Global
Vandkunst -
forslag om nyt vandprojekt
Af
Mikael Witte
6 augusti 2002
Hver eneste gågade i Danmark er vist forsynet
med en vandkunst. Kaskader, rislende og perlende,
springende og strømmende vand i tilsyneladende
uendelige mængder. Lignende kan opleves i udlandet.
I Kassel, hjemby for den internationale
Documenta-ud-stilling, er etableret en vandkunst ned
gennem hele den skrånende gågade. I Amsterdam
og Venedig gør de menne-skeskabte kanaler det ud
for gader. Og Stockholm ville ikke være sig selv
uden Skærgårdens vandskab.
Kunst-nere har længe dyrket vand. Vand er
uendeligt. Vand er vedvarende. Vand er tidløst.
Derfor kunne den japanske Hokusai (1790-1949) igen og
igen fortrylle sit publikum med træsnit af
blåhvide skumsprøjt og bølger. I dag
kan den amerikanske fotograf Roni Horn udsende et
storværk 'Dictionary of Water' - 96
næroptagelser af Themsens bølger og blanke
vand. (89 euro, Edition 7 L)
Man behøver ikke være tørstig for
at forstå at vand både er liv og kultur. Vand
er det mest basale element for enhver civilisation.
Kan vandet ikke renses spredes sygdomme og epidemier
overalt. Bakteriefyldt vand spredes også i
høsten og husdyrhold. Elementære
foranstaltninger som at koge vand er ikke længere
tilstrækkeligt - for slet ikke at nævne, at
når der ikke er tilstrækkeligt vand, så
er der formodentlig heller ingen træ at
brænde, så vandet ville kunne koges.
Denne elendighed er velkendt i store dele af verden,
hvor den forklares og accepteres som del af naturens
ubøn-hørlige luner.
I begyndelsen af juni havde Danmark besøg af
professor Thomas J. Nagy fra George Washington
University. På Carsten Niebuhr-instituttet ved
Københavns Universitet talte han om vand i det
grækerne kaldte Mesopotamien, det frodige land
mellem floderne Eufrat og Tigris, et af Jordens
ældste kulturlande, sumerernes, babylonernes og
assyrernes hjemsted.
Professor Nagy holdt imidlertid ikke foredrag om vand
i fortiden, men om vandkvalitet i dagens Irak. Han
forsker i folkesundhed, og i 1998 undersøgte han
konsekvenserne af at USA havde brugt granater med
forarmet uran mod Irak under Golfkrigen i 1991.
Derved fik han adgang til enorme mængder
tidligere hemmelig-stemplede dokumenter fra det
amerikanske forsvars efterretningstjeneste, Defense
Intelligence Agency.
Ifølge professor Nagy var det
gruopvækkende dokumenter der beviser 'at det er
hævet over enhver tvivl, at den amerikanske
regering i modstrid med Geneve-Konventionen med vilje
brugte sanktioner mod Irak for at nedbryde landets
vandforsyning efter Golfkrigen. USA vidste, hvilken pris
den irakiske civilbefolkning, især børn,
ville komme til at betale, men fortsatte alligevel sit
forehaven-de.'
Det ældste dokument Nagy kan fremlægge er
fra 22. januar 1991, altså fra den ældre
præsident Bush regeringstid. Dokumentet bærer
titlen 'Svagheder ved den irakiske vandbehandling' og
forklarer detaljeret, hvordan sanktioner kan hindre Irak
i at forsyne sine borgere med rent drikke-vand.
'Irak er afhængig af at importere specialiseret
udstyr og visse kemikalier til rensning af sin
vandforsyning, hvoraf størstedelen er fyldt med
mineraler og ofte er stillestående eller
saltholdigt vand,' fastslår dokumentet.
Det fortsætter: 'Da Irak ikke råder over
hjemlige for-synings-kilder af hverken reservedele til
vandbehandling og nogle væsentlige kemikalier, vil
landet forsøge at omgå FN's sanktioner for
at importere disse vitale produkter. Hvis det ikke lykkes
at sikre forsyninger, kommer der til at blive mangel
på rent drikkevand til en stor del af befolkningen.
Dette ville igen kunne føre til en stigende
udbredelse af sygdom og måske epidemier.'
Dokumentet gennemgår en række tekniske
detaljer om-kring kilderne og kvaliteten af Iraks
vandforsyning. Man kan læse, at kvaliteten af
ubehandlet drikkevand 'generelt er ringe', og ved at
drikke det 'er der risiko for at få
diarré'.
Det bemærkes endvidere, at irakiske floder
indeholder biologisk materiale, er forurenede og fyldte
med bakterier. Hvis vandet ikke behandles med klor kan
der opstå epidemier af sygdomme som for eksempel
kolera, hepatitis og tyfus, forklarede professor Nagy i
København.
I det nu frigivne dokumentet fra
efterretningsvæsenet nævnes at der er forbud
mod indførsel af klor. Og ud-trykkeligt
konstateres: 'De seneste rapporter melder om kritisk lav
import af klor.'
Dokumentet taler om eventuelle irakiske
modforanstaltninger for at opnå drikkeligt vand
på trods af sanktionerne. 'Det er tænkeligt,
at Irak kunne transportere vand på lastbiler ned
fra bjergene til byområder, men muligheden for at
få tilstrækkelige mængder frem er
yderst begrænset', konkluderes i dokumentet.
Selv om USA har udpeget Irak som del af ondskabens
akse, så beskytter verdenssamfundet den irakiske
befolkning gennem Geneve-Konventionen. Ifølge den
er det 'forbudt at angribe, ødelægge, fjerne
eller ubrugeliggøre genstande, der er absolut
nødvendige for over-levelsen af civilbefolkningen,
så som levnedsmidler, afgrøder, dyrehold,
drikkevandsinstallationer og forsyninger samt
overrislings-anlæg, med det præcise
formål at fratage såvel civilbe-folkningen
som modstanderen deres næringsmid-ler, uanset om
dette sker for ved udsultning af befolkningen at få
denne til at flytte væk, eller af en hvilken som
helst anden grund.'
Men det er netop hvad den amerikanske regering bevidst
har gjort, konstaterede professor Nagy.
FNs tidligere humanitære koordinatorer for Irak
Hans von Sponneck og Denis J. Halliday nedlagde deres
hverv i hhv. 1998 og 2000 i protest mod de moralsk
uforsvarlige konsekvenser af FN's politik over for
Irak.
Siden deres fratræden har de begge argumenteret
kraftigt for en 'øjeblikkelig ophævelse af
økonomiske sanktioner mod Irak'. Deres seneste
initiativ var en helsides annonce i International Herald
Tribune den 20. marts i år, under-skrevet af flere
end 250 personligheder og organisationer.
I annoncen skrev de bl.a.: 'Sanktionerne som er
påtvunget det irakiske folk i mere end et
årti er en af vor tids store
uretfærdig-heder. De har bragt sult og sygdom til
millioner af uskyldige irakere. UNICEF har vist at de
økonomiske sanktioner har medvirket til en halv
million børns død. For perioden 1990-2000
konstaterede UNICEF at ud af de 188 lande, det
undersøgte, havde Irak lidt under den
største forandring til det værre med hensyn
til dødsraten for børn under fem år.
Børnedødelighedsniveauet i Irak blev mere
end dobbelt så stor i løbet af dette
årti.
Dette er ikke blot en forbrydelse mod Iraks
børn og millioner af irakiske familier. Det er en
krænkelse af internationalt anerkendte
menneskerettigheder og humani-tære standarder.'
En halv million børn under fem år
døde af beskidt drikke-vand i den tid amerikansk
styrede sanktioner har forhindret Irak i at importere
udstyr til vandrensning. Denne for-brydelse mod
menneskeden kræver både et etisk og
æstetisk svar. Derfor foreslår jeg at vi
sammen skaber en global vandkunst!
Første trin er skabt af Thomas J. Nagy, Hans
von Sponneck og Denis J. Halliday. De har researchet og
fremlagt deres dokumentation.
Andet trin er den nationale opbakning. Da retten til
liv er en funda-mental menneskeret må danske
politikere støtte vandkunsten i Irak. Derfor
opfordrer jeg MF Gitte See-berg, udenrigspolitisk
ordfører for Det konservative Folkeparti, MF
Troels Lund Poulsen, udenrigspolitisk ordfører for
Venstre, og MF Jeppe Kofod, udenrigspolitisk
ordfører for Socialdemokratiet, til at
pålægge udenrigsminister Per Stig
Møller internationalt at forlange
øjeblikkelig ophævelse af de
økonomiske sanktioner mod Irak.
Tredie trin er den internationale opbakning.
Udenrigsminister Per Stig Møller skal udnytte sin
internationale status til at sikre at sanktionerne
ophæves.
Fjerde trin er USAs finansiering af vandkunsten i
Irak. Ifølge WHO dør årligt 2,3
millioner børn under fem år som følge
af vandbårne sygdomme. Ifølge professor Nagy
kan man undgå det for ni milliarder dollar om
året. Det beløb burde USA yde som et
mindesmærke for de døde børn i
Irak.
Femte trin er glæden over den globale vandkunst
der er skabt med ønsket om bedre liv for
flere.
©
TFF and the
author
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|