NATO vil ikke forlade Makedonien

NATOs talsmænd understreger at Operation Essential Harvest i Makedonien er en meget begrænset mission, den skal kun være i Makedonien i en måned og kun indsamle 3300 våben. Det er ikke en overvågende, ikke en fredsbevarende, ikke en fredsskabende aktion. Og som vi har vist i TFF PressInfo 125 er det ikke en afvæbningsmission. Måske kunne man sige at det er en "indsaml-ikke-alt-for-mange-våben" mission.

Når NATOs mission nærmer sig sin afslutning, må der forventes en intensiv media indsats for at understrege, at KLA/NLA/UCK har holdt deres løfte og afleveret 3300 våben. Det vil blive hilst velkommen af NATO og EU som et væsentligt skridt i retning af fred fra den side. Når man ser på sagens hele sammenhæng, er det imidlertid en meget rimelig hypotese, at begge parter vil anvende tiden produktivt til at anskaffe nye våben. Fordi:

a) Makedonierne og regeringen har ingen som helst grund til at tro, at NATO vil hjælpe dem mod fremtidig KLA/NLA/UCK militær aktivitet. Vestlige lande har truet med sanktioner mod Makedonien, hvis det forsvarede sig selv for kraftigt og de har forhindret andre, f.eks,. Ukraine i at levere våben. De har forsynet KLA/NLA/UCK med våben og trænet det siden 1993. Hertil kommer, at vestlige foretagender og lejesoldatfirmaer arbejder sammen med dem og både i Kosova og i Makedonien har det internationale samfund politisk taget KLA/NLA/UCKs parti, uanset at dets spin doctors gerne vil have os til at tro noget andet.

b) Hvis 3300 er alle eller de fleste af de våben, som de albanske militarister har, hvorfor skulle de så frivilligt lade sig helt afvæbne og derefter vinke farvel til den eneste styrke, som de føler kunne beskytte dem i tilfælde af fortsat militær indsats fra Makedoniens hær, politi og endda paramilitære styrker? Det er helt utvivlsomt, at regeringen ser det som sin pligt og ret at skaffe de 10 - 15 % af landets territorium, som KLA/NLA/UCK har besat, tilbage på den ene eller anden måde.

c) Det er sjældent, at sager udvikler sig helt efter planen. Arkitekterne bag Daytonaftalen talte om 1 år for IFOR, som den tid, det ville tage at løse de væsentligste problemer i Bosnien-Hercegovina. I Kroatien er der stadig problemer nok og tilstrækkeligt med had til at afholde 9/10 af dem, der er fordrevet siden 1991 fra at søge tilbage.

En massakre ? Tugtelse af regeringssiden ?

Som en kernevåben-alliance opretholder NATO sin ret til at dræbe millioner af ikke-NATO-mennesker - det vil sige, hvis det kan gøres med sofistikeret langt-rækkende teknologi. Men sådan er det ikke når det drejer sig om fredsbevarelse og man kunne risikerer NATO-soldaters liv. Der er utvivlsomt NATO-støtter og godhjertede mennesker i NATO-lande, som håber, at alt vil gå godt i Makedonien og at NATO vil trække sig tilbage i tide. Det er dog det mest usandsynlige scenarie.

Der kan meget vel komme et større sammenstød omkring tiden for NATOs afrejse, en massakre a la Racak eller Merkhale-torvet eller en anden slags større grusomhed og drab. Om den nu er iscenesat eller ej, skal den nok ændre situationen fundamentalt. Hvormeget NATO end hader at risikere NATO-liv, så hader historiens største militæralliance endnu mere at blive set som en, der fejt løber sin vej, når det brænder på.

Man kan sagtens forestille sig overskrifterne, som vil lyde noget i retning af: "Makedonske/regeringsstyrker dræber nys afvæbnede forsvarsløse albanere, fortrinsvis civile" - overskrifter, der følges af almindelig udbredt harme. Trin for trin skabes en situation, hvor Makedonien kommer til at se ud som en kopi af Serbien under Milosevic, og det er netop dét vesten behøver for at legitimere en meget større NATO-indsats. Den skrækkelige udløsende begivenhed vil blive udført af aktører, som har en interesse i at trække NATO ind og i at holde dem i landet i måske 30 måneder eller år, snarere end de 30 dage.

Vi ser måske allerede begyndelsen til skabelsen af dette billede. Den 6. september havde International Herald Tribune en overskrift: "Makedonere beskyldt for at henrette albanere". Artiklen bygger på en rapport fra Human Rights Watch i USA, som analyserer de frygtelige begivenheder 11. til 12. august i Ljuboten lige nord for hovedstaden Skopje. Indenrigsministeriet beskyldes for at have dræbt 10 albanske civile som hævn for drabene på 8 makedonske soldater. Regeringssiden beskyldes også for summariske henrettelser af civile, mordbrand og tortur.

Dette er, hvad Human Rights Watch rapporterer; på organisationens hjemmeside finder man 17 historier og rapporter vedrørende Makedonien, kun 3 af dem handler om KLA/NLA/UCKs vold og ugerninger. Selvom Human Rights Watch roser sig af uafhængighed, så har de fra tid til anden, fungeret som State Departments forlængede arm. Deres rapporter og appeller om Balkan er for NATO, for ICTY og for NATO i Makedonien. Deres dækning, i det mindste i denne region, er et godt eksempel på, at i øvrigt helt rimelige menneskerettighedsbekymringer, kan komme til at tjene bredere, rent politiske formål.

Chefen for Essential Harvest, den danske general Gunnar Lange, slog (i dansk TV den 27. august) fast, at der ikke er nogen plan B og at han ikke har nogen kommentar om, hvad man vil gøre, hvis der sker noget større omkring tiden for NATOs afrejse.

Og så må vi jo se, om KLA/NLA/UCK simpelthen trækker sig tilbage fra de besatte områder og lader makedonske styrker overtage kontrollen. Det vil klart være en makedonsk hovedbetingelse for at ratificere og gennemføre den såkaldte fredsaftale af 13 august indgået i Ohrid. Hvorfor skulle man acceptere og gennemføre en række ændringer i forfatningen og forbedre albanernes status og rettigheder, hvis albanske ekstremister stadig besætter dele af landet ?

Og så vil regeringens forsvar af det makedonske territorium blive fremstillet som hensynsløs militær aktivitet og grusomhed mod næsten helt ubevæbnede albanere og vil blive fordømt af det "internationale samfund". NATO vil før eller siden se sig i stand til at indsætte en meget større styrke enten ad forhandlingens vej eller med bombning af regeringssiden som det var tilfældet i Serbien. Det er så tidspunktet, hvor USA vil træde ind for - igen - at vise, hvem der er den rigtige konfliktløser, fredsskaber (og bombe-nation) i verden.

Simpel forskydning af missionens mål og ikke-gennemførelse af Ohrid aftalen

Dette vil være særlig sandsynligt, hvis det makedonske parlament ikke ratificerer den af EU og NATO formidlede Aftale af 13. august. Dette scenarie kunne se sådan ud: Utilfredsheden med NATOs nærvær vokser sig endnu større i det makedonske folk og hos hard-line politikerne. Nogen NATO-soldater generes og dræbes måske. Våbenhvileaftalen brydes gentagne gange.

Den 6. september accepterede det makedonske parlament i princippet aftalen. Afstemningens resultat var 91 mod 19 med 2 der afholdt sig fra at stemme efter næsten en uges debat, hvor lovgiverne angreb aftalen men nåede til, at konsekvenserne af en forkastelse ville være for alvorlige. Men parlamentet blev kun bedt om at bakke op om aftalens almindelige linie, at give etniske albanere flere rettigheder til gengæld for afvæbning af rebellerne.

De vanskelige og potentielt ødelæggende detailler kommer senere. Lovgiverne skal nu beslutte sig for præcise grundlovsændringer. Pakken skal så til ratifikation senere på måneden, 3 dage før NATO afslutter sin mission. Hvis disse faser går efter planen, er aftalen gennemført.

Det er ikke usandsynligt, at den ny Albanian National Army, ANA, vil overtage hard-line ledelsen og fortsætte kampen, måske endda angribe NATOs styrker. De første 5.000 NATO-soldater vil blive forstærket og det vil gå op for NATOs ledelse, at man har ladet sig fange nær midten, i krydsild, mellem parterne. Man vil da indse at våbenindsamlingsmandatet er for snævert, at kampene fortsætter og at der ikke er fred i sigte.

USA har ikke noget imod, at de europæiske allierede kører fast militært, og at EU viser hele verden, at dets nok så opreklamerede forsøg på at skabe "stabilitet" og dets nye krisestyringsorganisation ikke virker.

Fra KLA/NLA/UCK til ANA, den Albanske National Hær

Jeg forventer at KLA/NLA/UCKs politiske leder, Ali Ahmeti snart går over i politik og formentlig danner et parti. Han er på præsident Bushs liste over eftersøgte albanere og har sin familie i Tyskland, så det er praktisk at skifte uniform nu, mens legen er god.

Da Ali Ahmeti har indgået aftalen med NATO, kan det være, at KLA/NLA/UCK har brug for et alibi, hvis krigen fortsætter. Udvejen kan blive at omdanne sig til ANA og - som ved tidligere Balkanske modeopvisninger - skifte uniformer og emblemer. KLA/NLA/UCK kunne så sige, at man havde holdt sine løfter. NATO har investeret en del i sin aftale med Ali Ahmeti og KLA/NLA/UCK, selvom NATO/KFOR i Kosovo føler sig groft snydt af UCK der.

NATOambassadør Pieter Feith, som hele tiden forhandlede med Ahmeti, - mens generalsekretær Lord Robertson kaldte UCK "banditter" og nægtede dem adgang til forhandlinger og sagde at problemerne ikke kunne løses med våben - fortalte fornylig, at Ahmeti ikke er for Makedoniens deling eller et Storalbanien og at han vil aflevere sine våben, fordi han har opnået sit mål, nemlig at forbedre Makedoniens demokrati og skabe en mere europæisk stat (dansk TV, 27.august 2001).

Denne bemærkelsesværdigt skønmalende udtalelse afslører noget om hvor dybt opslutningen bag demokratiet stikker indenfor NATO! NATO legitimerer aggressorer og militarister, som slås for menneskerettigheder med AK-47 og det, der er værre. Og desværre er der menneskerettighedsorganisationer, som bider på dette misbrug af menneskerettighedssagen ved ikke at protestere !

Ahmetis rollemodel er formentlig KLA/UCKs grundlægger Hacim Thaci i Kosova. Ganske som han, har Ahmeti nu, efter at have opnået NATOstøtte udtalt sig som en fredens mand: Han skal nok blive beskyttet i årene fremover af NATO-lande og -organer, af EU og USA, som gav ham de våben, som han anvendte til at fremme demokrati, menneskerettigheder og europæiske værdier. Der er mere om Ahmeti på: http://www.realitymacedonia.org.mk/web/news_page.asp?nid=344.

ANA er den seneste afskalning af KLA/NLA/UCK under tidligere KPC (det "civile" Kosovo Protection Corps) medlem Rasmush Haradinaj, som har erklæret, at han hverken accepterer våbenindsamling eller Ohridaftale http://www.realitymacedonia.org.mk/web/news_page.asp?nid=252). Han var Hacim Ceku's assistent og sad på første række, da KPC blev trænet i konfliktløsning og forsoning, menneskerettigheder, humanitær indsats og brandslukning (Jeg ved det, fordi jeg var en af underviserne i det første emne).

Altså, det KLA/NLA/UCK vi har kendt, er måske nu for fred og ophører måske mere eller mindre med at eksistere. Dets medlemmer skifter emblemer, bliver soldater i ANA - og har så selvfølgelig ingen pligt til at overholde en aftale, der forhandledes inden deres organisation (ANA) kom til verden.

Kampene spredes til Vestmakedonien

Fra Kumanovo området forsattes krigen til Tetovo. Den kan forventes at flytte videre til Gostvar og Debar. NATOs efterretningsfolk ved det og nogen af våbenindsamlingsstederne ligger netop i disse Vestmakedonske områder. Den geografiske bevægelse i KLA/NLA/UCKs militære aktivitet kan ses som en vejviser til deres virkelige motiver. Hvis det kun handler om forbedrede menneskerettigheder for albanerne i Makedonien, må kampene forventes at standse helt i løbet af få uger, mere eller mindre samtidig med, at regeringen godkender Ohrid aftalen.

Hvis derimod kampene fortsætter til de nævnte områder er det territorium snarere end menneskerettigheder, der driver KLA/NLA/UCK/ANAs kamp. Hvis Makedonien deles i to dele vil det indebære en omfattende humanitær katastrofe, udskiftning og forflytning af hundredtusinder af borgere begge veje: albanske mod vest, makedonere ud af denne del af landet, mod øst.

EUs militære tilstedeværelse ?

Den Europæiske Union satser i denne tid på at oprette en fuldt udrustet interventionsstyrke på 70000 mand i 2003, en styrke som kan blande sig i stridigheder op til 6000 km fra Bruxelles. EU vil utvivlsomt gerne vise, at det hurtigt er på vej til at blive en forenet udenrigspolitisk og militær aktør.

Man skal derfor ikke udelukke, at EU kunne tænke sig at bruge Makedonien som forsøgsdyr for en begrænset EU militærstyrke, der skal skabe "fred". Det ville være en rigtig øvelse, som også åbnede for at afprøve en begrænset koordination mellem NATO- og EU-enheder og funktioner. Hvis det går tilstrækkelig galt, kan det også medføre, at unge mænd fra EU kom hjem i kister.

En anden komplikation ville være, at EU-soldater løb ind i amerikanere og englændere der arbejdede for KLA/NLA/UCK.

Et samlet FN nærvær - relevant med usandsynligt

Der er selvfølgelig også et mere relevant og anstændigt scenarie: om få dage begynder drøftelserne om at indsætte en samlet FN-mission efter NATO. En aktion i samarbejde med et udvidet OSCE-nærvær. Det ville være en genindsættelse af en større UNPREDEP-lignende mission, støttet af en robust fredsbevarende og rigtig afvæbnings del.

For at være effektiv, skulle den kobles til en Balkan konference om ægte sikkerhed og forsvar, forhandlinger om nedskæring af troppestyrker for alle i og omkring Makedonien og en samlet afrustning samt tillidsskabende indsatser.

En væsentlig opgave ville være at udvikle et program for forsoning, tilgivelse, tolerance og for udvikling af fredsorienterede medier og fredsuddannelse i skoler og på universiteter. En sandheds- og forsoningskommission (eller proces) ville begynde snarest.

Tilliden mellem forskellige grupper i Makedonien er undermineret af volden og internationale manipulationer; den skal og kan bringes tilbage til, hvad den var for 8 måneder siden. Op til nu, har vi ikke set et eneste forslag fra nogen international mission eller organisation som retter sig mod at hele sindene og sjælene hos alle borgere i Makedonien. Vi har ikke set et eneste forslag rettet mod at bygge fred og forsoning op fra grunden, sammen med folk.

Imidlertid er en sådan FN og NGO centreret indsats politisk helt usandsynlig. FN og dens generalsekretær har vist bemærkelsesværdig lille interesse for Makedonien. USA vil slås mod enhver FN tilstedeværelse med et militært indhold. Og enhver mission, som ville forstå Makedoniens konflikter og behov for reel fred bedre end EU og NATO ville jo være en afsløring som alle kunne se.

Hvis freden kommer til Makedonien i de næste uger, er miraklernes tid ikke forbi!

*) Oversættelse af TFF PressInfo 126 ved Orla Jordal

© TFF & the author 2001  

Tell a friend about this article

Send to:

From:

Message and your name

Home

New

PressInfo

TFF

Forums

Features

Publications

Kalejdoskop

Links