Bevar
den norske ambassade i Baghdad !
Til
den norske regering, norske aviser, Stortingsmedlemmer og
andre interesserede

af
Jan
Øberg
TFF
direktor
3 december 2002
Det skal i denne uge afgøres om Norges
ambassade i Irak skal nedlægges. Det må den
ikke blive. EU's formandsland, Danmark, har slet ingen
ambassade i Irak. Sverige sender af og til en
tjenestemand til Baghdad fra sin ambassade i Jordan.
Disse to lande er altså helt uinformerede om den
konkrete situation: en skandale for EU og dem selv!
Norge derimod har en velfungerende ambassade med en
charge d'affaires, som er blandt de mest engagerede og
kyndigste diplomater i denne by. Han har været der
i mange år og også har været
udstationeret i andre mellemøstlige lande. Under
mit besøg for nylig traf jeg ham flere gange og
fik særdeles informative og balancerede
informationer, som siden har været nyttige for mig
selv som forsker og for TFF, som jeg er chef for.
For regeringer er det afgørende at
løbende få hurtige, omfattende informationer
og adekvate tolkninger, der baseres på observation
og samtaler med værtslandets politikere og andre.
Det gælder ganske særligt for
konfliktområder, om og fra hvilke der ad andre
kanaler ofte spredes propaganda. I det hele taget vil det
være umuligt at udforme en begavet politik, hvis
man ikke har sådan
førstehåndsinformation fra egne kilder.
En krig mod Irak er overvejende sandsynlig indenfor de
nærmeste måneder. På den baggrund kan
man kun blive bestyrtet når det meddeles at den
norske regering overhovedet kan få den tanke at
nedlægge sin ambassade i Baghdad med henvisning til
at Norge fra 1. januar 2003 ikke længere har
formandsskabet i FN's sanktionskommitté.
Uanset om dette helt uacceptable forslag kommer i
konsekvens af et amerikanskt pres eller ikke, så
vil det lede til at også Norge må forlade sig
på andres mere eller mindre propaganda-baserede
informationer om situationen og dermed frasiger sig en
chance til at spille en fornuftigere rolle end sine
nabo-EU-lande. Og at oljelandet Norge ikke skulle have
råd til at opretholde ambassaden er et argument,
som bare vil vække latter ude i verden.
Hvis Norges ambassade nedlægges vil også
Norge tvinges til at føre uinformeret og usaglig
politik. Verden venter sig at man i denne dybt alvorlige
situation ikke gør noget så dumt!
2. december 2002
©
TFF & the author 2002

Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|