|
5.
Forholdet Europe - USA
#
4
|
Kapitel
3: Fremtiden - problemer der skal
løses
Kapitel
4: Mulige fremtider i USA og Europa: Kan de bidrage
til løsninger frem til
2025?
Mulige
udviklinger for USA (1)
Mulige
udviklinger for Europa/EU (2)
Mulige
udviklinger i forholdet mellem dem begge
(3)
Mulige
udviklinger i forholdet mellem de to og resten af
verden (4)
Diskussionstema
8
Kapitel
5: Efterord
Forslag
til litteratur
Kapitel 3:
Fremtiden - problemer der skal
løses
Hvis vi bruger vores viden og forestillingsevne kan vi
måske "se" ind i fremtiden. Vi véd ikke med
sikkerhed hvordan den bliver, men hvis vi tænker
rigtig meget på fremtidige muligheder, tendenser og
begivenheder, så står vi bedre rustet overfor
det, der rent faktisk sker. Den, der tænker - og
lever - sig ind i mulige fremtider, bliver lidt mindre
overrasket end andre og vil i processen også ofte
få idéer til hvorledes vi kan og bør
handle i nuet for at skabe den mest
ønskværdige tilværelse i
fremtiden.
I 1970-erne og 1980-erne var der stor interesse for at
vurdere hvad fremtiden ville indebære, f.eks. i de
internationalt berømte rapporter fra den
såkaldte Romklubben.
I Danmark fik vi et modspil, der sagde hvad vi selv burde
gøre, skrevet af Niels Meyer, Villy
Sørensen og Helveg Petersen, Oprør fra
Midten. For 20 år siden udkom fremtidsforskerne
Robert Jungks og Norbert Müllerts klassiker,
Håndbog i fremtidsværksteder på
Politisk Revys forlag. Siden da er interessen for
fremtiden og for selv at skabe fremtiden aftaget.
Mennesker føler en voksende magtesløshed
hvad angår de "store" spørgsmål og
verdens gang og mulige undergang. Man interesserer sig
mere for det nære og overskuelige, f.eks. mere for
kroppen og maden, for ny-religiøsitet og
sub-kulturer og konsumtion og underholdning end for
solidaritet med den globale samfundskrop, mulighederne
for at andre kan spise sig mætte, for egentligt
moralsk liv og politik, de store kulturers samspil og
ægte skabende virksomhed.
"Udviklingen" er dog hverken en uafvendelig
skæbne eller en damptromle. Udviklingen er summen
af hvad vi alle gør og ikke gør på
denne klode. Du og jeg, hver eneste af os spiller en
rolle i skabelsen af fremtiden. Vi skal
selvfølgelige være klar over, at vi heller
ikke bare kan knipse med fingrene og få én
bestemt fremtid til at blive virkelighed, blandt andet
fordi vi ikke kan blive enige med alle andre om, hvad der
er "det gode". De der nyder godt af verden som den er nu,
finder forandringer farligere end at køre videre
som hidtil. Altså har vi en masse konflikter -
også globale - forude. Og derfor har vi brug for
konfliktløsning, for vi har ikke råd til at
konflikterne bliver til krig.
I afsnittene 2.1 til 2.7 har vi set på hvordan
verden er. Nu skal vi til at lege med hvordan den kan
tænkes at blive. Både verden som helhed og
forholdet mellem USA og Europa kan blive såvel
bedre som værre, ligesom Vestens forhold til resten
af verden kan også blive bedre og værre. Vi
må forstå fremtidens udvikling inden for et
bredt spektrum: fra dys-topien, dvs. en fremtid som er
mørk og destruktiv (= stedet ingen vil
være), til u-topien, som er lys og håbefuld
(= stedet, der er så godt at det næppe
findes). Og det mest spændende er måske alt
det, der ligger derimellem.
Der findes nogle metoder med hvilke man kan skabe
spændende diskussioner om fremtiden. En af dem er
såkaldte fremtidsværksteder,
som du kan læse en glimrende fremstilling af fra
"Utopiske Horisonter". Brug den i det
følgende!
I dette afsnit støder Du nemlig på nogle
spørgsmål, dilemmaer og måske
provokerende udsagn om fremtiden. Derefter skal Du/I skal
bruge alt, det vi har arbejdet med hidtil, og spille med
disse elementer. Det virker sikkert lidt forvirrende, og
jeg skal ikke påstå at der er en stor orden i
det. Men det er der nu heller ikke i den store
verden.
Nu kunne man fristes til bare at se på USA og EU
og spørge, hvordan det vil gå med dem hver
især og i forhold til hinanden. Men hér
tager jeg udgangspunkt i noget ganske andet: systemers
overlevelsesevne i forhold til ydre trusler,
udfordringer, forstyrrelser og muligheder. Med andre ord,
det jeg synes er interessant at få Dig til at
tænke kreativt over er dette: tror Du/I at USA og
EU har den fornødne vilje, evne, fleksibilitet og
den intellektuelle og moralske kraft til at gøre
noget ved de meget store problemer, menneskeheden i det
globale samfund simpelthen skal finde løsninger
på? Kan de arbejde sammen om det, eller bliver der
stadig mere splittelse mellem dem? Er den ene af dem
eller begge en del af nedenstående problemer eller
er de en del af løsningen?
Det hér er selvfølgelig
grænseoverskridende. Du skal arbejde med en
problemstilling, der normalt ikke tages op i skoler, i
medier eller i Folketinget. Læg mærke til at
hverken Europa/EU eller USA siger at deres
selvforståelse eller politik er til for at
gøre vores fælles verden bedre. De vil - som
alle andre - gøre tilværelsen bedre for sine
egne borgere, for sig selv. For at opnå det har
amerikanerne opbygget et militært og
økonomisk globaliseret imperium (der kan
være på retur). Og EU kører i disse
år klart i retning af at blive ikke bare en
økonomisk men også en militær
stormagt, måske imperium på længere
sigt, med eller mod USA's ønske og vilje.
Men er det godt for verden som helhed? Er der rigtigt,
at hvis bare folk i Vest dominerer og holder orden samt
selv har det godt, så er det også godt for
mennesker i Asien, Afrika og Sydamerika? Eller er der
indbyggede konflikter? Er det snarere sådan, at jo
stærkere og rigere de to væsentligste enheder
i Vest, USA og EU, bliver, jo mere kommer andre til at se
skævt til os, jo mere vil de falde ned i fattigdom
og en følelse af at blive ydmyget? Jo mere vil de
for eksempel pønse på at bruge terror imod
os? For at kunne arbejde med disse "store" problemer er
det vigtigt at Du bruger både mine to artikler i
temahæftet "Dialog eller Konfrontation?" og Bjarne
Vestergaards undervisningsmateriale om
konfliktforståelse og konfliktløsning. For
nu skal vi hive diskussionen op på det dér -
allersværeste - niveau: det globale. Vi skal se
på verdenssamfundet som ét konfliktsystem.
Og Europas og USA's roller i det. Først
problemerne. Så kobler vi fantasien på og ser
på fremtiden - nej på mulige fremtider.
De
grundlæggende problemer, vi bare skal løse
hvis alle skal overleve på langt
sigt
1. Den stadigt
voksende konflikt mellem rige og fattige indenfor og
imellem lande og regioner
Menneskene i periferi-lande (P) tilhører ikke
kun de fattige og marginaliserede gruppe (Pp), der er
ustyrligt rige minoriteter, der har centrumpositioner
(Pc) i økonomi og politik og har mere at
gøre med rige i Nord/Vest (P) end andre i disse
lande (Pc) har. Og der er Centrum-lande som i Vest (C),
hvor der ikke bare er rige i centrum (Cc), men også
store grupper af marginaliserede (Cp). F.eks. lever cirka
15% af amerikanerne under den statistisk definerede
fattigdomsgrænse.
Karakteristisk for imperier er at Cc og Pc er
tæt forbundne og udnytter/udbytter Cp og Pp til
egen fordel; de tjener mere på samhandel og
investeringer og på lån og bistand end de
gør, mens de dårligst stillede i begge ender
(Cp og Pp) ikke har noget samarbejde eller solidaritet.
Kort sagt, del-og-hersk politiken. For at forstå
dette kan tage udgangspunkt i menneskerettighederne.
Iflg. FN dør hver dag unødvendigt omkring
50.000 kvinder og børn, fordi de mangler vand,
mad, elementær medicin, sundhed og husly; kort
sagt, det mest basale. Det er ét stort og
systematisk brud på det der siges i FNs
Deklaration om Menneskerettighederne, som du kan
læse her. Læs blot Artikel 23 og 25, så
ser du at vi har langt igen.
Positivt formuleret:
Kan vi lære at skrotte
"vi-heroppe-og-de-dernede" tænkningen, der jo
ligger til grund for megen undertrykkelse og pyramidale
organisationer i økonomi, politik og kultur og
skabe en mere harmonisk og ligeværdig verden hvor
"få har for eget og færre for lidt," som
Grundtvig udtrykte det? Kan vi skabe en verden hvor alle
de forskellige slags menneskerettighederne tages
alvorligt også de økonomiske?
2)
Miljøproblemet: vores konflikt med
naturen
Der er sket forbedringer i de sidste 20-30 år,
men skønt nye teknologier og tanken om "holdbar
udvikling" synes der at være en fundamental
uforenelighed mellem permanent materiel vækst og
belastningen på naturen og tempoet i
udtømningen af natur- og energiressourcer,
især rent vand og olie. Vi ser klimaforandringer,
global opvarmning og arters stadigt hastigere
uddøen. Nært forbundet hermed er de
materielt rigeste landes afhængighed af adgang til
knappe ressourcer som f.eks. olie.
Positivt formuleret:
Kan vi lære at leve og udvikles i bedre balance med
andre levende væsener i stedet for at betragte
resten af skaberværket som spisekammer for
materielt umættelige mennesker? Kan de velstillede
finde måder at leve på, der ikke
forudsætter at andre, mindre velstillede, skal
levere varen og selv blive fattigere?
3) Konflikten
mellem befolkningstilvækst og
forbrugstilvækst
Vi der bor i C-landene peger oftest på
befolkningstilvæksten som det store problem, men vi
glemmer, at de få i Centrum lægger beslag
på så mange gange flere ressourcer end
gennemsnitsmenneskene i Periferien.
Positivt formuleret:
"There is enough for everyone's need, but not for
everyone's greed," som Gandhi træffende sagde.
Så kan vi gøre noget ved grådigheden,
det permanente krav om at de få skal have endnu
mere selvom de mange så får endnu mindre? Og
kan vi tage udgangspunkt i menneskers behov, materielle
såvel som åndelige, og ikke kun i
markedsøkonomiens individuelle
nyttemaksimering?
4) Konflikten
mellem fredelig udvikling og militarisme
Der er konflikterne mellem grundlæggende
behovstilfredsstillelse og velfærd på den ene
side og krigen, oprustningen, det
militærindustrielle kompleks samt eksistensen og
spredning af masseødelæggende våben,
på den anden side.
Eksempel 1: For omkring 1% af verdens
militærudgifter kunne vi sikre at ethvert barn har
en skole at gå til. Eksempel 2: De syv millioner,
der lever i Burundi, verdens tredje fattigste land, der
netop er kommet ud af krig og folkemord, behøver
72 millioner dollars i humanitær bistand i 2004;
USA bruger 1 milliard dollar per uge på at have
140.000 soldater i Irak. Eksempel 3: Få
tænker vel over det, men der er en konstant
24-timers risiko for at atomvåben bliver brugt,
enten per beslutning eller som følge af en teknisk
eller menneskelig fejl. Mens en atomkrig kan slå
klodens mennesker ihjel mange gange kan vi ikke
tilvejebringe det allernødvendigste og derfor
dør alt i alt mellem 60.000 og 100.000 mennesker
unødvendigt hver dag. Det svarer til 30 x 11.
september!
Positivt formuleret:
Kan vi lære at løse konflikter med
mindre vold, kan vi afskaffe krigen som socialt
accepteret institution og kan vi afskaffe de
masseødelæggende, hvis brug ikke kan
legitimeres af nogen tænkelig
målsætning? Og vil vi derefter bruge nogle af
de sparede midler til at fremme menneskelig
udvikling?
5) Konflikten
mellem de dominerende økonomiske og militære
mekanisme og de politisk-demokratiske, sociale og
kulturelle dimensioners underprioritering i globale
processer
Det der kaldes globalisering drejer sig i hovedsagen
om økonomi og, for USA's vedkommende,
militær globalisering. De store koncerners og
finansinstitutioners samt de militære ledere ser
verden som ét system. Politikere, medier og de
fleste mennesker ser mere "provinsielt" og opererer med
landet eller staten og ikke hele verden som det
vigtigste. (Se min artikel i temahæftet, side
4-9).
Positivt formuleret:
Kan vi skabe bedre ligevægt mellem de
forskellige processer i verdenssamfundet? Kan vi
gøre økonomi og militærmaskiner
mindre dominerende og styrke menneskers reelle muligheder
for deltagelse? Kan vi udvikle en global
samhørigshedsfølelse hvor andre mennesker
har lige værd og lige krav på respekt som vor
egne landsmænd/-kvinder, noget jeg i stedet for
globalisering kalder globalisme? Kan vestlig kultur give
plads for andre kulturers rige bidrag så vi ikke
blot får en "Vestlig-gørelse," men et
åbent multikulturelt samfund i fredelig
sameksistens?
6) Demokrati versus
diktatur
Mens økonomiske og militære funktioner og
teknologi fremtvinger stadigt færre og
større enheder og mere standardisering, bliver det
sværere at opretholde demokratiet, som jo netop
forudsætter at den enkelte kan overskue
problemerne, selv deltage og påvirke
beslutningstagere. Da den menneskelige kapacitet ikke er
ubegrænset, forudsætter dét at
systemerne ikke er "umenneskeligt" store og at afstanden
mellem mennesker og magthavere ikke er eller opleves som
alt for lang.
Positivt formuleret:
Kan vi udvikle flere globale institutioner à
la FN til varetagelse ikke bare af de nationale og
inter-nationale men globale niveauer af vore problemer?
Her tænker jeg ikke på en verdensregering -
den ville sikkert hurtig blive forfærdeligt
autoritær - derimod på fælles
global-styring, konsultative processer og
planlægning samt visionær ledelse af kvinder
og mænd, der ikke er kun er heltidspolitikere og
professionelle "managers." På engelsk taler man om
governance snarere end om government. Kan vi bidrage til
at der bliver mere direkte demokrati og ikke så
meget formelt "spil" inden for rammerne af et
repræsentativt demokrati, som mennesker ikke finder
det umagen værd at engagere sig i? Kort sagt: Kan
vi demokratisere demokratiet og gøre demokratiet
lokalt, nationalt, regionalt og globalt?
7) Konflikten
mellem det universelle og det specielle, mellem
en-foldighed og mange-foldighed
Der er en tendens til at vi i Vest hele tiden skal ud
at lære de andre hvordan de skal gøre og
leve. Vi opfører os til stadighed som om vi var
missionærer. Lande i Østeuropa og i den
Tredje Verden får at vide, at de skal have vores
markedsøkonomi, vores privatisering, vores valuta,
vores måde at løse konflikter på
(f.eks. gennem NATO-medlemsskab og ved at støtte
militær intervention) og at vores opfattelse af
hvorledes menneskerettighederne skal praktiseres er den
eneste rigtige. De ser på vore TV-programmer og
lærer om verden via vore nyhedsbureauer. De
får faktisk ofte at vide, at de ikke skal tro at de
har nogle alternativer - andet end det, at de naturligvis
kan sige nej tak og derefter leve videre på
stenalderniveau.
Alt dette bygger på forestillingen om at vore
værdier skulle være bedre end alle andres.
Det er faktisk det, statsminister Fogh Rasmussen har
hævdet (se min artikel i temahæftet side
7).
Problemet er at andre synes, at vi gør vold
på dem og deres livsforståelse, tolkninger og
kultur. Og mon vi ville lytte, hvis nogen kom til Danmark
- med eller uden sværd i hånd - fra andre
kulturer og sagde, at vi skulle gøre sådan
og sådan og blive som de ellers... Denne
missionering kan være nok så velment, og det
er sandt at Vesten har givet andre indbyggere i verden
nogle gode ting. Men det mindsker verdens mangfoldighed,
rigdom og muligheder. Mangfoldighed i menneskesamfundet
er lige så vigtigt som mangfoldighed i naturen. Vi
bliver fattigere hvis alle skal følge ét
eneste skema. Og det uanset hvis skema det er!
Positivt formuleret:
Hvordan kan vi bedst bevare mange-foldigheden i
verden men alligevel skabe en slags enhed, altså
enhed i mange-foldighed i stedet for i en-foldighed? Hvad
skal vi lære for at have det godt med, at der er
nogen, der tænker helt anderledes end vi? Hvordan
kan vi opnå noget af det, dette projekt handler om:
dialog i stedet for konfrontation, fredelig sameksistens
i stedet for krig? Fællesskabsfølelse med
hele menneskeheden uden at den skal blive ensartet og
leve ensformigt?
8) Konflikten
mellem magt og visdom
I 1964 sagde Martin Luther King Jr., da han modtog
Nobels Fredspris: "Vores videnskabelige magt er
løbet fra vores åndelige magt. Derfor har vi
styrede missiler og ustyrede mænd." E. F.
Schumacher, der blandt andet er kendt for bogen
"Småt er Smukt" om buddhistisk økonomi siger
et sted at "vi er nu kloge og véd så meget,
at vi slet ikke kan klare os uden visdom." Begge peger
på diskrepansen mellem hvad vi
teknisk-videnskabeligt kan og graden af klogskab og
menneskelig modenhed hvormed vi bruger den.
Positivt formuleret:
Kan vi ændre fremtidens "udvikling," så
der bliver bedre balance mellem det materielle og det
åndelige, mellem den tekniske ("hårde") magt
og den intuitive-indfølende ("bløde") magt?
Kan vi tænke os at der er ting, vi teknisk kan
gøre fremover - f.eks. at skabe "mennesker" ved
manipulation - men beslutter os for at vi ikke bør
gøre? Kan vi udvikle et uddannelsessystem og et
politisk system, der tiltrækker kloge og
visionære snarere end magtlystne
karriere-mennesker?
Altså otte vigtige problemer, blandt mange
flere, som verden i fællesskab står overfor.
Måske synes du den er mangelfuld, fordi der intet
står om f.eks. terrorismen og krigen mod den, om
Irak, Nordkorea, EU-hær eller dansk kulturkamp. Men
disse specifikke problemer ligger naturligvis gemt i et
eller flere af de otte problemer.
Kapitel 4:
Mulige fremtider i USA og Europa: Kan de bidrage til
løsninger frem til 2025?
Hér er det så, at Du/I kobler fantasien
på og bruger alt det, vi har arbejdet med i
kapitlerne 1-3. Brug al kundskaben om USA og Europa. Tag
derefter et eller to af de otte problemer vi lige har
nævnt og drøft under hvilke
fremtidsbetingelser - scenarier - der er størst
chance for at vi får løst problemerne og
konflikterne til fordel for hele verden!
Rent logisk kan vi se på hvad der måske
vil ske med USA, med Europa/EU, med forholdet mellem dem
og endelig hvordan det kan tænkes at gå i
resten af verden i forhold til USA og Europa, altså
fire dimensioner. For hver af dem er der så nogle
mulige eller tænkelige fremtider.
Mulige udviklinger
for USA (1)
USA 1: Krig og
konfrontation
Efter Irak fører man krig mod flere andre
stater og økonomien bliver meget anstrengt som
følge af den stadigt større kamp mod
terrorisme og alt andet "ondt". Udviklingen begynder at
gå i fascistisk retning. (Fascisme forklares
hér.
Eventuelt kaster USA atomvåben et eller andet sted.
Man isolerer sig og blæser på hvad andre
synes. Stærk konflikt med Europa, der ikke kan
følge USA i dette. NATO opløses.
USA 2: Nedgang og
tilpasning
Imperiet slår revner pga. voksende
selvbevidsthed rundt om i verden; man tvinges til at
forlade Irak som taber og kan ikke holde styr på
alle baser. Ledelsen indser at USA må skrumpe ind
til stort set at være republikken USA og ikke et
globalt imperium. Euroen bliver international valuta
efter dollaren.
USA 3: Opgang og
tilpasning
Amerikanerne stemmer for en ledelse, der er meget
anderledes end den nuværende. Økonomien
går noget op, man trækker sig successivt
tilbage fra sit imperium, landets ulandsbistand vokser,
man forsøger at reparere forhold, som er blevet
anstrengte efter krigen mod terrorismen. Helhjertet
støtte til internationale organisation, herunder
FN, og til folkeretten.
USA 4: Fred
En ny ledelse kommer til magten og viser at USA atter
kan gen-opfinde sig selv; man bliver en respekteret magt
i verden med en vision om fredelig sameksistens, man
siger undskyld for tidligere tiders synder,
støtter FN på en helt ny måde og
referer til folkeret og til landets ikkevoldelige
tradition, som f.eks. Martin Luther King Jr. USA satser
på politisk snarere end militær
konfliktløsning og bliver atter ledermodel og
ideal for mange, specielt unge, ude i verden.
USA 5: Noget uforudsigeligt
sker
Ny terrorhandling mod USA, et atomkraftværk
beskadiges og mange tusinde dør. CIA kupper den
siddende præsident og militær-regime
indføres. Man truer EU med krig.
Mulige udviklinger
for Europa/EU (2)
Europa 1: Ny politisk
kraftsamling
EU's nuværende 15 og de 10 nye medlemslande
smelter hurtigt sammen (horisontal integration). De
bliver desuden overraskende hurtigt enige på en
række politikområder (vertikal integration).
EU bliver politisk stærk og selvbevidst.
Fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Men tanken om
en fælles EU-hær forbliver dog et
smertensbarn.
Europa 2: Politisk og
militær styrke
Samme som Europa 1 men hér kommer der en
fælles udenrigspolitik og et stærkt
fælles EU-forsvar, der nok koster europæerne
meget, men også gør det uafhængigt af
USA's teknologi. EU-landene vedtager en
Uafhængighedsdeklaration ifølge hvilken USA
ikke kan have baser noget sted og man forbyder USA at
aflytte telefoner, faxer og e-mail i det såkaldte
Echelon-system. Alt dette tolkes som en provokation i
USA.
Europa 3: Balkansk
ballade
Kosovo gøres selvstændigt og serberne
forlader derpå Bosnien. Nyt kaos dér og i
Makedonien hvor albanerne også vil have en
selvstændig del. Hvis det sker inden for 5
år, hvad vil EU så stille op? Kalde på
USA eller…
Europa 4: En ny freds-stormagt,
et alternativ til USA's magtpolitik
Der bliver faktisk en fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, men den bygger først og
fremmest på et samarbejde med FN og på
ikkevoldelige konfliktløsning og fredsundervisning
i Europas skoler. Man opretter et EU Fredsakademi. Man
satser mest af alt på fred og mellemfolkelig
forståelse med den arabiske verden og giver tifold
mere uegennyttig bistand til Afrika og vender udviklingen
dér til afrikanernes fordel. I det hele taget
forsøger man at blive et alternativ til det
stadigt mere militante USA, en ny type fredens
supermagt.
Europa 5: Indre splid, et Europa
delt i 4 klasser
Store gamle EU-lande som Frankrig og Tyskland
kører i stigende grad deres eget løb
(Klasse 1). Mellemstore og små EU-lande (Klasse 2)
føler sig tilsidesat og får kun lidt
indflydelse. De nye medlemmer fra Østeuropa bliver
som hunde i de andres spil kegler (Klasse 3) og der er
dem, der slet ikke kommer ind og heller ikke er velkomne
i NATO (Klasse 4). Tyrkiet forbliver et åbent
spørgsmål, og alle vender Rusland ryggen. I
praksis er det bare "Union" for de stærkeste og
frustrationen hos befolkningerne vokser.
Europa 6: Ydre tryk - EU falder
langsomt men sikkert fra hinanden
Indre splid, økonomiske problemer,
"Fæstning Europa" lukker sig om sig selv, eventuelt
alvorlige konflikter inden for selve EU mellem lande, der
vil en militant politik overfor omverden og dem, der
mener at EU skal blive en ny partner for alle i verden.
USA spiller nogle stater ud mod andre, f.eks. England mod
resten. USA forhindrer at EU opnår
nævneværdig militærstyrke ved at
nægte militærindustrielt samarbejde. EU
udsættes for en serie alvorlige terrorangreb.
Mulige udviklinger
i forholdet mellem dem begge (3)
USA/Europa 1: Fælles
fodslag for fred
Amerikanere og europæere indser at alle
forsøg på at kontrollere resten af verden
med militære midler bare får modstanden - og
terrorismen - til at vokse. De påbegynder derfor et
samarbejde om hvordan de bedst kan samarbejde med hele
verden om en ny verdensorden og stiller f.eks. betydelige
ressourcer til rådighed for FN.
USA/Europa 2: Politisk
konfrontation
USA og Europa glider fra hinanden og selv de
økonomiske forbindelser bliver svagere, USA
forlader NATO og EU overtager resterne og ruster voldsomt
op for at balancere et stadigt mere militaristisk USA. EU
skaber stadig mere fælles forståelse med
både Rusland, Kina og Mellemøsten, mens
USA's forhold til dem bliver mere anstrengt og
konfrontativt.
USA/Europa 3: Krig
Flere omstændigheder ude i verden samt et
terrorangreb på USA får USA til at
føle sig endnu mere alene i verden. EU er blevet
en både økonomisk og militær stormagt,
dog ikke nær så stærkt som USA
militært. I en stadig mere fjendtligt sindet verden
- hvor f.eks. Israel også bliver truet -
kræver USA at Europa stiller sig loyalt på
dets side og truer med angreb på det "svage" gamle
Europa hvis man ikke får det. Europæerne
forsøger at bygge en alliance med Rusland men
opdager for sent at Washington mente det alvorligt.
Mulige udviklinger
i forholdet mellem de to og resten af verden
(4)
Forhold 1: Kina bliver den store
magt at regne med
Over en række år skaber Kina en meget
stærk økonomisk vækst og en vis
demokratisering. Det opruster ikke mindst i lyset af at
USA-Nordkorea-konflikten bare vokser og truer med at
blive til atomkrig. Kina få omtrent samme
indflydelse pga. penge og andre former for magt som USA
har i dag, mens USA's magt daler.
Forhold 2: Occidenten versus
Orienten - ny Kold krig
Stort set alle, der ikke tilhører Occidenten
(Vesten) - og det vil sige i hovedsagen USA og EU -
gør mere eller mindre fælles sag mod Vesten.
Kina, Indien og Rusland går sammen, Japan og
Sydkorea bryder med USA. Stærke ledere i Tredje
Verdens-lande, der også har ressourcer som Vest
behøver, lukker af og drejer om for hanerne. Der
bliver koldere i verden, en ny polarisering, men ikke
nødvendigvis krig - som der heller ikke blev det
mellem USA-NATO og Sovjetunionen-Warszawapagten.
Forhold 3: Den nye kolde krig
bliver varm
Flere lande erhverver atomvåben, fordi det er
"det eneste Vestens ledere kan forstå". I et eller
andet brændpunkt, f.eks. i Mellemøsten eller
Nordkorea, udbryder der krig. USA ser sine interesser
truet og reagerer med det, det endnu er bedst i verden
til: militært angreb og eventuelt brug af
atomvåben. EU trækkes ind mod sin vilje -
eller med, afhængigt af om dets interesser er
truede også.
Forhold 4:
Imperiefred
USA og EU kommer fremover til at have så stor
kombineret økonomisk, politisk, kulturel og
militær styrke, at de fleste folkeslag og lande
rundt om i verden må underordne sig, nogle med og
andre mod deres vilje. Globaliseringen lykkes altså
i den forstand at resten af verden bliver trukket ind i
og underordnet den vestlige verdens lederskab.
Verdensøkonomien integreres og der bliver flere
der har det godt, men millioner vil stadig dø,
lide og udføre lavtlønsarbejde for at den
imperiale fred kan fastholdes.
Forhold 5: Ny verdensorden - en
ny renæssancetid
På grund af en række heldige begivenheder
og udviklingstendenser samt en voksende bevidsthed om at
vi er én fælles familie på kloden
mindsker polariseringen og derfor behovet for at beskytte
sig med våben. Flere lande og regioner samvirker i
forskellige økonomier og politiske systemer. Den
åndelige og kulturelle sfære bliver lige
så fremtrædende som penge, politik og
våben.
Nye internationale organisationer bygges op, FN
reformeres og bliver - i samarbejde med et helt nyt
Sikkerhedsråd og organisationer for Global Kultur,
Bærbar Udvikling og Fremtidige Generationer - det
centrale indslag i et globalt demokrati. Vi bruger
elektronik til globale afstemninger, vi får
dialoger og forhandling i stedet for besættelser.
Den der prædiker vold vækker samme reaktioner
som en pædofil eller kannibal. Stadigt flere bliver
materielt bedre stillet, de sultne mættes, de syge
bliver raske, ingen dør fordi de mangler det mest
grundlæggende. Der indføres f.eks. kvoter
for hvor meget hver verdensdel kan bruge af verdens
ressourcer og der bliver et par årtier af positiv
særbehandling af de dårligst stillede,
så de kan deltage på en helt ny måde.
Og, og...
Diskussionstema
8
Afsluttende
opgave!
Vælg ét
scenarie for i hvert af de fire kategorier, det Du
synes er mest sandsynligt eller mest interessant at
arbejde med vedrørende USA, EU, deres
indbyrdes forhold og deres forhold til resten af
verden.
På den måde
kan du sammenstille en "profil" af verdens mulige
udvikling.
Vælg så et
eller to af de otte problemer, der skal
løses, og som vi har oplistet i kapitel 3.
Er der håb om at den globale fremtidsprofil,
Du har, kan løse problemerne?
Hvis ikke, hvilken anden
profil kan så? Er det USA, EU, deres forhold
eller resten af verden, der først og
fremmest skal ændres på for at vi kan
få problemet løst?
Kapitel 5:
Efterord
Ja, hvordan kommer det mon til at gå? Selvom der
er mange truende perspektiver så véd vi
på den anden side heller ikke, at det ikke kan
komme til efterhånden at gå bedre med verden.
Hvis vi derimod giver op, vokser risikoen for at det
faktisk går skævt.
Mennesker har en utrolig modstandskraft og
kreativitet. Det har jeg oplevet mange gange i
krigsområder, hvor de lokale støtter
hinanden og står sammen mod deres egne og de andre
lederes inhumane krigspolitik. Lidt af det
gå-påmod kan vi nok også bruge i
fredstid. Den relative fred, vi oplever her i vores
privilegerede del af verden, er jo faktisk en mulighed,
en chance. Lad os gribe den og bruge det demokrati og den
tryghed og uddannelse, vi har, til at arbejde for en
fredeligere og mere retfærdig verden.
Og så er vi altså ved vejs ende. Ikke
enden på verden, men på denne mini-uddannelse
i global konflikthåndtering med fokus på
Europa og USA. Hvis du sammenligner dette
undervisningsmateriale med Bjarne Vestergaards vil du se,
at vi faktisk har benyttet konflikttrekanten og mange af
de andre redskaber. Vi har set på de forskellige
elementer i konflikterne mellem Europa og USA. Vi har set
meget på begges militære, kulturelle og
økonomiske adfærd. Og vi har set på
hvorledes de opfatter sig selv og den anden side.
Altså A-B-C.
Vi har dernæst forsøgt at se lidt ind i
fremtiden. Og det er jo dét
konflikthåndtering og konfliktløsning
egentlig handler om: hvordan kan vi få parterne til
at se en fremtid i hvilken de begge har det acceptabelt
og lever i fredelig sameksistens, enten sammen i
ét system eller som gode naboer i hvert sit.
Det er lige netop dér vi finder den store
forskel mellem de små konflikter mellem mennesker,
kommuner og stater og de store på verdensplan.
På lavere niveauer kan vi altid vælge at se
os selv som naboer, eventuelt adskilte med et hegn. Vi
kan også skilles og gå hver til sit. Det er
lige netop dét, vi ikke kan på det globale
niveau. Vi er enten sammen på kloden eller
også går vi alle under - før eller
senere, langsomt eller med et brag. Der er kun ét
system. I og med at vores teknologi, vore våben og
vore økonomiske transaktioner har fået
global rækkevidde, så er der meget lidt vi
kan gøre uden at det overskrider
landegrænser og har globale konsekvenser. Ingen kan
smække med døren og forlade den fælles
menneskehed. Der er ingen steder at rejse til - endnu da.
Verden er faktisk blevet mindre og…Du kan ikke
stikke af fra den!
At forstå dét er globalisme til forskel
fra globaliseringen. Vi er ikke hinandens spisekamre og
affaldsstationer. Alt hvad vi gør påvirker
"de andre" og kommer som en boomerang tilbage til os
selv. Det gælder forureningen såvel som
krigens gru og terrorismen. Hvis vi bare ruster op mod
fjenderne, vil de føle sig truet og ruste op mod
os. En dag vil de bruge deres våben mod os; en dag
vil Naturen slå tilbage. Faktisk kan man sige at
fjenden: det er os selv. Vi er vore egne værste
fjender, hvis vi ikke indser det i tide. Vi kan
vælge at blive hinandens - og klodens - bedste
venner. Og kommende generationers.
Jeg skal ikke spå om hvad der vil ske med Europa
og USA. Men jeg er sikker på at deres - vores -
fremtid afhænger af hvor gode vi europæere og
amerikanerne er til at fremme en fælles global
bevidsthed og acceptere samspil med og ikke dominans over
resten af menneskeheden. USA og Europa har sådanne
ressourcer at vi kan tænke globalt. Vi kan gå
i spidsen for en ny global orden, politik, økonomi
og en ny global etik. Hvis vi bare kører videre
som hidtil vil netop disse to, USA og Europa, også
være dem, der kan bidrage mest til at det hele til
at bryde sammen i kaos og krig. Fordi vi har så
relativt megen magt har vi også relativt meget
ansvar.
Og vi kan vælge. Udviklingen, fremtiden,
skaber vi selv. Også Du og jeg.
PS
Jeg er meget interesseret i få Din kritik,
positive synspunkter og forslag til forbedringer af dette
materiale.
Send dem til TFF@transnational.org
- og brug i øvrigt www.transnational.org
som ét af de forhåbentlig mange steder, som
kan hjælpe Dig til at forstå det
internationale samfund.
Arbejdet med dette materiale afsluttet 1. februar
2004.
Forslag til
litteratur
Se først henvisningerne efter mine artikler i
temahæftet "Dialog eller konfrontation?". Denne
liste er måske mest for lærere.
Om
USA
Samfundet &
historien
Peter N. Carroll & David W. Noble, The Free and
the Unfree. A New History of the United States,
Penguin 1977.
Howard Zinn, A People's History of the United
States. Longman 1980.
Andrew Hacker, Two Nations. Black and White,
Separate, Hostile and Unequal, Charles Schribner's
Sons, 1992.
Michael Moore's bøger.
Göran Rosenberg, Friare kan ingen vara. Den
amerikanska idén från revolution til
Reagan, Norstedt, Stockhom 1991.
Seymor Martin Lipset, American Exceptionalism. A
Double-Edged Sword, WW. Norton & Company,
1996.
Clayborne Carson, ed, The Autobiography of Martin
Luther King, Jr., Warner Books 1998.
Editors of Beliefnet, From the Ashes. A Spiritual
Response to the Attack on America, Rodale, 2001.
Bob Woodward, Bush at War, Simon &
Schuster, 2002.
Greg Palast, The Best Democracy Money Can Buy,
Pluto Press, 2002.
Enrique Dussel, The Invention of the Americas.
Eclipse of "the Other" and the Myth of Modernity,
Continuum, 1995.
Carl Pedersen, Den sårbare nation.
Aschehoug, 2002.
Kim Bildsøe Lassen, Frihed og
retfærdighed for alle. Rosinante, 2002.
Mark Hertsgaard, Forklaring på Amerika.
Centrum, 2002
USA's internationale
rolle
J.J. Servan-Schreiber, Den amerikanske
udfordring, Gyldendal 1968.
Robert Baer, See No Evil. The True Story of a
Ground Soldier in the CIA's War on Terrorism, Crown
Publishers, 2002.
Michael Parenti, Dirty Truths. Reflections on
Politics, Media, Ideology, Conspiracy, Ethnic Life and
Class Power, Cuty Light Books, 1996.
Jan Øberg, Forudsigelig fiasko. Konflikten
med Irak og Danmarks rolle som besættelsesmagt,
Tiderne Skifter, maj 2004.
Robert S. NcNamara and James G. Blight, Wilson's
Ghost. Reducing the Risk of Conflict, Killing, and
Catastrophe in the 21st Century, Public Affairs,
2001.
Chalmers Johnson, Blowback. The Costs and
Consequences of American Empire, Henry Holt &
Comp, 2000.
Michael Hunt, Ideology and US Foreign Policy,
Yale University Press, 1987.
William Blum, Rogue State. A Guide to the World's
Only Super Power, Common Courage Press, 2000.
USA's vigende internationale
magt
Earl Ravenal, Never Again. Learning from America's
Foreign Policy Failures, Temple University Press,
Philadelphia 1978
The Business Week Team, The Decline of US
Power, Houghton Mifflin Company, 1980.
Andrew L. Shapiro, We're Number One. Where American
Stands - and Falls - in the News World Order, Vintage
Books, 1992.
Paul Kennedy, The Rise and Fall of the Great
Powers. Economic Change and Military Conflict from 1500
to 2000, Random House 1987.
Om Europa og
EU
Ulrich Duchrow, Europe in the World System
1492-1992. Is Justice Possible? World Council of
Churches 1992.
John Laughland, The Tainted Source. The
Undemocratic Origins of the European Idea, Warner
Books, 1997.
David Buchan, Europe. The Strange Superpower,
Dartmouth 1993.
Johan Galtung, EF. En Supermagt i
Verdenssamfundet, Christian Ejlers's forlag, 1972
Per Gahrton, EU inför 2000-talet,
Militær Supermakt eller Europeisk Fredsfaktor?
Ordfronts forlag, Stockholm 1995.
Johannes Sløk, Europas Sjæl.
Centrum 1994.
Peter L. Vesterdorf, Demokrati uden grænser.
En bog om demokrati og Den europæiske Union,
Fremad, 1994.
Om globalteori,
globalisering og makrohistorie
Johan Galtung & Sohail Inayatullah, eds)
Macrohistory and Macrohistorians. Perspectives on
Individual, Social and Civilizational Change,
Praeger, 1997.
Arnold Toynbee, Civilization on Trial and the World
and the West, Meridian Books, 1953.
John Pilger, Hidden Agendas. Vintage, 1998.
John Baylis and Steve Smith, The Globalization of
World Politics, An Introduction to International
Relations, Oxford University Press, 1997.
Om alternativ
økonomi
Herman E. Daly, Beyond Growth. The Economics of
Sustainable Development, Beacon Press, 1996.
Hazel Henderson, Building a Win-Win World. Life
Beyond Global Economic Warfare, Berrett-Koehler
Publishers, 1996.
Kamran Mofid, Globalisation for the Common
Good, Shepheard-Walwyn, 2002.
Om Fremtiden,
Ikkevold og Håb
Robert Jungk & Norbert Müller,
Håndbog i fremtidsværksteder, Politisk
Revy, 1981.
David Krieger, ed, Hope in a Dark Time. Reflections
on Humanity's Future, Capra Press 2003.
Paul Hawken, James Ogilvy, Peter Schwarts, Seven
Tomorrows, Bantam Books 1982.
Arne Næss, Gandhi, Natur och Kultur,
2000.
Scott A. Hunt, The Future of Peace. On the front
lines with the world's greatest peacemakers, Harpers,
2002.
Krishna Mallick and Doris Hunter, eds, An Anthology
of Nonviolence. Historical and Contemporary Voices,
Greenwood Press, 2002.
Johan Galtung, Man skal spå om Fremtiden,
Christian Ejlers' forlag, 1980.
Bertrand Russell, Has Man a Future? Spokesman
2001 (orig 1961).
Willis Harman, An Incomplete Guide to the
Future, Norton & Company, 1979.
Daisaku Ikeda, Verden er til for dig at
forandre, København 2004.
Øvrige
Jonathan Power, Som vand på en sten.
Historien om Amnesty International, Informations
forlag 2003.
Thomas Hylland Eriksen, Bag fjendebilledet. Islam
og verden efter den 11. september, Informations
forlag, 2002.
David Loy, A Buddhist History of the West. Studies
in Lack, State University of New York Press,
2002.
Nyheder, aviser,
nyhedbureauer, tidsskrifter mm
TNN - The
Transnational News Navigator
Hjemmeside med stort set alle relevante aviser,
nyhedsbureauer, internationale organisationers nyheder
samt uge-, måned- og kvartalstidsskrifter verden
rundt. De er på engelsk og på nordiske sprog
og de dækker - hvilket er unikt - mainstream kilder
såvel som såkaldt alternative.
Europa
og USA - Del 3
Tilbage
til første side
©
TFF & forfatteren
2004.
Det er forbudt at trykke,
kopiere eller på anden måde
mangfoldiggøre dette materiale uden
forudgående tilladelse fra
TFF.
Fortæl en anden om denne artikel
Send to:
From:
Message and your name
|