|
|
|
tilfældighedens gave
London, januari 2002 Beskyttet fra Londons og hele verdens støj, mode,
tant og flygtighed og langt fra ligegyldighed og
forbrugerisme kommer jeg bag Tate
Moderns tykke maskinrumsmure ind i et
mørkegråt kapellignende rum med dæmpet
belysning. Her vises Mark Rothkos kæmpestore,
afrundede rektangler i rødbrune nuancer, mystisk
vibrerende i brunt og sort og, aner man, i alle jordens
andre farver. 
Oliemaleri af Rothko, 1953
I kompositionen kan de minde om tibetanske mandalas, former man stiller øjnene ind på og som derpå begynder at bevæge sig. Ind i et mørklilla univers, som indgyder mig ro. Konturløse kuber, som er skabt af en udramatisk, og blød - tilsyneladende - anvendelse af farver. Men mandalans detaljerigdom savnes - eller måske er hvert et billede netop en detalje i universet, et hologram i olie? Dystre bevæger de sig ind og ud af hinanden, som
vinduer i - eller ud mod - et grænseløst rum.
Skønhed? Ubeskrivelighed? Hvile? Intensitet? Fred? I
krop og sjæl - Døden. Sikkert
nærværende. Det er meditative værker, de
nærmer sig til en ansigts- og kropløs Buddha,
til ingenting og alt. Zen? 
Oliemaleri af Rothko, 1962
Efter min meditation der i mørket, læser jeg om, hvordan de opstod. Rothko havde i 1958 fået den opgave at lave vægmalerier til Restaurant Four Seasons i Seagram-bygningen i New York. I dét miljø skulle hans værker være baggrund for mad, mode og flygtig magelighed, altså det modsatte af eftertanke. Men gudskelov, af årsager, som - uvist hvorfor - ikke forklares på Tate Modern blev malerierne aldrig hængt op der. Rothko skal have givet udtryk for, at han var inspireret
af Pompei og af Michelangelos Laurentius bibliotek i Firenze
med dets lysundertrykkende, blændede vinduer og at det
var netop den følelse han selv var ude efter: at
'beskueren fanges i et rum med tilmurede vinduer og
døre'. 
Oliemaleri af Rothko
Russeren Markus Rothkovich gav Tate denne mural-serie i 1968. Han begik selvmord i 1970. I naborummet hænger, sublimt sammensat, i samme meditative ånd, men i lys sindsstemning, Claude Monets (1840 - 1926) 'Nympheas, Water-Lilies' malet efter 1916. Død og liv. Fra rum til rum.
Oliemaleri af Rothko
 Skicka till en vän Till: Ifrån: Message and your name
|
