Fred
i Baghdad
- en
historie om håb
PressInfo #
171
8
marts 2003
Af
Jan
Øberg,
TFF direktør
Sæt 5 ting sammen:
1. moderne teknologi, i dette tilfælde fly,
e-mail, telefon og internet,
2. erkendelsen af, at enhver person kan blive en
fredsbevægelse,
3. ideen om en dialog mellem civilisationer og
religioner,
4. kunst i almindelighed og musik i
særdeleshed
5. tilføj en smule kreativitet eller
vision,
- og her er et eksempel på, hvad der kan komme
ud af det !
Forbind Tokyo og
Baghdad & FN og musik & buddhisme og
islam
Under TFFs arbejde i Irak sidste måned,
mødte Christian Hårleman og jeg
pladsrepræsentanten for De forenede Nationers
udviklingsprogram, UNDP, Francis Dubois. Vi vidste fra et
tidligere besøg, at UNDP - som mange FN
organisationer i Irak - gør et fantastisk stykke
arbejde for (og med) irakiske borgere. Vi vidste, at
dette arbejde, som mange andre missioner rundt
omkring i verden er det virkelige FN, ikke det, der
ligger i New York.
Vi forstod hurtigt, at Francis har en stærk
interesse for irakisk kunst og kultur. Straks du
møder ham, ved du, at han er noget særligt -
nysgerrig, ydmyg, lærd og meget, meget venlig (se
"UNDP in general" og
brug rullemenuen for at se, hvad
UNDP gør i Irak. Og der er også en
artikel fra BBC om Baghdads
blomstrende kunstscene i hvilken Francis også
omtales).
Få dage senere holdt jeg en
gæsteforelæsning om Irak på Det
buddhistiske Soka Universitet i Hachioji udenfor
Tokyo. Der mødte jeg min gamle ven Olivier Urbain,
en belgisk doktor i litteratur og medlem af TRANSCEND,
et freds- og udviklingsnetværk under ledelse af
TFF-associerede Johan
Galtung. Olivier et meget interesseret i kunst og
engageret i fredsarbejde og udforsker, hvordan kunst i
bred betydning kan bidrage til fred og hvordan man kan
lave online kurser for at fremme den slags. Det
gør han gennem TRANSCEND
kunst- og fredsnetværk (se også dette).
Olivier Urbain spurgte, om jeg kendte nogen irakiske
kunstnere. Jeg måtte sige nej, men jeg gav ham
Francis' e-mail-adresse. De to begyndte så at
kommunikere ad den vej og pr telefon.
Så her var altså svenske, danske, franske
og belgiske mennesker forbundet udover verden i et
forsøg på at forbinde buddhisme, islam,
katolske og protestantiske mennesker. Men der var mere i
det.
En fredsmusiker fra
det historisk krigsødelagte Okinawa beder om
våben i Irak for at lave fredsmonumenter
!
Den globale anti-krigs protestdag, den 15. februar,
nærmede sig. En ven af Olivier, Shoukichi Kina fra
Okinawa, ønskede at bidrage til fred i Irak gennem
sin musik.
Okinawa ? Få ved det, men Okinawa var centrum
for, "vært" for historiens største
sø-,luft- og landkrig. Over 200.000 dræbtes
under "Tennozan" i løbet af 3
forårsmåneder i 1945. De civile skader i
Okinawa
overgår dem i Hiroshima. Jeg havde været
der og følte, at der næppe var nogen der
kunne give et stærkere fredsbudskab end hr. Kina
fra den ø. Så vi lavede en lænke
mellem krigshistorien og den øjeblikkelige
krigsplanlægning, og en forbindelse mellem de
uskyldige ofres lidelser på ét kontinent og
de tilsvarende på et andet. Hvilken mulighed for at
lære!
Her er hr.
Kinas hjemmeside og her er hans grundlæggende
budskab:
"Hovedopgaven for NGOen "Alle våben
laves til musikinstrumenter" skal være at
bestille våben fra den irakiske regering og fra
andre lande og pille dem fra hinden for at lave
fredsmonumenter. Døren til fred kan åbnes
af klogskab og modet til at forstå og til
dialog.
Jødedom, kristendom og islam er
hovedårsagen til Mellemøstproblemet.
Ironisk nok deler de stamfader - Abraham. Ur (Irak) er
stedet hvor Abraham fødtes. Der skulle
være et glimt af harmoni i det. Festligholdelse
eller krig ? Hvad du stemmer for skal være en
prøve for vor fredsskabende forestilling.
Alle våben
til musikinstrumenter !
Alle militærbaser til blomsterhaver
!
Blomstrende blomster i alles hjerter
!"
Forberedelser
Ved en lejlighed skrev Francis Dubois til mig:
"Fredag eftermiddag, mens nogle musikere
øvede sig i mit hus, ringede Hr Urbain til mig
fra Tokyo ! Vor verden er blevet en landsby: vi skulle
bestyre den som sådan, med respekt for alle !
Hr Kina og hans delegation besøgte FNs
kontor og benyttede lejligheden til at overbringe et
brev til Kofi Annan, vor generalsekretær
på vegne af "alle våben til
musikinstrumenter. Fredsskaberes netværk".
Gruppen blev ledsaget af generaldirektøren for
det irakiske kulturministerium og mange
journalister".
Så et budskab gik fra Okinawa til Baghdad og
videre til FN i New York.
Koncerten i
Baghdad
Så startede programmet i Baghdad, koordineret
med alle marcherne rundt omkring i hele verden. Francis
Dubois skriver:
"Om aftenen i det fyldte Rasheed Theatre midt
i Baghdad begejstrede hr Kina sine tilhørere
med en fantastisk koncert for fred i Irak, i regionen,
og i verden. Tilhørerne fra ambassadører
til teenagere nød det til fulde.
Må freden herske på jorden og må
alle våben blive omskabte til musikinstrumenter
!"
Kan du forstå, hvad dette betød for
indbyggerne i Baghdad ? Jeg har selv gode minder fra en
aften tidligt i januar, hvor et par fra Sverige, han
irakisk svensker, hun svensk svensker, dansede moderne
ballet og blev mødt med stormende bifald fra
entusiastiske tilskuere, af alle erhverv.
Irakerne længes efter kulturoplevelser og
internationale besøgende, som respekterer dem,
arbejder med dem og bringer kunst og fred. I solidaritet
og medmenneskelighed.
Fredsceremonien i
Baghdad, fredens by
Et par dage senere skrev Francis til mig:
"Den 16 februar 2003 afholdtes der en
fredsceremoni i UNDPs have i Baghdad. Der var
deltagere og fredsaktivister fra Iraq
Peace Team og Det
kristne fredsskabere fra USA, Broen
til Baghdad-grupper fra Italien og andre lande,
fulgt af diplomater, FN organer og
repræsentanter for NGOer og børn fra
Baghdads internationale Skole, og desuden reportere
fra nationale og internationale medier og presse.
Ceremonien startede med at UNDPs lokale
repræsentant læste uddrag af en tale 8.
februar af FNs generalsekretær, Kofi Annan, som
henviste til FNs chartrets forord og
målsætningen om at frelse folkene fra
krigens svøbe.
Den amerikanske fredsaktivist Manna Jo Greene, fra
Hudson Valley, New York, læste et uddrag af en
tale af dr Martin Luther King Jr., som prædikede
for ikke-vold og fred. Greene fulgtes af en kollega
som citerede Mahatma Gandhis udtalelser om ikke-vold
og fred. Senere sang fru Kathy Kelly, stifter af
Voices in
the Wilderness, sammen med irakiske børn en
sang for freden.
En 8 fod høj Fredspille af træ var
bragt med fra Hudson River Valley, NY for at blive
opsat i Baghdad. Den rektangulære pille havde
teksten: "Må
fred herske på jorden" på hver side
på engelsk, arabisk, fransk og japansk. Efter en
procession ledet af 2 unge irakiske piger blev den sat
fast i sin sokkel i UNDPs have,
Fredspillen står der i den smukke
grønne UNDP-have med alle FN landenes flag
blafrende i brisen under Baghdads skarpe sol - det
Baghdad, der også kaldes Dar Al-Salaam, hvilket
betyder fredens by."
Så her blev handlingen yderligere forbundet:
Irak, Japan/Okinawa og Sverige med USA og Europa; det
internationale samfund med Baghdad, FN og
regeringsrepræsentanter med NGOerne. Gandhi og
Martin Luther King blev forbundet med aktuelt arbejde i
deres ånd. Mænd og kvinder, unge og gamle kom
sammen - en kerne af menneskeheden.
Tilbage i
Lund
På omtrent samme tid demonstrerede vi for fred i
Lund i Sverige, hvor TFF bor. Lund er en lille
universitetsby med ca 100.000 indbyggere. Vi var 3000
demonstranter. Det er præcis 30 år siden et
tilsvarende antal demonstrerede, mod Vietnamkrigen. Men
lørdag den 15. februar 2003 demonstrerede vi
før en krig. Verden har ændret sig. Den
hastighed hvormed informationer rejser og hvormed folk
kan komme i forbindelse med hinanden har gjort krig og
krigspropaganda meget vanskeligere.
Efter demonstrationen samledes 400 af fredsfolkene i
Rådhushallen, hvor jeg var blevet bedt om at tale
om situationen i Irak og hvad vi alle kan gøre for
at løse denne konflikt uden krig. Jeg startede med
den fantastiske historie om, hvordan vi på TFF
havde spillet en ganske lille rolle i at forbinde folk
rundt i verden så de kunne mødes den dag i
Baghdad og sende en besked derfra til FN i New York. Og
den selvsamme Fredspille står i TFFs have. Det
føles som om en stemning, en kraft, et knudepunkt,
der lyser op rundt om i verden, mennesker som
stråler sammen i netværk af netværk.
Folk samles for fred og demokrati - mod regeringer,
der arbejder udfra gammeldags illusioner om krig og
autoritære løsninger. Det er en
fortælling om hvordan enhver lille
fredsbevægelse, hver enkelt af os, kan kæde
sig sammen med andre fredsbevægelser: Francis,
Olivier, Mr. Kina, Voices, kristne, ambassadører,
og teenagere og, selvfølgelig, irakiske borgere
som stolt nægter at blive skræmt.
Der er håb ! Vore energier må mangedobles
nu! Så vil vi vinde slaget for fred. Vi vil
appellere til og omvende hjerterne hos krigsherrene; de
er jo også mennesker. Og vi vil frelse Iraks
børn og andre uskyldige borgere fra det helvede
som en ny krig vil skabe.
Så Ja..derfor:
Må freden hvile over jorden!
Alle våben til musikinstrumenter!
Alle militærbaser til blomsterhaver!
Blomstrende blomster i alles hjerter!
Oversat fra engels af Orla
Jordal
© TFF 2003

Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
You are welcome to
reprint, copy, archive, quote or re-post this item, but
please retain the source.
Would
you - or a friend - like to receive TFF PressInfo by
email?

|