Et
spørgsmål til Amerika:
Hvornår bliver det for meget?
Af Jack
Dalton*
Information
Clearing House
jack_dalton@ommp.org
11. oktober, 2004
Kort efter at George W Bush slap
"krigens hunde" løs mod Irak sidste år og
lige efter, at modstandsbevægelsen var begyndt at
vokse, spurgte Bush: "Hvad er der i vejen med de
mennesker: ved de ikke, hvor gode vi (amerikanere) er ?"
Og det er lige præcis det,
jeg ser som et meget stort problem med så mange af
mine amerikanske medborgere - og et problem der bliver
værre i stedet for bedre.
Her i USA er der "en dybt
følt tro på at ligegyldigt, hvad denne
nations regerende organer gør i udlandet,
ligegyldigt hvor galt det ser ud til at være,
ligegyldigt hvilke rædsler der kommer ud af det,
så mener den amerikanske regering det godt". At
regeringen har gode hensigter og mener det godt. Og
generelt undrer den amerikanske offentlighed sig over,
hvorfor resten af verden ikke kan se, hvor "venlige" og
"gavmilde" og "selvopofrende" Amerika er og hele tiden
har været. Desværre er vejen til helvede
brolagt med "gode hensigter".
Mit spørgsmål til mine
amerikanske medborgere er dette: hvad skal der til for
jer, før det bliver for meget ? Hvad skal denne
nations regering gøre i sin udenrigspolitik eller
sin indenrigspolitik, som vil få jer til at
gå bort fra jeres grundlæggende tro på
og støtte til den regering og dens
politik?
Jeg oplever at det at invadere et
land, der ikke udgjorde nogen reel trussel for vor nation
- Irak for eksempel - ikke er nok, for mange, til at give
anledning til at sætte spørgsmålstegn
ved det igangværende komplot. De fordrejninger og
direkte løgne, der handler om Medicare og
erstatningssager, ser ikke ud til at være nok til
at få de af jer, der støtter Bush, til at
stille spørgsmål. En dramatisk
underbudgettering af Veteranadministrationens
sundhedssystem ser heller ikke ud til at skabe en
væsentlig bekymring.
Igen spørger jeg, hvad skal
der til, før det er for meget for jer?
Det stigende antal døde,
vores og Iraks, synes ikke at være
tilstrækkeligt til at sætte
spørgsmålstegn ved støtten. Hvorfor?
Femten timer efter, at han var
afmønstret hæren, blev en ung mand, som
havde aftjent 12 måneder i Bagdad plus ekstra 3
på grund af de nye regler om afgang fra
hæren, indblandet i et trafikuheld og behandlet af
ambulancepersonalet. 2 dage efter svulmede hans arm op og
gav mange smerter. Det viser sig, at han har en blodprop
i armen forårsaget af det intravenøse drop
ambulancepersonalet gav ham. Den unge mands far tager til
den lokale Veteranadministration for bare at blive afvist
med besked om, at han ikke er berettiget til
sygehjælp fra VA. Det er ikke et isoleret
tilfælde og listen vokser dag for dag.
Og igen spørger jeg, hvad
vil være for meget for jer, for fortsat
støtte til denne politik og dem der står bag
den ?
Aldrig i mine godt og vel 60
år har jeg set det niveau af korruption, der finder
sted i dag, med den siddende regering ledet af Bush og
Cheney. Den stigende grad af hemmeligholdelse fra Bush,
de kriminelle, der leder kongressen såsom Tom
DeLay, de tætte forbindelser mellem regering og de
store virksomheder, som man ser det med Cheney og
Halliburton. Den påvirkning, der sker gennem en
hær på over 20.000 virksomhedslobbyister, som
"hjælper" med at skrive nationens love, er på
et niveau, der ikke hidtil er set i denne nations
historie.
Kort sagt, det der sker er "statens
kriminalisering" og stadig tror så mange på
og støtter det kriminelle foretagende, der kendes
under navnet Bush administrationen.
Hvad vil være for meget for
selv jer, de sande troende på denne administration,
for at I stadig kan støtte denne den mest
ulykkesbringende administration, der nogensinde har holdt
i magtens tømmer i vor regering ?
Oversat af Orla Jordal,
www.jordals.dk,
som en public service.
Forslag til videre
læsning
The
Criminalization of the State
Freeing the World to Death: Essays
on the American Empire
William Blum, Rogue State, Common
Courage Press
Corporations
File 4 Times More Frivolous Lawsuits than
Individuals
Conventional
Facades: Why the Republicans Have to Hide their
Agenda
George Lakoff, Don't think of an
Elephant, Chelsea Green Publishing
*
Jack Dalton er invalid
Vietnam Veteran og bor i Portland, Oregon. Du kan
kontakte ham på jack_dalton@ommp.org
Jack Dalton is a disabled Vietnam
veteran and independent writer that lives in Portland,
Oregon. His web site is www.ommp.org
and his blog is http://jackdalton.bluelemur.com.
All comments are welcomed, good, bad and everything
in-between. His email address is jack_dalton@ommp.org
©
TFF and the author
2004
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|