|
Interview
med Ritzaus om
"Forudsigelige
Fiasko"
Af Ole
Hoff-Lund, Ritzau
TELEGRAM 040532
6/2004
Ny bog
betegner Irakkrigen som en forudsigelig
fiasko
En forudsigelig fiasko. Sådan
betegner fredsforskeren Jan Øberg krigen i Irak. I
en ny bog gennemgår han konflikten og kommer med 19
løsningsforslag.
Han sagde det, allerede før
krigen mod Irak brød ud i marts 2003. At den
amerikanske invasion ville være frugtesløs
og kaste Irak ud i en kaotisk situation, hvor modstanden
mod besættelsesmagten gradvist ville vokse sig
større. At den amerikansk ledede krig med stor
sandsynlighed ville frembringe endnu flere terrorister,
som ville rette deres had mod den vestlige verdens
imperialisme. Og at der formentlig slet ikke var nogen
masseødelæggelsesvåben i Saddam
Husseins Irak, der var tvunget i knæ efter 12
års handelssanktioner.
Mange beskyldte dengang
fredsforskeren og forfatteren Jan Øberg for at
være på den forkerte side og for at
være antiamerikansk. Derfor kan det heller ikke
komme bag på nogen, at Jan Øberg kalder sin
nye bog om konflikten med Irak og Danmark som
besættelsesmagt for "Forudsigelig
fiasko".
Ikke at han nu sidder og gnider sig
i hænderne med en jeg-fik-ret-attitude under
interviewet på forlaget Tiderne Skifter i
København, dagen før bogen udkommer.
Tværtimod peger han på, at den vestlige
verden nu må ændre sikkerhedspolitisk
strategi og lægge større vægt på
alternative konfliktløsninger efter de tre krige i
Kosovo, Afghanistan og Irak, hvor der med Jan
Øbergs ord ikke er skabt noget, der med rimelighed
kan kaldes fred, sikkerhed, stabilitet eller
forsoning.
- Bogens titel peger på det,
der for mig er det mest beklagelige ved hele Irak-sagen,
nemlig at den situation, vi står i nu, var så
forudsigelig. Det var en helt rimelig antagelse, at der
ville opstå et totalt kaos, og at ingen af de
officielle mål om demokrati, frihed og fred ville
vokse frem som følge af krigen, siger Jan
Øberg, der i de seneste 30 år har
været bosat i Lund i Sverige, hvor han er
direktør for den uafhængige tænketank
Den Transnationale Stiftelse for Freds- og
Fremtidsforskning (TFF).
Han kritiserer beslutningstagerne i
den vestlige verden for at gå i krig uden at have
noget grundlæggende kendskab til landet, fordi
stort set samtlige ambassader i Bagdad havde været
lukket i adskillige år. Og han sammenligner med
situationen under Den Kolde Krig, hvor et af de vigtigste
redskaber netop var at have store diplomatiske
repræsentationer på hver sin side af
Jerntæppet for at holde sig orienteret om hinandens
træk.
- I tilfældet Irak skar man
derimod alle diplomatiske bånd over, og resultatet
var, at man famlede i mørke. I mine øjne
ville den bedste løsning have været, at man
ophævede sanktionerne mod Irak. Sanktionerne havde
fået en stor del af den veluddannede befolkning til
at flygte fra Irak, og resten af befolkningen var tvunget
helt i knæ. Mindst en halv million irakere
døde som følge af sanktionerne. Dermed
udelukkede man også enhver mulighed for, at en
opposition i landet kunne gøre oprør mod
Saddam Hussein, siger Jan Øberg, der i en
årrække var medlem af den danske regerings
sikkerheds- og nedrustningsudvalg (SNU).
Jan Øberg har besøgt
Irak i flere omgange før krigen og haft samtaler
med en lang række højtstående personer
under Saddam Husseins regime samt endnu flere almindelige
mennesker på gaden, og det bringer et helt andet
billede frem af Irak end det, som er kommet frem gennem
mediernes dækning af krigen. Bogen analyserer
også den amerikanske beslutningsproces op til
krigen, og ud over at rumme 17 kritikpunkter og 18
lærdomme, så giver bogen 19 forslag til en
vej ud af krisen i retning af et frit og fredeligt
Irak.
Men der skal sluges nogle kameler
hos Anders Fogh Rasmussen (V) og præsident George
W. Bush, hvis Jan Øbergs vision skal føres
ud i livet. Planen indebærer blandt andet, at
besættelsesstyrkerne skal trækkes ud og
erstattes af en ny type FN-mission, som i samarbejde med
organisationer, der inviteres af Irak, skal få
landet på fode igen.
FN-styrken skal have omkring 20.000
mand til at opretholde lov og orden, og styrken skal
sammensættes med soldater fra så mange
forskellige nationer - og ikke USA og Storbritannien - at
der ikke kan sås tvivl om dens reelle hensigter.
Desuden vil Jan Øberg have flere politifolk, men
det allervigtigste er at samle masser af psykologer,
jurister og læger, der kan opbygge den civile
sektor og læge de mange sår, som den irakiske
befolkning har fået på
sjælen.
Derudover foreslår Jan
Øberg, at det internationale samfund betaler
økonomisk kompensation til irakerne, og at
statsledere fra koalitionsstyrken officielt beklager den
smerte, som er blevet påført befolkningen.
Og som en mellemfolkelig gestus foreslår Jan
Øberg en fond, der sender unge fra hele verden
på arbejdslejre til Irak for at genopbygge
landet.
- Vi skal videre i
fællesskab, og vi må give dem en
håndsrækning, der ikke kan misforstås.
I øjeblikket kører det mod afgrunden, og
Irak vil aldrig acceptere at blive kontrolleret af en
udenlandsk diktatorisk regering, siger Jan
Øberg.
I bogen peger han også
på det paradoksale i, at der aldrig er fundet de
masseødelæggelsesvåben, som var den
absolutte hovedbegrundelse for at gå i krig mod
Irak, og at der er en række lighedspunkter mellem
besættelsesstyrkernes optræden og Saddam
Husseins styre.
- Der er ikke nogen
lovmæssigt valgt regering i Irak.
Besættelsestyrkerne har overtaget Saddam Husseins
paladser og fængsler. De begår tortur og
sætter folk i fængsel uden rettergang. De
lukker de medier, som de ikke vil have. Hvis nogle
irakere siger, at det ikke er gået så godt
under den udenlandske besættelsesmagt, så er
det ikke så mærkeligt, for ikke en gang
infrastrukturen fungerer længere. Det er
fantastisk, at man kan gennemføre så megen
død og ødelæggelse uden at have
dækning i virkeligheden, og uden at det får
konsekvenser for de politikere, der træffer
så fatale beslutninger. Mens en politiker, der
pågribes for personlige fejltrin så som
spirituskørsel eller en udenomsægteskabelig
affære, vil blive betegnet som moralsk angribelig
og mødt med kravet om at opgive sin karriere,
siger Jan Øberg.
At der er kommet flere terrorister
efter invasionen af Afghanistan og Irak, er Jan
Øberg slet ikke i tivivl om, og han efterlyser et
forsøg på fra vestlig side at forstå
terroristernes bevæggrunde for derigennem at
behandle symptomerne som for eksempel fattigdom og
undertrykkelse.
- Hvis man kun bekæmper
terrorister med modterror, men ikke prøver at
forstå rødderne og mekanismerne til
terrorisme, så øger vi kun problemet, og
så er kampen tabt på forhånd. Vi er ved
at udvikle et regelløst, ustyret, ustrukteret,
globalt anarki, og hvis vi bliver ved med lukke os om os
selv med stadig mere overvågning og kontrol for at
håndtere terrorismen, så risikerer vi i
sidste ende at gøre en ende på det
åbne, demokratiske samfund, siger Jan
Øberg.
/ritzau/
©
TFF and the author
2004
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|