Kinas
rapport om
menneskerettighederne
i USA i 2003
Af
Folkerepublikken
Kinas Statsråds Informationskontor
Folkerepublikken Kinas
Statsråds Informationskontor udsender årligt
en menneskerettighedsrapport for USA. 2003-rapporten er
dateret 1. marts 2004 og gengives her i Orla Jordals
danske oversættelse.
Den engelske udgave findes på
Folkets
Dagblad og Information
Clearing House.
"Den 25. februar 2004 udsendte USAs
State Department sin Landerapport om
menneskerettighedsforhold for 2003 (i det følgende
kaldet "rapporterne"). Som i tidligere år
optræder USA igen i år som "verdens
menneskerettigheds politi" ved i "rapporterne" at
forvrænge og kritisere
menneskerettighedssituationerne i mere end 190 lande og
regioner i verden, herunder i Kina. Og ganske som
sædvanligt "udelod" USA sine egne langvarige
uregelmæssigheder og problemer med
menneskerettigheder i "rapporterne". Derfor må vi,
som tidligere, hjælpe USA med at holde rede
på USAs egne menneskerettighedsforhold.
1. Om liv,
frihed og personlig sikkerhed
De forenede stater har længe
været et volds- og kriminalitetshærget
samfund med alvorlige krænkelser af folks
rettigheder fra ordensmagternes side og med en mangel
på garanti for folks liv, frihed og personlige
sikkerhed.
USA er et land alvorligt plaget af
vold og forbrydelser. I henhold til statistik frigivet i
juni 2003 af USAs Forbundskriminalpoliti (FBI) blev der
optaget rapport i 11.9 millioner kriminalsager i USA i
2002, herunder mord, voldtægt, røveri og
ran. Af disse sager rapporteredes 19940 sager i Detroit,
hvor 2073 personer pr 100000 indbyggere begik
forbrydelser. I Baltimore var der 2055 forbrydelser pr
100000 indbyggere. Med hensyn til overgreb mod personer
steg antallet af mord og voldtægte med henholdsvis
0.8 og 4.0 procent gennem 2002 (se The Sun, USA,
180603).
Den 15. september 2003
indrømmede USAs sundhedsdirektør (surgeon
general) Richard Carmona på en konference, at USA
altid havde ligget først i verden med hensyn til
hyppigheden (incidensen) af mord. Iaugust 2003
konstaterede USAs justitsministerium (Department of
Justice) i en rapport 15586 mord i hele landet i 2000,
15980 i 2001og 16110 i 2002, altså en stigende
tendens år for år (se 250803 udgaven af USA
Today).
I en rapport frigivet af FBI i
december 2003 siger FBI at den generelle hyppighed af
forbrydelser i USA faldt lidt, mens antallet af personer,
der blev myrdet steg med 1.1 procent i første
halvår 2003 (se 161203 udgaven af USA
Today).
Fra januar til august 2003
rapporteredes 166 mord i Washington DC en stigning
på 5.1 procent fra sidste år. I Chicago, der
er kendt som USAs "mordhovedstad" var der 648 mord i
2002, sammenlignet med 599 i 2003 eller et gennemsnit
på 22.2 mordofre pr 100000 indbyggere (AP Dispatch
fra Chicago, 010104). I New York beløb antallet af
myrdede sig til 596 i 2003 (AP Dispatch, 020104). I
California steg antallet af mord i 2002 med 11 procent.
US Justice Policy Institute mener ikke at det
eksisterende lovgivningssystem kan sikre
samfundsborgernes sikkerhed og helbred.
USA kommer på
førstepladsen, hvad angår privat besiddelse
af skydevåben, hvad der resulterer i en kraftig
stigning i antallet af skydevåbenrelaterede
forbrydelser. I henhold til en undersøgelse af
ofre for forbrydelser rapporteredes der 350000
kriminalsager med brug af skydevåben i USA i 2002
og skydevåben anvendtes i 63 % af de 15980 drab i
2001. Den 27 august 2003 brød en arbejdsløs
mand med et gevær ind på et reservedelsfirma
og dræbte 7 af sine tidligere kolleger. Tal fra
USAs nationale center for sundhedsstatistik viser at 56.5
% af selvmordene i 2000 foregik med skydevåben, i
alt 16586 personer (se Gun
violence, Related Facts)
Uhensigtsmæssig regulering af
skydevåben forårsager en støre
hyppighed af ungdomsforseelser med brug af
skydevåben. Mindst 18 personer i amerikanske
offentlige skoler blev rapporteret dræbt og 50
andre såret i midten af august 2003. I henhold til
data fra USAs center for sygdomskontrol og - forebyggelse
(CDC) brugte mere end 50 procent af morderne i skydninger
på skoleområdet i USA skydevåben ejet
af familie eller venner, mens over 80 % af de
skydevåben studenter anvendte ti selvmord
tilhørte familie og venner ("Most
guns used in school shootings fra Family,
Friends).
Hæmningsløse, onde
sociale kræfter og udbredt stofmisbrug truer folks
liv og sikkerhed. I henhold til en rapport udgivet af
USAs nationale ungdomsbandecenter var der i 2002 i alt
21500 skumle bander i USA med et samlet medlemskab
på 731000. I april 2003 blev en uskyldig kvinde i
Ne York dræbt ved en skududveksling mellem bander.
Politiet måtte indføre
nødretstilstand i hele byen i sommeren 2003
på grund af hyppig banderelateret vold (se 161203
udgaven af USA Today).
Stofrelaterede forbrydelser har
været stigende med nye karakteristika involverende
et stigende antal bander, øget vold og
transnational smugling og samarbejde med
terroristgrupper. Hyppigheden af forbrydelser
forårsaget af stofmisbrug er steget år for
år. Relevante data fra det amerikanske
justitsministerium viste at over halvdelen af de indsatte
i forbundsfængsler har noget at gøre med
stofrelaterede forbrydelser (se Washington Post
280703).
I henhold til udfaldet af en
undersøgelse offentliggjort af Washington DC's
borgmester, Anthony A Williams, bruger 60000 personer af
byens 600000 indbyggere stoffer og hengiver sig til
overdrevent drikkeri, hvad der giver anledning til et
årligt økonomisk tab på 1.2 milliarder
USD. Halvdelen af de personer, der blev arresteret med en
sigtelse lydende på vold i Washington DC havde
taget stoffer (Se Washington Post 021203).
I de senere år er antallet af
AIDS patienter også steget delvis på grund af
det udbredte stofmisbrug. Statistik fra Centeret for
sygdomskontrol og - forebyggelse viser, at antallet af
personer med påvist HIV i 2002 steg med 2.2 % (hele
USA) og nåede op på 42136 (se Washington
Post, 280703).
Krænkelsen af rettigheder i
henhold til loven udgør en sejlivet ondartet
sygdom i det amerikanske samfund. Tilfældige
overfald begået af politiet resulterede i en hyppig
forekomst af tragedier med hårdt sårede. New
Yorks bypoliti blev indberettet for adskillige overlagte
skydninger under forfølgelse af mistænkte i
januar 2003. 4 personer dræbtes af politiet i byen
mellem 1. og 5. januar sidste år. I december 2003
blev en sort mand ved navn Nathaniel Jones banket ihjel
af 6 politibetjente i Cincinnati, hvad der gav anledning
til protesttumulter mod politibrutalitet over hele
landet.
I henhold til en AP rapport fik en
kvinde i Detroit sin ene finger hugget af og en anden
beskadiget af politiet i en simpel diskussion med dem
på en parkeringsplads. Rapporten beretter, at
politiet også gav hende øretæver og
trak hende i håret.
USA udstedte Patriot Act for
sikkerhed og anti-terrorisme efter 11. september
angrebene og mange væsentlige dele af denne lov
griber ind i borgernes rettigheder og friheder, specielt
for folk fra etniske minoriteter. I henhold til Patriot
Act kan ministerier aflytte borgeres telefonsamtaler,
samle deres offentlige akter, læse deres private
post og e-post. FBI kan endda gennemgå folks
læsevaner. De kontrollerer lister over de
bøger folk låner på biblioteker for at
vurdere om de er påvirket af terrorisme. En
resolution vedtaget af Cambridge, Massachusetts, siger
direkte at det amerikanske folks borgerlige rettigheder
trues af Patriot Act og derfor indeholdt The Sun i august
2003 en appel om "frihed til at læse" (se The Sun,
180803).
USA hævder selv at være
et paradis for frie mennesker men andelen af indsatte i
fængsler er den højeste i verden. Antallet
af indsatte i landet oversteg 2.1 million i 2002 en
stigning fra forrige år p 2.6 % i henhold til
statistik fra justitsministeriet i juli 2003.
Fængslerne i hele landet modtager 700 nye indsatte
hver uge - 701 ud af hver 100000 borgere sidder i
fængsel (Washington Post, 280703).
Fængslede har fået
inhuman behandling i de overfyldte fængsler. En
historie i International Herald Tribune beretter at
staterne Virginia, North Carolina, Minnesota, Iowa, Texas
og Arizona har sænket madstandarden for at
begrænse store offentlige underskud. De reducerede
kalorieindholdet i fængselsmaden og reducerede
antallet af måltider fra 3 til 2 i weekender og
på helligdage. I henhold til en rapport fra Amnesty
International holdes mere end 700000 [??]
indsatte i fængsler med høj sikkerhed, hvor
de er indelukkede i 23 timer i døgnet eller mere
og udsat for hensynsløs og inhuman behandling og
ydmygelse. Sidste år blev mindst 3 indsatte
slået ihjel af fængselsvagter med våbe
med højspændingsstød (2003 rapporten,
USA,
Amnesty International).
Seksuel chikane og krænkelse
er almindeligt forekommende i fængsler i USA. En
rapport fra Human Rights Watch i september 2003 siger, at
1 ud af hver 5 mandlige indsatte har været udsat
for påtvungen seksuel kontakt og 1 ud af 10 er
blevet voldtaget. Kvindelige indsatte er ofre for
vagternes seksuelle overfald og en fjerdedel af de
kvindelige indsatte er udsatte for seksuelle overgreb i
nogle få fængsler (se Editorial,
Doing
something about Prison Rape,
260903).
Ni piger i et center for
ungdomskriminelle i staten Alabama anklagede vagterne for
seksuell overgreb voldtægt og for at tvinge dem til
abort. De beretter også, at mandlige vagter ser
på, at pigerne tager bad og at de klæder sig
af for kontrol. De må have sex med de mandlige
vagter i håb om bedr behandling, for eksempel for
at få en cola eller mad.
I henhold til en anden Human Rights
Watch rapport lider hver 6. fængselsindsatte af en
mental sygdom. Mange af dem lider af skizofreni,
maniodepressiv psykose eller alvorlig depression.
Hyppigheden af mentale sygdomme er over 3 gange
højere iblandt de indsatte end i den almindelige
befolkning (Se United States: Mentally
ill mistreated in prison).
Det samlede antal af disse patienter er nået op
på mellem 200.000 og 300.000. "Fængslerne er
blevet nationens vigtigste sindssygeinstitutioner" skrive
Human Rights Watch. Fanger med sindssygdom bliver ofte
"hakkekyllinger" udsat for fysisk eller seksuel
mishandling eller manipuleret med af de andre fanger. For
eksempel blev en kvindelig indsat ved navn Georgia, som
er både sindssyg og udviklingshæmmet,
gentagne gange voldtaget mod smågaver som
cigaretter og kaffe. [ordet "raped" anvendes i
originalen, OJ].
2. Om politiske
rettigheder og friheder
Præsidentvalget, som ofte ses
som symbolet på det amerikanske demokrati, er i
virkeligheden en leg og konkurrence for rige mennesker.
Præsidentkandidaterne skal skaffe penge til deres
dyre kampagner fra alle mulige kilder og de fleste af
giverne er store selskaber og millionærer.
Præsident George W Bush og vicepræsident Dick
Cheney havde samlet så meget som 113 millioner USD
til deres præsidentvalgkampagne i 2000, en rekord i
amerikansk historie og indsamlingen af midler forventes
at nå op på 200 millioner USD for dette
års genvalgskampagne (se The Independent, London,
200104).
Statistik fra Center for responsive
Politics viser at Lockheed Martin Corp., som er landets
største våbensælger også er den
største politiske giver. Firmaet gav 10,6
milliarder USD til politiske kampagner i USA mellem 1999
og 2000 og har været den væsentligste
bidragyder til [medlemmerne af]
Repræsentanthusets udvalg for de væbnede
styrker og på top ti listen af bidragydere ti
[medlemmerne af] husets finansudvalg (Committee
on Appropriations).
Den såkaldte "pressefrihed" i
USA er også kommet under intensiv kritik. I henhold
til en undersøgelsesrapport fra Sonoma State
University i USA er pressefriheden og tale- og
ytringsfriheden i USA midt i en krise. Et stigende antal
af USAs medieorganisationer bliver indblandede i sager om
falsk rapportering eller svindelskandaler. Den 5. juni
2003 trak hovedredaktører ved New York Times sig
tilbage efter at deres rolle i en sag om plagiat var
afsløret. John Barrie, som leder Plagiarism.org i
Oakland, California, hævder at "enhver avis i dette
land ikke udviser tilstrækkelig omhyggelighed" og
"alle har dette problem".
Samtidig har USAs regering
udøvet en meget tæt kontrol over
nyhedsmedierne, hvilket blev helt ekstremt under den af
USA ledede krig mod Iraq i 2003. Under krigen brugte USAs
regering ethvert middel for at forhindre pressen i at
få hurtig og sand information og styrede sit
overherredømme på tværs af det
journalistiske princip om "redelig og upartisk
rapportering". Peter Arnett, en gammel journalist ved
National Broadcasting Company blev fyret, simpelthen
fordi han ytrede nogen af sine egne synspunkter på
Iraqkrigen. Også de internationale mediers
nyhedsdækning i Iraq blev ofte offer for
amerikanske restriktioner og angreb. Medievagthunden
Reporters sans Frontiers (RSF - journalister uden
grænser) har beskyldt de amerikanske tropper i Iraq
for ofte "at stille sig hindrende i vejen for
journalister som prøver på at gøre
deres job i Iraq" og beskriver antallet af angreb
på pressefriheden der som "alarmerende" (se Reuters
historie, 201003).
I januar 2004 udstedte det af USA
indsatte irakiske midlertidige regeringsråd
(Interim Governing Council) en ordre om at udelukke den
al Qaida baserede [der skulle nok have stået
Qatar baserede] Al Jazeera TV station fra at
dække rådets medlemmers aktivitet mellem 28
januar og 27 februar. En bog med titlen "Black List"
(sortliste), skrevet af 15 amerikanske journalister har
advaret om den fare, der truer den amerikanske
pressefrihed. I et interview med den franske avis Le
Figaro, skriver en af bogens forfattere, tidligere
journalist ved CBS og CNN, Kristina Borjesson, at
amerikanske myndigheder kontrollerede al information, som
medierne skulle udsende mens journalisterne var sat til
til at være regeringens stenografer (se Le Figaro,
080503).
USA har også gentagne gange
direkte angrebet nyhedsorganisationer og journalister i
Iraq. I et sådant angreb, 080403, bombede de
amerikanske tropper Baghdadafdelingen af en arabisk TV
station og dræbte en kameramand på
stedet.
3. Om de
amerikanske arbejderes levevilkår
Selvom USA er verdens
førende udviklede nation har USAs regering til
dato nægtet af ratificere den internationale pagt
om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
[International Covenant on Economic, Social and
Cultural Rights - en FN aftale, OJ]. Den er
ligegyldig overfor almindelige menneskers interesser og
rettigheder på økonomiske, sociale og
kulturelle områder, hvad der fører til
alvorlige problemer som fattigdom, sult og
hjemløshed.
Uligheden mellem rig og fattig
udvides stadig i USA. En 2003 rapport fra kontoret for
budget og [økonomi]styring (OMB) under
kongressen erkender at afstanden mellem rig og fattig i
landet er større end nogensinde i de sidste 70
år. Den rigeste 1 % ejer mere end de
nødstedte, som udgør 40 % af befolkningen.
I 2000 udgjorde de riges ejendom 15.5 % af
bruttonationalindkomsten mod 7.5 % i 1979 (i henhold til
en BBC rapport 250903).
En rapport fra USAs centralbank
(Federal Reserve) viser også, at gabet mellem
landet rigeste og fattigste udvidede sig med 70 % fra
1998 til 2001 (The Guardian, London, 240103).
Nogen af den amerikanske regerings
handlinger har - i stedet for at indskrænke
rigdomsforskellene - bidraget til at gøre
forskellene større og fører til en urimelig
fordeling af rigdommene. I henhold til en rapport fra en
miljøarbejdsgruppe (US Environmental Working
Group), 2003, har regeringens landbrugspolitik
medført at 70 % af regeringsstøtten
går til ranchejere, hvad der har ledt til en enorm
indkomstkløft mellem ranchejere og almindelige
bønder og støder mange bønder ud til
kanten af konkursen (ABC rapport 091003).
Den del af befolkningen i USA, der
lever i sult og nød har været stadigt
stigende. I henhold til statistik fra 2003s
økonomiske rapport fra kontoret for
folketælling (US Census Bureau) har antallet af
fattige i USA været stigende gennem 2 år til
34.6 millioner eller 12.1 % af befolkningen i 2002, en
stigning på 1.7 millioner fra året
før. Andelen af fattige i 2002 er steget 0.4
procentpoint over året før. Blandt de
fattige er antallet af yderst nødstedte steget til
14.1 million fra 13.4 året før og antallet
af børn i nød er steget fra 16.3 % i 2001
til 16.7 % i 2002. Siden 2001 er antallet af
nødstedte familier i USA steget 6 % om året
og der er nu 7.3 millioner fattige familier i landet,
hvilket betyder, at 31 millioner mennesker trues af sult.
I de 25 største byer i USA er antallet af
personer, der behøver fødevarehjælp
steget med i gennemsnit 19 %, mens antallet af personer,
der lever på velfærdskuponer, eller dem, der
må stå i kø ved
fødevareuddelinger er steget til 22 millioner (se
El Mundo, Spanien, 190503).
I oktober 2003 udgav USAs
landbrugsministerium en rapport, der viste at i 2002 var
der 12 millioner amerikanske familier, der var bekymrede
for udgifterne til mad og 3.8 millioner familier som
faktisk sultede. 18 december 2003 viste den årlige
rapport fra USAs borgmesterkonference at i de
undersøgte 25 byer var antallet af folk, der
søgte fødevarehjælp i 2003 steget med
17 % siden 2002. Endvidere regner 87 % af de
undersøgte byer med fortsat stigning i
2004.
Antallet af hjemløse
fortsætter med at stige. I henhold til information
fra det Nationale center for hjemløshed og
fattigdom (NLCHP) var mere end 3 millioner mennesker
hjemløse i USA (Homelessness
and Poverty in America).
Washington, DC har den højeste andel af
hjemløse i nogen by i USA, ca. 20000 mennesker har
oplevet hjemløshed og næsten 400 familier
har søgt om nødbolig i herberger for
hjemløse i 2002 (A
snapshot of Homelessness in the
Metropolitan). Alene i
april 2002 tilbragte 38476 personer i New York deres nat
i hjælpecentre, inklusive 16685 børn. I
henhold til en undersøgelse udgivet af den
amerikanske borgmesterkonference i december 2003 steg
anmodningerne om nødherberg med gennemsnitlig 13 %
sidste år, 88 procent af de undersøgte byer
forventede at denne situation ville være endnu
værre i 2004.
For nylig mindede det amerikanske
dagblad Christian Science Monitor regeringen om, at den
skulle betragte "et hjem til hver amerikaner" som den
absolut minimale menneskerettighed. Chicagos organisation
for støtte til de hjemløse (Coalition for
the homeless) fastslog, at regeringen var ude af stand
til at give den mest basale eksistensgaranti til folk og
at den lokale regering havde forbrudt sig mod
international menneskerettighedslovgivning ved med magt
at overtage 8000 boliger på 5 år.
Der mangler sikkerhed i arbejdet. I
henhold til amerikansk lovgivning er det kun de
arbejdsskader der skyldes arbejdsgiverens "bevidste"
overtrædelse af sikkerhedsregler, som kan give
anledning til anmeldelse til de juridiske autoriteter.
Selv når alarmerende tilfælde forekommer er
det sjældent at de bedømmes til at skyldes
"bevidste" overtrædelser og sjældent at de
medfører retsforfølgelse. Dagbladet New
York Times citerede en inspektionsrapport fra det
amerikanske arbejdstilsyn (Occupational Safety &
Health Administration) for at i de 20 år fra 1982
til 2002 var der 1242 tilfælde af arbejderes
død som følge af arbejdsgiverens "bevidste"
overtrædelse af sikkerhedsregler, men 93 % af
sagerne blev ikke bragt for retten. I disse 2 tiår
var der totalt 2197 ulykker med dødsfald
forårsaget af arbejdsgiverens overtrædelse af
sikkerhedsregler [heri altså inkluderet de ikke
"bevidste", OJ] og den samlede fængselsstraf
for de involverede arbejdsgivere var mindre end 30
år.
Situationen for sygeforsikringen
forringedes. I henhold til en rapport fra kontoret for
folketælling i september 2003 steg antallet af
amerikanere uden sygeforsikring med 5.7 % i 2001 for at
nå op på 43.6 millioner i 2002, den
største enkelte stigning i 10 år. I alt er
15.2 % af amerikanerne ikke forsikrede i 2002 (se
Washington Post, 300903).
Baseret på en
undersøgelse steg antallet af ikke-forsikrede
ansatte i større amerikanske firmaer fra 7 til 11
% over perioden 1987 til 2001 (se Wall Street Journal,
221003). Flere og flere mennesker har ikke råd til
medicinsk behandling. I Nebraska mistede 250000 den ret
til gratis medicinsk behandling de tidligere havde og i
Arizona var ca. 60000 børn ikke længere
berettigede til gratis behandling (se det spanske
dagblad, El Mundo, 190503).
4. Om
racediskrimination
Det er 40 år siden
borgerrettighedslederen Martin Luther King holdt sin
berømte tale "I Have a Dream" (Jeg har en
drøm), alligevel er de lige rettigheder som
amerikanske sorte og andre minoritetsgrupper forlangte
stadig en uopnåelig drøm.
Racediskrimination i USA har en
lang historie med års forsyndelser. Den
gennemtrænger alle dele af samfundet. I henhold til
en undersøgelsesrapport fra FN får sorte og
farvede dobbelt eller tredobbelt gange så strenge
straffe for forbrydelser af samme art; antallet af sorte,
der fik dødsstraf for at dræbe hvide
mennesker var 4 gange så stort som antallet af
hvide der fik dødsstraf for at dræbe sorte.
I statsfængsler udgør sorte 47 % af de
indsatte og latinamerikanere 16 % på landsbasis. De
sorte udgør 13 % af den amerikanske befolkning,
men 35 % af dem, der arresteres for
stofmisbrugskriminalitet er sorte og 53 % af dem, der
dømmes for stofmisbrugskriminalitet er
sorte.
For nuværende sidder 750000
sorte i amerikanske fængsler, hvilket udgør
35 % af den samlede fængselsbefolkning;
næsten 2 millioner sorte blev straffet eller sat
under en eller anden form for overvågning; 22 % af
de sorte mænd mellem 30 og 34 har siddet i
fængsel, mens det tilsvarende tal for hvide er 3 %;
36 pro mille af sorte kvinder fængsles i
løbet af deres liv, mens det kun sker for 5 pro
mille af de hvide.
Hyppigheden af fattigdom og
arbejdsløshed forblev høj blandt
amerikanske sorte. I henhold til tal fra USAs
arbejdsministerium lå hvides arbejdsløshed
på 5.3 % i november 2003, mens tallet for sorte var
10.2 % altså næsten dobbelt så
højt (Employment
status of the Civilian Population by Race, Sex and
Age 051203).
I henhold til statistik fra
kontoret for folketælling nåede hyppigheden
af fattigdom blandt de sorte op på 24.1 % i 2002,
en stigning på 1.4 procentpoint fra det
foregående års 22.7 %; 20.2 % af de sorte er
uden sygeforsikring; den gennemsnitlige årlige
indkomst for den midterste (median) sorte familie var 40
% mindre end den gennemsnitlige årlige indkomst for
den midterste amerikanske familie (se USA Today,
0301003).
Racediskrimination findes
også på det amerikanske ejendomsmarked. I
2002 modtog forbundsregeringen 25246 klager over
diskrimination på husmarkedet, 72 % var fra sorte
familier, invalider eller børnefamilier i henhold
til en rapport fra en lejerbevægelse (National Fair
Housing Alliance) i april 2003. Diskrimination på
basis af huskøberens fødested steg fra 10 %
i 2001 til 12 % i 2002 (se den amerikanske avis, Sun,
170803). Sorte mennesker må oftest give mere for et
hus, deres huse er ikke så gode som de hvides og de
må tage til takke med lån med højere
rente. Markedsværdien for huse købt af sorte
er kun 82 % af hvad hvide får for de samme penge og
huse med høje renter er 5 gange almindeligere i
sorte områder end i hvide, citerer The Sun
ministeriet for boliger og byudvikling for,
030703).
Apartheid forekommer i skolerne.
Mere end en tredjedel af de amerikanske studenter af
afrikansk herkomst går i skoler, hvor mere end 90 %
af studenterne er ikke-hvide i henhold til en
undersøgelse lavet af Harvard University i 2004.
Siden 1988 har mange skoler forladt systemet med tvungen
raceintegration i skolerne på grund af en serie
domme og på grund af ændret forbundspolitik.
I henhold til en dom i højesteret i 1991 er det nu
lovligt at operere med område-skoler, så det
ikke længere er påbudt at fragte sorte elever
med bus til hvide områder, derfor er de sorte
elever forsvundet fra hvide skoler. Samtidig tog rige
folk i visse sydstatsområder deres børn ud
af offentlige skoler og sendte dem til rent hvide
privatskoler. Raceadskillelsen i USA i mellem- og
underskoler er alvorlig skriver en kommentar i New York
Times, 210103. De sorte studenter i skoler, hvor de
fleste elever er hvide føler sig ofte uvelkomne,
diskriminerede eller endda bange (New York Times,
210103).
Det er en mindre andel af de sorte
end af de hvide, der kan gå på universitetet.
I henhold til en rapport fra Det amerikanske
Uddannelsesråd, oktober 2003, går 40 % af de
sorte og 34 % af latinamerikanerne mellem 18 og 24
på universitetet mod 46 af de hvide
(www.accnet.edu/news/press_release/2003/10october/minority_report.cfm)
[pr.090404 er denne link død, www.acc.edu
findes, men indeholder ikke noget, der ligner,
www.acc.net leder til en erhvervsside, Orla
Jordal].
I henhold til
folketællingstal fra marts 2003 tjener sorte med
bachelorgrad 24.5 % mindre end hvide med samme grad,
sorte med master degree (ca. magister) 21.2 % mindre end
hvide og sorte med en doktorgrad 28.1 % mindre end hvide
(se USA Today, 090903)
Den amerikanske diskriminering mod
indvandrere bliver mere alvorlig. Efter 11. september
begivenhederne har USAs Kongres gennemført en
anti-terror-lov, der indeholder elementer, der indgriber
i menneskerettighederne. Loven tillader at arrestere
indrejsende på ubestemt tid, kontrol i alle
hemmelige arkiver, undersøgelse af offentlige og
private forhold, aflytning af telefonsamtaler og
hemmelige undersøgelser. I 2003 afslørede
procurator general Glenn Fine [der findes ingen p.g.
i USA, en søgning på Glenn Fine, giver Glenn
A Fine, Inspector General i justitsministeriet, OJ] i
sin undersøgelsesrapport, at efter 11. september
begivenhederne har USAs myndigheder interneret 762
fremmede indrejsende i i gennemsnit 3 måneder for
påståede overtrædelser af
indvandringslovene, mens de efterfølgende
undersøgelser slog fast, at de ikke havde noget
med 11. september at gøre (se Washington Post,
030603).
I en Operation Landmark som
kørte i Chicago fra december 2002 til maj 2003
foretoges en hemmelig baggrundsundersøgelse over
det personale, der arbejdede på offentlige steder
som lufthavne og skyskrabere, nogen indvandrere blev
tilbageholdt og deporteret uden kriminelle aktstykker og
regeringen nægtede at offentliggøre detaljer
om denne specielle politik overfor indvandrere og om
tilbageholdelsen og deportationen af indvandrere. I
henhold til rapporten var denne form for "hemmelig
politivirksomhed" under påskud af national
sikkerhed et indgreb i borgerrettighederne og friheden
for millioner af indvandrere i USA (se Los Angeles Times,
290503).
En anden rapport viser at 1200
indvandrere blev tilbageholdt i USA uden anklage og
mindst 484 tilbageholdes stadig. Til i dag (010304)
afviser USAs regering stadig at afsløre disse
folks identitet (se The Independent, London,
260603)
Indvandrerbørn mishandles. I
henhold til en rapport fra Amnesty International blev
mindst 5000 børn der kom til USA for at finde
slægtninge eller for at undgå misbrug og
mishandling, krig eller rekruttering til hjemlige
oprørsstyrker sat i forvaring i USA. Disse
børn sattes i fængsel sammen med voksne
indsatte og mishandledes bl.a. ved kropsvisitationer, ved
at blive klædt af, belagt med håndjern og
pisket. Disse børn mellem 1 og 10 år fra
hele verden sad ofte fængslet i måneder,
endda i år. Et barn i et ungdomsfængsel i
Pennsylvania blev banket for småfejl som at sige
"Kan jeg gå på toilettet" i stedet for
"Må jeg gå på toilettet". Personalet
på et ungdomsfængsel i Texas indsamler som
straf tæpper og madrasser og slår
aircondition fra (et Reuters telegram fra Miami, 180603).
USA har angiveligt fængslet et antal fanger, som
man betragter som ulovlige kæmpere, 3 af dem er
mellem 13 og 15 (se The Guardian, London,
240403).
5. Om
vilkårene for kvinder, børn og
gamle
Der er lidt at sige om
menneskerrettighedsforholdene i USA med hensyn til at
beskytte kvinder, børn og ældre og andre
specielt udsatte grupper.
Amerikanske kvinder har ikke samme
ret som mænd med hensyn til at tage del i
regerings- og politiske affærer. Statistik fra
Centeret for amerikanske kvinder i Politik viser i 2003,
at kvinder har 59 pladser, lig med 13.6 %, i
repræsentanternes hus og 14 lig med 14 % i senatet.
Trods en stigning i antallet af kvinder i enkeltstaternes
parlamenter i 2003 udgør de kun 22.3 % af de i alt
7382 enkeltstatslovgivere. (Women
in elected office 2003 Fact Sheet
Summaries).
Kvinder har ikke ret til lige
behandling med hensyn til beskæftigelse og
indkomst. Amerikanske kvinder sidder stadig fast i jobs
som sekretærer, ekspedienter og servitricer i
henhold til en rapport fra American
Association of University Women
(Den amerikanske organisation for universitetsuddannede
kvinder) i maj 2003.
Statistik fra Arbejdsministeriet
viser at i 2002 var den gennemsnitlige ugentlige indkomst
for kvinder over 16 530 USD eller 77.9 % af de 680 USD pr
uge for mænd. Analyser fra ministeriet viser, at
der var dobbelt så mange kvinder med en løn
under forbundsminimallønnen sammenlignet med
mænd. Blandt hvide og latinamerikanere er kvinder
mere udsat end mænd for at blive lavtlønnede
(Bureau of Labor Statistics under arbejdsministeriet).
Der har været alvorlig
hjemlig og seksuel vold mod kvinder. I henhold til tal
fra Det hvide Hus i oktober 2003 rapporteredes der totalt
700000 tilfælde af vold i hjemmet i USA i 2001. En
tredjedel af de kvinder der myrdes, myrdes af deres
nuværende eller forhenværende mænd
eller partnere (National Domestic Violence Awareness
Month, Måneden for Opmærksomhed omkring Vold
i Hjemmet, 2003 af George W Bush, www.whitehouse.gov
).
I henhold til en
undersøgelse fra den Amerikanske Koalition Mod
Vold i Hjemmet, angiver 92 % a de amerikanske kvinder
hjemlig og seksuel vold som en af deres topbekymringer.
En ud 3 kvinder oplever mindst 1 fysisk overgreb under
sit voksenliv, men kun 1 ud 7 tilfælde af vold i
hjemmet kommer til politiets kundskab. En rapport fra
USAs militær om seksuel chikane skandaler i Det
amerikanske luftvåbens Akademi viste at 109 af de
579 interviewede kvindelige kadetter eller næsten
20 % sagde, at de var blevet seksuelt chikaneret eller
angrebet på forskellig vis og i forskellig
udstrækning.
Beskyttelsen af børn i USA
ligger langt under international standard. USA er et af
de kun 2 lande, der ikke har ratificeret Konventionen om
Børns Rettigheder. Siden 1980 har alle staterne i
USA nedsat den kriminelle lavalder og i nogle stater har
10-årige været bragt for den almindelige
(voksen) ret.
I henhold til justitsministeriet
har 27 af de 50 stater en lovfastsat kriminel lavalder.
De fleste stater har som California sat den ved 14
år, Colorado anvender 12 og 2 stater, bl.a. Kansas
har sat den til 10 år. I stater hvor der ikke er
fastsat en kriminel lavalder, kan dommerne beslutte at
overføre sagen til en ungdomsdomstol eller at lade
sagen køre i en normal domstol efter hvor alvorlig
sagen er. I 2002 blev en 15 årig student, som
dræbte 2 af sine klassekammerater i en vild
skydning dømt til 50 år i fængsel.
Samme år arresteredes Brian Robertson, en 18
årig student fra en high school i Oklahoma for at
skrive en novelle med "ekstraordinært voldeligt"
indhold på skolens computer og hvis han
dømmes er straframmen op til 10
år.
USA er det land i verden, der har
dødsdømt flest ungdomsforbrydere - og
eksekveret dem. I henhold til en rapport fra Amnesty
International 21. januar fandt to tredjedele af de
dokumenterede eksekverede dødsdomme over unge i
verden over det sidste 10-år sted i USA. Siden 1990
er i alt 34 unge henrettet på verdensbasis af dem
19 i USA (et AP telegram fra London, 020104).
Mens mange lande over hele verden
afskaffer henrettelse af unge taler nogen politikere i
USA for en nedsættelse af aldersgrænsen for
dødsdom og forbundshøjesteret opererer med
en aldersgrænse p 16 år. For tiden sidder 80
unge på dødsgangen og venter på
henrettelse (A Prensa Latina, Havana, 040803).
Blandt de udviklede nationer ligger
USA først med hensyn til antallet af børn,
der lever under fattigdomsgrænsen og sidst med
hensyn til forventet levetid for sine børn (The
Guardian, London, 031103). I henhold til statistik
fra U.S. Census Bureau -kontoret for folketælling
- i september 2003 lever
10.4 % af USAs unge i fattigdom vurderet udfra indkomsten
i 2002 (Poverty: 2002 Highlights), op til 13 millioner
mennesker (The Guardian, London, 031103).
Af alle børnene havde 11.6 %
ikke råd til sygeforsikring. Børn
udgør en betragtelig andel af den hjemløse
befolkning. Den amerikanske borgmesterkonference sagde i
sin årlige rapport for 2003, at af de
hjemløse familier havde 40 % børn, og
blandt de familier, der ansøgte om
fødevarehjælp havde 59 % mindst 1 barn. FNs
børnefond siger at blandt de 27 rige nationer i
verden ligger USA først med hensyn til antallet af
børn, der dør på grund af vold og
forsømmelse (se et Reuters telegram fra Geneve,
180903).
Den umyndige befolkning trues
også på sin fysiske og mentale sundhed. I
henhold til statistik fra forbundsregeringen lider 10 %
af børnene under 18 af en psykologisk sygdom i en
eller anden grad nogen på grænsen til
kriminalitet. Men kun en femtedel af dem har fået
medicinsk behandling (se USA Today, 261003). Voldelige
handlinger omtalt i medierne har en uheldig virkning
på unge. Statistikken viser at før de bliver
18 har børn og unge været vidne til mindst
40000 mord og 200000 andre voldelige handlinger gennem
forskellige offentlige medier (et AP telegram, 050204).
De er så vant til nævekampe og drab, at nogen
dyrker volden, hvad der leder til mere ondartede
voldshandlinger i landet.
Børn er ofte udsat for
seksuelle overgreb. I de senere år har der
været flere og flere skandaler, hvor børn er
blevet chikaneret, forulempet og voldtaget af
præster i USA. I juni 2003 (170603) skriver USA
Today at i de sidste 18 måneder blev 425 af de
46000 gejstlige i USA afskediget af kirkerne på
kriminelle beskyldninger inklusive seksuelle overgreb mod
børn. I henhold til andre rapporter blev mindst
1000 arresteret på en beskyldning om seksuelle
handlinger overfor børn siden juni 2003. A alle de
arresterede blev 400 anklaget for at lave og sprede
børnepornografi via internet.
Ældre medborgere blev
diskrimineret og mishandlet, hvilket førte til en
højere selvmordsprocent blandt dem. I USA
udgør mennesker over 65 år 13 % af
befolkningen, mens de udgør 19 % af dem, de
begår selvmord. I henhold til en rapport i
Christian Science Monitor er selvmordsraten 10.3 pr
100000 mellem 15 og 24 år, og 15.9 for over
65-årige, hvilket er næsten 50 % over det
nationale gennemsnit. Tallene kan koges sammen til at
mere end 6000 ældre begik selvmord i USA i
1999.
6. Om indgreb i
andre nationers menneskerettigheder
I de senere år har USA ageret
enerådigt på det internationale plan, kastet
sig ud i militær aggression over hele verden,
brutale brud på andre nationers suveræne
rettigheder. USAs image er sværtet af utallige
misgerninger med krænkelse af menneskerettigheder i
andre lande.
USA ligger i toppen i verden med
hensyn til militærudgifter og er den største
våbeneksportør. Dets militærudgifter
for budgetåret 2004 når op på 400.5
milliarder USD, hvilket overgår den samlede sum af
forsvarsbudgetterne for alle verdens øvrige lande.
New York Times rapporterede (250903) at USAs eksport af
konventionelle våben udgjorde 45.5 % af verdens
samlede salg af våben i 2002 og USA ligger dermed
på en førerposition i verden. Og i henhold
til en rapport på Capitol solgte USA våben
for 8.6 milliarder USD til udviklingslande eller 48.6 %
af udviklingslandenes samlede indkøb i
2002.
USA har været aktiv med
sabelraslen og start af krig. Landet er nummer 1 med
hensyn til brud på andre landes suveræne
rettigheder og andre folks menneskerettigheder. USA har
anvendt magt mod andre lande 40 gange siden 1990erne. Den
kendte amerikanske journalist og skribent, William Blum,
skriver i sin nylige bog "Rogue
state: A guide to the world's only
Superpower" at siden 1945
har USA forsøgt at vælte mere end 40
fremmede regeringer, undertrykt mere end 30 nationale
bevægelser, hvorved millioner af mennesker har
mistet deres liv og endnu flere mennesker er kastet ud i
elendighed og fortvivlelse.
I marts 2003 startede USA ensidigt
og uden godkendelse fra FN en storstilet krig mod Iraq
med en beskyldning om at Iraq besad
masseødelæggelsesvåben. I dets
uansvarlige og hensynsløse bombning af Iraq blev
mange af den amerikanske hærs bomber kastet mod
beboelsesområder, indkøbscentre og civile
køretøjer.
I henhold til en artikel i The
Independent, London (200104) med titlen "George W Bush
and the real state of the union" [State of the Union"
svarer til statsministerens åbningstale i
folketinget] var der på det tidspunkt
dræbt mere end 16.000 irakere af hvilke 10.000
civile. Den 2. april 2003 angreb de amerikanske
væbnede styrker en fødselsklinik i Baghdad
installeret af Røde Halvmåne, et lokalt
marked og nogle tilstødende civile bygninger, hvad
der kostede mange menneskeliv og sårede mindst 25.
5 biler blev bombet og førerne brændte op
inde i deres biler (se San Diego Union - Tribune, USA,
050803).
Efter en rapport i The Independent,
London (080204) er mere end 13000 civile mange af dem
kvinder og børn til nu dræbt af USA og dets
allierede i krigene i Afghanistan og Iraq i
kølvandet på 11. september 2001 begivenheden
hvilket gør "de løbende konflikter til de
mest dødelige krige startet af vesten for
ikke-stridende siden Vietnamkrigen for mere end 30
år siden". Zbigniew Brzezinski, national
sikkerhedsrådgiver for den tidligere amerikanske
præsident Jimmy Carter i 1970erne siger "det er en
alvorlig sag, når verdens største supermagt
går i krig på en angivet krigsårsag,
der viser sig at være forkert" (Washington Post,
020204).
Udarmet uran (depleted uranium, DU)
anvendtes hensynsløst til granater og klyngebomber
i krige i strid med international lov. I december 2003
afslørede Human Rights Watch i en rapport at de
13000 klyngebomber amerikanske tropper anvendte i Iraq
indeholdt næsten 2 million småbomber, som
havde såret mere end 1000 personer. De kiksede
klyngebomber, som ikke eksploderede på
nedslagstidspunktet fortsætter, med at true
uskyldige menneskers liv. De amerikanske tropper anvendte
også store mængder af granater med udarmet
uran under deres militære operationer i Iraq.
Mængden og dermed den forurenende rest fra disse
bomber oversteg langt mængden i første
Golfkrig i 1991. Gennem en talsmand for centralkommandoen
[der leder krigen i Iraq] har Pentagon
bekræftet, at der er anvendt ammunition med udarmet
uran i Iraq krigen. Faktisk siger Doug Rokke, der er
forhenværende direktør for Pentagon's
Udarmet Uran Project, forhenværende
miljøprofessor og forhenværende oberst i den
amerikanske hær, efter Iraqkrigen at den bevidste
anvendelse af udarmet-uran-våben til at forurene en
anden nation og skade dens befolkning og dens
miljø er en forbrydelse mod menneskeheden (Se
Spaniens avis Uprising [??] 020603).
En anden
undersøgelsesrapport fortæller, at alene i
Iraqs hovedstad Baghdad er der fundet mange steder med en
mængde af radioaktivt materiale, der overstiger de
normale niveauer 1000 gange. De amerikanske tropper
anvendte også "Mark-77" napalm i Iraq, en type af
bomber, der er forbudt af FN, med negativ indflydelse
på miljøet der. Den 7. juli 2003 gav
Dato'Param Cumaraswamy fra FNs
menneskerettighedskommission åbent sit chok
tilkende over at den amerikanske regering ikke overholdt
internationale menneskeretsregler og menneskelighed i
sine militære aktioner mod terrorister (United
Nations Rights Expert "Alarmed" over United States
implementation of militar Order, FN
pressemeddelelse,
070703).
USA har indespærret 3000
Taliban og Al Qaida fanger i Afghanistan, 680
påstået hårdkogte Al Qaida elementer
fra omkring 40 lande på Guantanamo Bay, Cuba og et
ubestemt antal fanger på den amerikanske
militærbase på San Diego i det Indiske Ocean,
som de har lejet af England. Alle disse fanger, som USA
har spærret inde, er ikke officielt anklagede
(Independent, London, 260603). New York Times citerer
(130203) en højtstående embedsmand fra
forsvarsministeriet for at USA planlægger at holde
de fleste af fangerne på Guantanamo
indespærret i lang tid eller uendeligt. Den
amerikanske regering hævder at de internerede
på Guantanamo ikke er "krigsfanger" og derfor er de
ikke beskyttet af Geneve konventionen.
"Den væsentligste bekymring
for os er, at de amerikanske myndigheder....i realiteten
har anbragt dem uden for loven" sagde Amanda Williamson,
der er talskvinde for Washingtonkontoret for Røde
Kors komiteen (Den oversøiske kinesiske avis i
USA, 111003). En rapport med titlen "Folk som loven har
glemt" i The Guardian, London, december 2003, beskriver
tilstanden for de godt 600 fremmede interneret af USA
på Guantanamo Bay. Disse mennesker har været
tilbageholdt på Guantanamo Bay siden januar 2002 og
her torteres de mentalt og fysisk (The Guardian, London,
031203). De indespærrede får kun 1 minut om
ugen til et brusebad og kun gennem en sultestrejke
skaffede de sig 5 minutters brusebad om ugen og en 10
minutters pause til gymnastik om ugen. I et hemmeligt
forhørscenter, som de amerikanske tropper
opretholder i Bagram i Afghanistan torteres fangerne
endnu mere. De tvinges til at stå eller knæle
i timevis i akavede stillinger med sække over
hovedet eller med ugennemsigtige briller. De holdes
vågne med skarpt lys døgnet rundt
(Independent, London, 260603)
USA er den nation som har flest
tropper stationeret i udlandet, omtrent 364.000 soldater
i over 130 lande og regioner. Overtrædelser af den
lokale befolknings menneskerettigheder sker ofte. I 2003
modtog de amerikanske militære myndigheder 88
rapporter om de oversøiske troppers "upassende"
optræden. Den 25 maj 2003 sårede og voldtog
en soldat fra Marinekorpset i Okinawa i Japan en
19-årig japansk pige. Soldaten blev dømt til
3 års fængsel. I det sidste dusin år er
den slags sket ofte i Okinawa og næsten 100
amerikanske soldater rapporteres at have begået
forbrydelser. Den 7 februar 2004 tilbageholdt det
australske politi 3 soldater fra det amerikanske
marinekorps mistænk for seksuelle overgreb mod 2
australske kvinder. I september 2003 blev en
taxichauffør i Kanagawa-Ken i Japan plyndret og
hårdt såret af 3 officerer og soldater fra
det amerikanske hangarskib, Kitty Hawk. De 3 officerer og
soldater dømtes til 4 års fængsel. I
oktober 2002 blev en kvindelig ingeniør i Baghdad,
Iraq lagt i håndjern og sat i den brændende
sol i en time, fordi hun nægtede at lade sig
gennemsnuse af en politihund, da hun gik med en koran.
Hændelsen udløste en storstile demonstration
og protest i Iraq.
Igennem lang tid har USA
udenrigsministerium hvert år udgivet "Country
Reports on Human Rights Practices" (Landerapporter om
menneskerettighedsforhold). Man påtager sig rollen
som "verdens menneskerettighedsdommer" og det uden hensyn
til forskellige landes forskelle og uligheder i politik,
økonomi, historie, kultur og social udvikling og
trods stærk protest fra andre lande,
fordømmer man urimeligt andre lande for deres
menneskerettighedsstatus som er i overensstemmelse med
deres egen ideologi, deres egne værdier og
menneskerettighedsmodeller.
Imens har man vendt det blinde
øje til sine egne menneskerettighedsproblemer.
Dette afslører fuldt ud USAs dobbeltmoral med
hensyn til menneskerettigheder og dets lyst til at lede.
USAs menneskerettighedsforhold er absolut ikke i
overensstemmelse med dets position som verdensmagt, hvad
der yderligere sætter dets selvbestaltede rolle som
stormagt på menneskerettighedsområdet i et
ironisk lys. USA skulle tage sine egne
menneskerettighedsproblemer alvorligt, tænke
alvorligt over sin fejlagtige holdning og adfærd
på området og stoppe sin upopulære
indblanding i andre landes interne affærer under
påskud af at fremme
menneskerettigheder."
©
People's
Daily Online 2004
Originalversionen
findes her
Den danske oversættelse er
public service for fair use, Orla Jordal.
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|