|
2.
Forholdet Europe - USA
#
1
|
Materialet
om Europa og USA har et omfang, der svarer til godt
50 A4-sider og er derfor lagt ud i mindre stykker,
Del 1 - 4. Indholdsfortegnelsen herunder
dækker hele materialet og du kan klikke dig
direkte til hver del. Længst nede på
hver del kan du klikke dig til den næste, den
foregående og til hovedsiden.
Indholdsfortegnelse
Del
1
Kapitel
1: Inden vi går i gang
1. Hvad drejer det sig om?
2. Viden og dialog
3. Vær nysgerrig og stil
spørgsmål om spørgsmålene -
også om dem i det her materiale
4. Hvem er forfatteren, hvor står han og hvad
tror han på
5. Strukturering
6. Praktiske ting og metode
7. Opvarmning
Øvelser
Del
2
Kapitel
2: Forskellige sider af Europa og
USA
2.1 Hvor forskelligt opfatter vi hinanden?
Diskussionstemaer 1
2.2 Hvordan ligner USA og Europa hinanden?
Diskussionstemaer 2
2.3 Europas og USA's positioner i
verdenssamfundet
Diskussionstemaer 3
2.4 Politisk legitimitet
Diskussionstemaer 4
Del
3
2.5 Militære relationer
Diskussionstemaer 5
2.6 USA's og Europas selvforståelse eller
identitet
Diskussionstemaer 6
2.7 USA's og Europas økonomiske
relationer
Diskussionstemaer 7
Del
4
Kapitel
3: Fremtiden - problemer der skal løses
Kapitel
4: Mulige fremtider i USA og Europa: Kan de bidrage
til løsninger frem til
2025?
Mulige udviklinger for USA (1)
Mulige udviklinger for Europa/EU (2)
Mulige udviklinger i forholdet mellem dem begge
(3)
Mulige udviklinger i forholdet mellem de to og
resten af verden (4)
Diskussionstema 8
Kapitel
5: Efterord
Forslag
til litteratur
Kapitel 1: Inden
vi går i gang
I 1967 udkom i Frankrig en bog, som blev den mest
omdebatterede det år i Europa. Den var skrevet af
Jean-Jacques Servan-Schreiber og hed Den amerikanske
Udfordring og udkom året efter på dansk med
forord af den forhenværende statsminister Viggo
Kampmann. Han indleder med disse ord: "Denne bog
fortæller os, at vi i Vesteuropa allerede er besat
af USA, der i ly af Fællesmarkedet har overtaget
magten inden for alle de strategiske, vigtige
industrier." Servan-Schreiber mente at USA havde besat
Europa ved hjælp af teknologisk overlegenhed og
ledelsesfilosofi.
Konflikt og mistænkelige blikke over Atlanten er
på ingen måde noget nyt. Og det er værd
at huske når Du bruger dette materiale. I bogen
bringer forfatteren også et næsten profetisk
citat af USA's daværende hårdhændede
forsvarsminister, Robert S. McNamara,
hårdhændet fordi USA i de år og frem
til 1975 førte en skånselsløs krig i
Vietnam. McNamara siger om Vesten versus resten, de
fattige lande, i 1967: "Lad os ikke hykle. Hvis de rige
lande ikke foretager en stor og fælles anstrengelse
for at udfylde svælget mellem jordklodens to
halvdele, vil ingen af os blive i stand til at holde os
uden for den uundgåelige katastrofe, bølger
af vold vil sætte ethvert forsvar ud af spillet.
Det økonomiske kaos, som kan blive resultatet af
den enorme forskel mellem rige og fattige lande,
udgør en større trussel imod De Forenede
Staters sikkerhed end Kinas atomvåben. Forholdet er
netop så enkelt og så alvorligt, som det her
er sagt."
Det er i dette globale perspektiv, at vi skal se
på forholdet mellem Europa og USA i det
følgende. Nu, 37 år senere, er svælget
kun på visse områder blevet mindre, på
mange bredere og dybere. Hverken USA eller Europa har
siden ændret sine samfund, filosofi eller politik i
et omfang, så det kan siges at stå i
proportion til svælgets ufattelige
størrelse. For 3 år siden, den 11.
september, blev USA ramt af noget, der formentlig
også har at gøre med det omtalte
svælg. Dets forsvar blev sat ud af spil og USA, der
ellers ikke kender til krig på eget territorium i
moderne tid, føler sig såret og ydmyget. Det
har reageret med at slå tilbage med militære
midler. Som konsekvens heraf har vi siden 7. oktober 2001
med angrebet på Afghanistan fået en krig mod
terrorister snarere end en international debat og
politisk, økonomisk og kulturel reform, der
underminere terrorismen ved at angribe dens
årsager.
Det er dette materiales grundidé at USA's og
Europas egen fremtid og rolle i fremtidens globale
samfund i første række vil afhænge af
hvordan de, i samarbejde eller konflikt med hinanden,
møder de legitime krav - og den moralske
udfordring - om en mere retfærdig verden, en slags
global velfærdsstat.
1. Hvad drejer det
sig om?
De hér sider skal bidrage til en bedre
forståelse af tre vigtige ting:
1) Hvordan man kan blive bedre til at
forstå konflikterne i det store internationale -
eller globale - samfund.
2) Hvordan kan vi få bedre greb om hvad der
sker i og mellem EU/Europa og USA.
3) Hvilke muligheder der er for at USA og/eller
Europa i fremtiden kan bidrage til at få
løst nogle af de store globale problemer, vi
skal have løst for at overleve her på
kloden.
Det er unægteligt omfattende
spørgsmål. Der er oceaner af skøn- og
anden litteratur; der er floder af film og daglige
nyheder, der siger noget om de to spørgsmål,
og som vi må tolke og tage stilling til.
Desværre findes der ingen smarte genveje til god
forståelse. Hvis vi skal gå i dybden må
vi se på flere dimensioner af forholdet over
Atlanten (såsom politik, militær
økonomi, kultur) og gøre det ud fra flere
perspektiver (såsom statsligt/folkeligt,
traditionelt/alternativt, mandligt/kvindeligt,
materielt/åndeligt). Vi må lade
nysgerrigheden strække sig over tid (historien,
nuet, mulige fremtider = scenarier) og bruge adskillige
metoder og medier (spørge vidende mennesker, lave
brainstorms om det vi ikke véd men gerne vil vide,
opsøge viden i bøger og tidsskrifter, surfe
på Internettet eller måske tænke
systematisk over hvordan vores egen hverdag konkret
påvirkes af netop internationale konflikter og
forholdet mellem Europa og USA).
Vi kan ikke blive eksperter i det alt sammen. Men vi
kan stimulere hinanden til at søge kundskab, se
ting på nye måder og dermed blive bedre til
at leve aktivt i denne verden. Og i øvrigt er det
ikke eksperterne, der skal gøre verden bedre -
eller redde den - for os. Det er "vores alle sammens"
opgave i et demokrati.
2. Viden og
dialog
Vi må vide noget først. Hvis man vil have
meninger om verden må man erhverve sig kundskaber
om den, ellers bliver det bare til fornemmelser og
måske fordomme. Uden egen viden bliver man
også lettere narret af dem, der kører med
propaganda og vil have os til at tro på en eller
anden historie. I materialet hér er der derfor
lagt vægt på at rejse spørgsmål
og perspektiver, der kan vække nysgerrighed om
verden og give en håndsrækning til
selvstudier, individuelt eller i grupper. Der er mange og
meget forskellige henvisninger og lænker til
Internettet. Det er naturligt, for verden er
kompliceret.
Jeg får lyst til at citere John Gray, der er
professor i europæisk tænkning på
London School of Economics, og siger dette om Amerika, at
det er "for rigt på modsætninger til at nogen
som helst definition af det overhovedet er mulig. Til
enhver holdning, der formodes at være distinkt
amerikansk, kan man finde den helt modsatte, som ikke er
mindre amerikansk… Sandheden er at der ikke findes
et grundlæggende, dækkende amerikansk
verdensbillede - så lidt som der findes et
grundlæggende typisk amerikansk landskab. Enhver
der tænker noget andet har ikke fattet det
vigtigste om Amerika, nemlig at det er umuligt at kende
til bunds." (Hele Grays artikel kan læses her
).
Så meget om dén ene side af det vi skal
arbejde med her! Jeg er ganske sikker på at man
kunne sige det samme om Europa. Måske vi har
færre kontraster, måske spændvidden er
mindre, men mangfoldigheden, blandingerne, det
uoverskuelige - det, der er europæisk og hvis
modsætning også er europæisk -
dét er ikke mindre på vores side. Så
det vi skal arbejde med i det følgende er
både umuligt at kende til bunds eller sætte
på enkle formler. Velkommen til Mission
Impossible!
Til at begynde med vil gruppearbejde derfor være
mest relevant til at få alle de
spørgsmål frem, man gerne vil finde svar
på; her kan brainstorm være nyttigt. Derefter
kan man fordele opgaverne med at indhente viden og
så komme tilbage til gruppen med nye indsigter,
dele dem med de andre og se hvor de adskiller sig og hvor
de overlapper . Efterhånden skabes en fælles
fond af viden, og gennem videre diskussioner kan den
så problematiseres: "men her passer din information
jo ikke så godt med dét, jeg har fundet ud
af om den sag" eller "hvordan hænger dét her
sammen med det vi lige hørte?" eller "kan begge
parter have en pointe, skønt de siger stik
modsatte ting?"
Den enkelte og gruppen erkender at der er noget,
jeg/vi ikke ved. Altså må der indhentes ny
viden, ny dimensioner, perspektiver, tidsintervaller samt
metoder og medier; så tilbage og dele det med de
andre… og sådan videre. Efterhånden kan
man ikke blot konstatere forskelle (og konflikter) i
mængden af fakta og i holdninger og tolkninger; man
lærer også at forstå dem, arbejde med
dem og lære hinanden bedre at kende gennem gruppens
- ja hele højskolens - mangfoldighed.
En vidensbaseret dialog tager således form. Og
dialog og viden er i sig selv to helt grundlæggende
indslag i arbejdet med at forstå og håndtere
konflikter, store som små. Og det er jo godt, hvis
selve arbejdet med disse spørgsmål bliver
udtryk for netop dét.
3. Vær
nysgerrig og stil spørgsmål om
spørgsmålene - også om dem i det her
materiale
Gode spørgsmål er dem, der leder fremad
til en dybere forståelse og parathed til at handle.
Vores viden skal jo bruges til noget. Men hvor ofte har
man ikke hørt folk diskutere om det nu var
serberne eller albanerne - USA eller Irak, fyld selv
på - der var mest skyld i konflikten? Snart er de
selv godt i gang med at bekrige hinanden, selv få
ret og få den anden ned med nakken.
Af den grund er det vigtigt at stille såkaldte
"meta"-spørgsmål, dvs.
spørgsmål, der stiller
spørgsmålstegn ved den måde, tingene
bliver stillet op og drøftes på. Eksempelvis
kan man kaste det spørgsmål ind om der
virkelig kun er to parter i en konflikt og hvorfor vi i
vores kultur har en tilbøjelighed til at dele
alting op i to: som i "dialog eller konfrontation", at
starte en krig for at løse en konflikt eller
"pacifistisk" gøre ingenting, eller dele op i
højre/venstre og mandligt/kvindeligt? Et andet
meta-spørgsmål, der kan smides ind i
eksemplet med den krigeriske debat er: hvilken betydning
har skyld - og placeringen af al (eller mest) skyld hos
én part - for vores forståelse og mulighed
for at løse konflikten? Og er det sådan at
hvis jeg har ret så har den anden uret eller kan vi
begge have en vis ret og begge tage lidt fejl? Når
vi rejser meta-spørgsmål åbner der sig
nye horisonter.
Eller tag spørgsmålet om at være
anti-amerikansk. Vi skal selvfølgelig diskutere
hvad det kan betyde. Men man kan også stille
meta-spørgsmålet: hvorfor kommer dette
"anti" stort set kun op når nogen kritiserer USA og
Israel (hvor der straks tales om anti-semitisme). Den,
der kritiserer britisk udenrigspolitik, bliver ikke
straks kaldt anti-englænder; og om den, der synes
at en leder i et afrikansk land er autoritær,
bliver der ikke råbt "anti-afrikansk." Gad vide om
den slags kategorier tjener nogle mindre bevidste
formål, såsom at tale om den der snakker og
ikke om sagen?
Nært beslægtet med
meta-spørgsmålene er metoden at vende
tingene på hovedet. Bare sådan for den
kreative tænknings skyld: hvad nu hvis…?
Eksempelvis diskuterer de fleste konflikter som om
parterne er helt forskellige og deres synspunkter er helt
uforenelige. Og det er rigtigt at konflikter handler om
uforenelighed på et eller andet plan. Men
prøv alligevel at vende det hele lidt på
hovedet og spørg: på hvilke måder
ligner parterne i en konflikt hinanden? Så finder
vi for eksempel at de kan have dét tilfælles
at det, de skændes om, er vigtigt for dem
(prioritet); måske er de også fælles om
at være bange for at de skal stå som tabere i
andres øjne (angst/prestige). Og da bliver det
relevant også at forstå og behandle deres
prioriteter og deres angst. Eller udvid en dimension:
hvad nu hvis denne konflikt er del af en meget
større historie? Eller hvad vi ser på den i
et langt i stedet for kort tidsperspektiv? Hér og
nu kan det godt nok ud som om konfliktparternes
positioner er uforenelige; men hvis vi forestiller os at
der sker dét og dét eller de
gennemgår den og den proces i de nærmeste
måneder, så er det ikke helt utænkeligt
at de kommer til at se anderledes på sagen og deres
synspunkter og ønsker kan forenes.
Endelig er der en tredje type af udforskende
spørgsmål, der kan lede til ny viden og
handling: at vi stort set holder op med at sige "enten A
eller B" og i stedet udforsker muligheden af "hverken A
eller B" og "både A og B (+ måske også
C, D….Å)". Tænk på alle muligheder
og kombinationer inden du afskriver en mulighed eller et
perspektiv.
4. Hvem er
forfatteren, hvor står han og hvad tror han
på
Tænk på en kunstner, der står foran
et lærred og pålægger sig selv en masse
begrænsninger: enten blå eller gul og i hvert
sit felt, ikke blande! Og ikke et vildt lilla
strøg noget sted! Sådan er det med det meste
af det, vi kalder politik og politisk
konfliktløsning. Det kaldes "Realpolitik" og
realpolitikere tuder vore stakkels ører fulde med
at der ikke er alternativer, vi har kun at stemme ja
eller nej til ét alternativ.
Men tænk så på det øjeblik da
en kunstner for første gang blandede blåt og
gult og GRØNT blev født! Jeg tror at vi har
brug for mere af den slags i verdenspolitikken! Alle
bogstaverne, alle farverne, hele mangfoldigheden af de
mulige muligheder.
Det var ikke nogen tilfældighed, når
Gandhi kaldte sin selvbiografi Mine eksperimenter med
sandheden. Eksperimenter kan vi kun gøre med
henblik på fremtiden; vi kan ikke eksperimentere
med det, der skete i går (om end vi kan
eksperimentere med at tolke gårsdagens begivenheder
på nye måder). Sandheden kender vi ikke
før vi har eksperimenteret med vores tanke og vore
handlinger. Og uden søgen efter en større
sandhed tror jeg ikke, der bliver nogen fred i denne
større verden. At vælge voldens og krigens
vej kræver derimod ikke nogen nytænkning; den
er en nedslidt og som oftest brolagt med forskellige
former for løgne. Den er en blindgyde.
Hvad angår mine egne holdninger så er jeg
tilhænger af, at vi løser vore problemer med
mindst mulig vold - vold af alle slags, i tanke, tale og
handling, den direkte fysiske eller psykiske vold
såvel som den systemindbyggede vold. Jeg synes, det
er alt for bekvemmeligt at acceptere vold hvis man ikke
engang har gennemtænkt, om der skulle være
andre måder at gøre det på. Jeg synes
vores kultur er voldsfremmende og afhængig af en -
falsk - tryghed i form af våben. Det er muligvis
fordi vi et eller andet sted er bange for at "jordens
fordømte" en dag skal sige at nu kan det
være nok, at ressourcerne skal slippe op eller
Naturen sige stop.
Det skal også nævnes at jeg er kritisk til
den siddende amerikanske regering under præsident
George W. Bush. Men jeg er på ingen måde
anti-amerikansk og ikke "anti" noget andet folkeslag
heller. Som fredsforsker mener jeg, at kulturel, politisk
og økonomisk mangfoldighed er en styrke og en
vigtig ingrediens for en verden i fred. Derfor er jeg
principielt kritisk til enhver ideologis, ethvert lands,
enhver økonomisk filosofi og enhver religions
forsøg på at blive enerådig,
altdominerende eller tilrane sig monopol på
sandheden. Det ville jeg også være hvis det
var Danmark og den siddende danske regering, der
forsøgte at blive det.
Det vi må søge efter er filosofier og
politiker, der ikke lader sig udnytte eller misbruge til
den type af formål. Og her ser jeg Mahatma Gandhi,
Martin Luther King og mange andre som relevante: de
konstruerede deres tanker og udøvede deres
gerninger på en sådan måde, at de ikke
kunne og ikke kan bruges til at dominere og udbytte andre
eller tvinge dem til at blive som de selv eller adlyde
ordre.
I en verden med så megen vold er det
afgørende, at vi tager chancen - og risikoen - og
vælger nye veje. Jeg er overbevist om, at jo bedre
vi forstår konflikter, jo større muligheder
har vi for at mindske volden. Faktisk tror jeg, at vi
mennesker kan lære fred. Og jeg tror at den bedste
læreproces og det bedste
undervisningsforløb, er det, der både
undersøger virkeligheden, som den er, og som den -
muligvis - kunne være.
Jeg publicerede min første videnskabelige
artikel i 1974, blev doktor i sociologi ved Lunds
Universitet i 1981 på bogen "Myter om vor
sikkerhed" (Mellemfolkelig Samvirke). Siden blev jeg
docent og æresdoktor, det sidste ved det
buddhistiske Soka-Universitet i Japan. Jeg var leder af
Lunds Universitets institut for freds- og
konfliktforskning 1983-89 og har siden været chef
for den Transnationale
Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF, i
Lund i Sverige, der er det eneste nordiske institut i
branchen. Det finansieres uafhængig af midler fra
stat eller næringsliv og bygger helt på
uaflønnet, frivillig arbejdskraft. Jeg har
begået knapt 1100 publicerede skrifter, heraf cirka
100 af rent akademisk karakter på sammenlagt 3600
sider.
Jeg er freelance gæsteprofessor, foredragsholder
og skribent og arbejder som konfliktlæge.
Lægevidenskaben er en vigtig inspiration i TFFs
arbejde: vores lægeløfte er at arbejde
på, at der ikke bruges mere vold en absolut
nødvendigt til at løse diverse konflikter
med. Vi er 80 medarbejdere og nogle af os arbejder ude i
verden, selv har jeg arbejdet med konflikter i Somalia,
alle dele af det tidligere Jugoslavien (hvor jeg blev
delvist uddannet), Georgien, Irak, Burundi og ligesom jeg
har været gæsteprofessor i bl.a. Japan samt
afholdt kurser og undervisning i 10-12 lande for mange
forskellige slags studerende.
Som intellektuel mener jeg det er vigtig at stå
helt frit og kunne forske, tænke og tale helt frit.
Jeg er således ikke medlem af noget parti og tror
ikke på nogen enkelt politisk ideologi; jeg er
eklekticist, dvs. mener, at der kan findes interessante
ting i mange ideologier, kulturer, religioner og
filosofier. Det er, som jeg ser det, den enkeltes opgave
at stykke disse elementer sammen til et livsgrundlag
snarere end at indordne sig og købe den
pakkeløsning som én religion, én
ideologi osv. tilbyder og rette sig ind efter den.
For mig at se er universet af ikkevold det bedste
udgangspunkt. Ikkevold åbner døre og
sjæle og hjerter, det gør volden ikke. Den
lukker og låser os. Gandhis ahimsa (ikke at
gøre nogen fortræd), japanernes heiwa
(harmoni), kinesernes ho-ping (modsætningernes
fredelige sameksistens), kristendommens agape
(kærlighed) og islams dar-al-Islam (fredens hus) er
alle sammen noget, der åbner muligheder for
fælles eksistens på vor jord. De kan derimod
ikke bruges til dominans, tvang og undertrykkelse.
På grund af deres grundkarakter af ikkevold
tillader de sameksistens i forskellighed eller
mangfoldighed, og det mener jeg er vigtigt.
Ismer der fundamental bygger på vold - som
marxismen, kapitalismen, militarismen, imperialismen,
patriarkalismen og antropocentrismen (det at mennesket
står over alle andre væsener, er centrum i
naturen og skal dominere) - ser jeg i hovedsagen som
skadelige for helheden, også selvom de i korte
perioder af menneskeheden måtte have medført
positive ting for nogen af os.
Endelig har jeg det synspunkt, at en fri intellektuel
bør arbejde på to ting: aldrig kun at
beskrive verden og aldrig kun kritisere dens tilstand men
også være konstruktiv. Lægen skal
heller ikke bare lave en diagnose og konstatere at
patienten er syg; lægen skal også
udtænke veje til helbredelse og eventuelt selv
forestå behandlingen. Hen imod slutningen af dette
materiale er der gode muligheder for, at du kan
øve dig på at tænke konstruktiv og du
finder mange konstruktive ideer på TFFs
hjemmeside. For det andet bør den
intellektuelle først kritisere sig selv, sin egen
regering, kultur eller hvad det nu måtte
være, før han eller hun kritisere andre.
Med dét håber jeg du føler, du har
en god varedeklaration for det følgende.
5.
Strukturering
I kapitel 2 ser vi ser på nogle dimensioner og
perspektiver på temaet USA og Europa. Det
gør vi for at få størst mulig viden
at bygge det videre arbejde på. Hele vejen igennem
afsnittene i dette kapitel arbejder Du faktisk på
forskellige måder med konfliktanalyse. Kig bare
på Bjarne Vestergaards undervisningsmateriale og
på side 51-55 i højskolernes temahæfte
"Dialog eller Konfrontation?", så ser Du
det. (Både Bjarne Vestergaards
undervisningsmateriale og temahæftets artikler
findes her).
I kapitel 3 findes en liste over otte virkelig vigtige
problemer. Hvis vi ikke i højere grad end nu
forsøger,at bevæge verden i retning af at
finde løsninger på disse problemer, er der
en voksende sandsynlighed for at verden, som vi kender
den i dag, vil bryde sammen. Dette materiale bygger
på den antagelse, at USA og Europa har en
større forpligtelse - og bedre muligheder - for at
bidrage til løsninger end stort set alle andre.
Forholdet mellem USA og Europa vil ikke kun afhænge
af dem, men også af hvordan de håndterer
disse globale problemer.
Kapitel 4 angiver derfor en række mulige
fremtider for USA, for Europa, for deres indbyrdes
forhold og for deres forhold til resten af verden. Her
skal du bruge det, du har lært i de
foregående kapitler og så koble din fantasi
på: hvordan kan verden se ud i, lad os sige, 2025?
Hvor vil du helst den triller hen ad og hvad skal vi i
hvert fald undgå? Og hvad er det i dén
ramme, USA og Europa skal gøre for at gå i
en ønskværdig retning?
Dermed har vi arbejdet os op til det egentligt globale
niveau og vil finde ud af det måske
væsentligste af alt: at vi kun har én klode,
at der faktisk kun er ét samfund, og at alt hvad
vi gør hænger sammen med alt andet og alle
andre. Det er konflikthåndtering på global
niveau. Undervejs bruger vi alle de redskaber, der ligger
i Bjarne Vestergaards undervisningsmateriale.
6. Praktiske ting
og metode
Forkundskaber og hvor du finder mere
viden
Du har allerede forkundskaber, du har viden og
nysgerrighed! Du lever i Europa og véd en masse om
det, og du kan ikke leve et døgn uden at komme i
kontakt med et eller andet, der er amerikansk. Og
måske har du været i USA? Det hér
materiale bliver under alle omstændigheder lidt
lettere for Dig at arbejde med hvis Du har læst
artiklerne i højskolernes temahæfte "Dialog
eller Konfrontation?". Det følgende bygger
også videre på mine to artikler dér,
så dem bør du absolut have læst inden
du går videre hér.
Det gælder om at kunne finde interessante fakta
og indfaldsvinkler. Der er f.eks. The
Virtual Library for internationale ressourcer. Der er
RefDesk.com og man
kan altid bruge almindelige søgemotorer som
Google. Og så er
der Wikipedia med et væld af gratis,
lettilgængelig oplysninger. Nogle artikler og
sektioner er faktisk tilgængelige på dansk i
automatisk oversættelse. Wikipedia er et privat
initiativ i Florida og den er speciel ved at have bidrag
af menige entusiaster, så man kan være
både bruger og leverandør af
kundskabsartikler; kort sagt, et glimrende eksempel
på hvordan moderne vestlig teknologi og det frie
marked af ideer skaber kundskabsudvikling og -spredning!
Se mere om dens principper her.
Der findes også det alternative leksikon på
dansk, Leksikon
for det 21. Århundrede.
- Encyclopædiernes flagskib, Encyclopædia
Brittannica er formentlig det fornemste og mest
omfattende, men dér må man betale en
årsafgift på 60 US dollar. Derudover er der
altså:
- Wikipedia
om USA.
- Wikipedia
om Europa.
- Og om Den
europæiske Union, EU, her.
- Og meget andet kan Du søge hér.
Da Wikipedia ikke er på worldwideweb er det ofte
umuligt bare at klikke på lænkerne i dette
dokument. I stedet kopierer Du adressen og klistrer den
ind i din browser, så kommer du til den
ønskede side.
Om brugen af "Du" og "I"
Når der nedenfor står "Du" og "I" i
forbindelse med diskussion og øvelser skal det
ikke tages bogstaveligt. I arbejdet med dette tema
må deltagerne selv finde ud af om de vil arbejde
individuelt, i små grupper eller i plenum, og
hvordan de vil mikse disse muligheder.
Udbytte og samarbejde
Du har din egen viden og nysgerrighed. Du har
temahæftet "Dialog eller Konfrontation?". Og
på disse sider finder du mange litteraturtips og
lænker til Internet. Det er højst
sandsynligt, at du ikke kan nå at sætte dig
ind i det alt sammen. Så del arbejdet op med en
eller flere andre: "du tager den problemstilling, jeg
tager den, og så fortæller vi hinanden om
det." Gruppen vokser når alle gør en
indsats!
Metode
Materialet forudsætter at deltagerne er
interesserede, nysgerrige og aktive og har lyst til at
møde nogle informationer og vinkler, de ikke
får så mange andre steder. Jeg tager desuden
for givet at lærere og vejledere har læst
materialet grundigt inden eleverne skal arbejde med det.
Der vil givetvis være brug for en hjælpende
hånd hér og dér og for at der i
plenum samles op efter hvert afsnit.
Jeg synes i øvrigt at der kan hentes klog
inspiration hvad angår metoder fra f.eks.
Mellemfolkeligt Samvirkes Pædagogiske
Værktøjskasse. I forbindelse med dette
fællesprojekt, tror jeg, at højskolens
lærer eller projektansvarlig kan have glæde
af at kigge på det her.
Udover individuelt og gruppearbejde tror jeg, at det
kan være en idé at arrangere "dueller" eller
høringer. Man kan dele deltagerne op i tre
grupper; en skal argumentere for og forsvare ét
synspunkt, den anden skal forsvare et konkurrerende
perspektiv og den tredje skal stille
spørgsmål til de to og afgøre hvem,
der har argumenteret bedst for sit synspunkt.
Materialet er opbygget sådan at man bør
studere i det mindste nogle ting i hvert kapitel. Hvis
man ikke har tilegnet sig nogle (i givet fald udvalgte)
kundskaber om USA og Europa i de første afsnit,
vil man ikke finde megen glæde i arbejdet med
kapitlerne 4 og 5.
7.
Opvarmning
Lav øvelse 1 og 2 før du læser
videre!
Øvelse 1
Begynd med denne øvelse - for dig selv
eller i gruppe:
Sig eller skriv spontant de tanker, billeder og
ord, der kommer til dig når du hører
ordet "konflikt".
Drøft dem derefter med de andre. Hvad er
de mest typiske associationer, hvilke kvaliteter
har de? Hvorfor tænker jeg/vi som vi
gør? Er det arv eller opdragelse eller
samfundets normer og medierne, der påvirker
mig til at tænke sådan om
konflikter?
Øvelse 2
Gøres parvis. Man stiller sig skråt
overfor hinanden med højre fods yderside mod
den andens højre fods yderside og
strækker sin højre hånd frem som
når man hilser.
Opgaven er nu - mens man holder godt fast i den
andens hånd - at få ens egen hånd
over på modpartens hofte så mange gange
man kan på 1 minut. Det gælder om at
få flest point.
Lad derefter de forskellige par fortælle
hvor mange gange de opnåede. Og find ud af
hvordan dem, der fik flest point, opnåede
dem.
Øvelse 1 leder i de fleste tilfælde til
at vi erkender, at vi ser konflikter som noget
overvejende negativt, og nogle konflikter er jo det. Men
konflikter indebærer at vi er og vil noget
forskelligt. Vi er forskellige som mennesker og som
samfund og kulturer. Det er der faktisk ikke noget galt
i. I disse år tales der meget om
konfliktforebyggelse, men det er et misvisende ord. Et
"konfliktfrit" samfund ville jo være et hvor vi
alle tænkte på samme måde og ville det
samme, altså ensretning, selvudslettelse og
diktatur. Vi skal derfor principielt ikke afskaffe
konflikter; vi skal derimod arbejde på at reducere
og afskaffe de forskellige typer af vold, der ofte bliver
taget i brug i konfliktsituationer. Og vi skal
prøve at forstå, at konflikter har et stort
forandringspotentiale og kan have positive konsekvenser,
selvom vi oplever dem som fastlåste, somme tider
håbløse, situationer.
Øvelse 2 skal illustrere to ting, nemlig at vi
ofte ser os selv som kæmpende eller konkurrerende
og situationer som spændte: "det er dem eller os".
Jeg skal altså overvinde den andens modstand og
få min hånd over på modpartens hofte;
så får jeg point. Det kaldes nul-sum-spil og
indebærer, at den enes gevinst er den andens tab.
Hvis parrets to individer derimod ser på opgaven
som en samarbejdsmulighed vil de slappe af og i
fællesskab skubbe hænderne hurtigt frem og
tilbage mellem hofterne og få toppoint. Dermed
bliver det et plus-summespil som begge vinder på,
de bliver med-parter.
Øvelse 3
Individ og gruppe. Deltagerne går hver for
sig i 15 minutter:
Tag en alvorlig konflikt som du selv har
været med til eller en som du kender en del
til (det må godt være en international
konflikt) og gennemgå følgende: a)
hvordan ville du se på den hvis du havde haft
en mere positiv holdning til konflikter? b) blev
der brugt en eller anden form for vold, som kunne
være undgået med en anden holdning? og
c) kan du i dag se konflikten som et plus-summespil
og, i så fald, hvad tror du at du selv kunne
have gjort anderledes?
Derpå samles gruppen og man
fortæller de andre hvad man har tænkt.
Ligheder? Fælles erfaringer? Hvad er det
svære i at se anderledes på konflikter?
Hvad hvis jeg ser positivt på konflikter, men
de andre ikke gør det?
Dette var blot lidt opvarmning. Det er OK, hvis det
ikke føles så let. Men hold fast i det Du
har oplevet, lært eller bare fornemmet så
langt. For nu tager vi et stort skridt og skræver
over Atlanten…
Europa
og USA - Del 2
Tilbage
til første side
©
TFF & forfatteren
2004.
Det er forbudt at trykke,
kopiere eller på anden måde
mangfoldiggøre dette materiale uden
forudgående tilladelse fra
TFF.
Fortæl en anden om denne artikel
Send to:
From:
Message and your name
|