|
USAs
diplomatisk affald i Irak
Inkompetente
Bush-folk men ingen suverænitet
Af
Jan
Øberg
TFF
direktør
2. juni, 2004 opdateret 24.
juni
Når det går så
skidt for den amerikansk-ledede besættelse af Irak
har det først og fremmest at gøre med at
hele projektet var urealistisk. Samtlige antagelser, det
byggede på, var fejlagtige. Et alvorligt
storhedsvanvid og en beruselse i våbnenes magt
parret med yderst begrænset intellektuel og moralsk
magt har bidraget til denne tragedie. Og ingen synes at
kunne få et alternativ til USA op at stå. Det
er dét jeg blandt andet forsøger at sige i
Forudsigelig Fiasko. Konflikten med Irak og Danmark som
besættelsesmagt, der udkom for nogle uger
siden.
Men der er også en overset
grund. Hvis man forestiller sig at USA gerne ville
gøre noget rigtigt godt for Irak, ville man
så ikke forvente at de havde udvalgt deres bedste
diplomater, områdeeksperter og
administratorer?
Jo, men sådan er det ikke. De
amerikanere, der det sidste års tid har kørt
Irak kommer fra det yderste højre i det
Republikanske Parti, Israel-lobbyen, forsvarsministeriet
Pentagon, krigen mod terror og myndighederne for
Hjemlandets Forsvar.
Det er strategiske eksperter, der
er fortalere for Missilforsvaret (eller Stjernernes
Krig), folk fra konservative tænketanke, det
militærindustrielle kompleks og CIA, fra private
konsulentfirmaer, lejesoldat-firmaer og olieindustrien;
det er veteraner fra Vietnam og Balkan. Der er
naturligvis ingen kvinder.
Paul Bremer, den øverste
amerikanske leder af Irak, er sikkerhedspolitisk
høg og har i 20 år samarbejdet med den
formodede krigsforbryder Henry Kissinger og er selv
ekspert i terrorbekæmpelse. En af
hovedmændene bag forbrydelserne i Abu
Ghraib-fængslet har gjort noget lignende som
fængelsinspektør hjemme i
Pennsylvania.
Stort set ingen af disse "ugly
Americans" har - så vidt jeg har kunnet
undersøge det på Internettet - nogen som
helst uddannelse i relevante emner som
nations-(gen)opbygning, konfliktløsning,
forhandling, forsoning eller behandling af
efterkrigs-traumer. De har ingen fagkundskab
vedrørende det civile samfunds betydning eller
demokratiske processer; de taler stort set ikke arabisk
og har ikke før deltaget i udviklingsarbejde i den
Tredje Verden.
Disse koloniherrer plejer selvsagt
amerikanske snarere end irakiske interesser.
For et par uger siden lavede
amerikanerne en raid på Ahmed Chalabis
organisation. Bush-regimet havde tænkt at han
skulle køre Irak nu efter
"suverænitets-overdragelsen" den 30. juni, men han
faldt i unåde. Chalabi er en kendt mytoman,
formodentlig dobbeltagent, der har fyldt Washington med
løgn om Iraks masseødelæggende
våben - hvilket CIA i mange år har
aflønnet ham og hans private hær for. Han
står for resten til 22 år i jordansk
fængsel for at have tømt nogle banker
dér. Han har boet omkring 50 år i udlandet.
Irak har netop fået en ny -
udpeget - regering. Statsminister Allawi er
selvfølgelig eksil-iraker og CIA- og MI6-mand samt
en af kilderne til forvirringen om
masseødelæggende våben. Og så er
der USA's kommende ambassadør i Bagdad, en
ambassade der skal blive historiens største med
omkring 3000 ansatte og smækfuld af CIA og
lytteudstyr, det egentlige magtcentrum i landet. Han
hedder Negroponte - sort bro. Han har været USA's
FN-ambassadør og har stået bag alle
amerikanske løgnehistorier i og manipulation af FN
og dets sikkerhedsråd, blandt andet bag at FN's
missioner blev tvunget ud af Irak forud lige inden
krigen.
Han var Reagans ambassadør i
Honduras og formodet ankermand for Contras-operationerne
mod Nicaraguas Sandinist-regering. Han overvågede
bygningen af El Aguacate-basen hvor USA trænede
Contras og hvor der var hemmelige celler og et
torturcenter. I 2001 fandt man 185 lig dér. Han er
desuden kendt for at have fortsat samarbejdet med
honduransk politi og militær på trods af
deres totale foragt for menneskerettigheder. Honduranske
MR-ledere såvel som Human Rights Watch i Washington
har udtalt at han må betragtes som medansvarlig for
krænkelserne.
Han er naturligvis den rette til at
være det "suveræne" Iraks egentlige hersker
og udvikle de 14 enorme baser USA beholder i
landet.
Med den slags ledere er irakernes
fremtid omtrent så låst som under Saddam. Og
den danske regering og folketinget synes ikke at bryde
sig om at ethvert samarbejde med den slags mennesker
besudler vort eget navn og rygte - og sandsynligvis
også øger såvel hadet som
terror-risikoen mod Danmark.
Suverænitetsoverdragelsen til
irakerne er ren propaganda. Intet bliver bedre efter 30.
juni, først når besætterne forlader
landet og en ny type FN-mission kommer på plads i
samarbejde med arabiske lande.
©
TFF & the author 2004
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|