Anmeldelse
"Det Nye Pearl Harbor"
Af
Doris
Kruckenberg
TFF
frivillig medarbejder
6. september, 2005
David Ray Griffin
Det Nye Pearl
Harbor
Foruroligende
spørgsmål om Bush-administrationen og 11.
september
320 sider, paperback
Forlaget Progressive Publishing
Udgivet på dansk i august 2005
ISBN: 87-91560-02-0
Normalpris 160 danske kroner
Se under artiklen hvorledes du kan anskaffe bogen -
også på tilbud.
David Ray Griffin, amerikansk
professor i religionsfilosofi, har skrevet en bog, der er
bemærkelsesværdig på mere end én
måde. I forordet
gør TFF-Associerede
Richard Falk
opmærksom på det
bemærkelsesværdige i, at de mange
uafhængige undersøgelser - kritiske til den
officielle udlægning af terrorangrebet
d.11.september 2001, - som Griffins bog dokumenterer, har
kunnet undholdes offentlig spredning.
"Det vil ganske sikkert forandre
vores opfattelse af, hvordan den konstitutionelle
demokrati fungerer på De Forenede Staters
højeste ledelsesniveau. Der fremstår et
billede af verdenshistoriens magtfuldeste stat i dyb
krise hvad angår politisk legitimitet". Indvidere
skriver Richard Falk: "Hvis Det Nye Pearl Harbor
fik den folkelige opmærksomhed og den
mediebevogenhed den fortjener, så ville den i
grunden forandre den offentlige debat og positivt
påvirke fremtiden. Det er sjældent at en bog
har et så klart potientiale til at udgøre et
historisk vendepunkt."
At "Det Nye Pearl Harbor" er
kontroversiel kan vi umiddelbart konstatere, idet vi
næsten ikke hører om den, på trods af
de åbenbare potentialer enhver vil give Richard
Falk ret i ved læsning af bogen. CensurNyt på
internettet gjorde mig opmærksom på den, og
senere fandt jeg den på Københavns
Hovedbibliotek. Der findes ét eksemplar på
originalsproget. Men på nettet kan man finde
oplysninger om, hvor den danske version kan
købes.
Bogen er et vendepunkt, som Richard
Falk skriver, også i Danmark. Selv oplever jeg, at
folks stejle, forskrækkede holdning overfor mindste
mistænksomhed imod den øvrighed, der har
brugt terrordåden 11/9-2001 til at
gennemføre så mange udemokratiske tiltag -
helt bortset fra de vanvittige militære angreb
på Afghanistan og Irak - er ved at løsne.
Folk kender ikke direkte til Ray
Griffins bog, og alligevel er "konspirationsteorierne"
ved at blive et næsten stuerent samtalemne. Det er
bemærkelsesværdigt! Skønt i de store
medier, dér sættes ingen
spørgsmålstegn ved den officielle sandhed.
Der får Osama bin Laden, al Qaeda, Islam,
"selvmordsterrorister", "slyngelstater" osv. ingen
konkurrence på bussemandemarkedet.
Titlen "Det Nye Pearl
Harbor" er flertydig. Den mest konkrete tolkning kan
findes i en passage i skriftet Project
for the New American Century
fra år 2000, hvor forfatternes ønske om en
"revolution i militære affærer" hvorigennem
en global "Pax Americana" kunne skabes, konstateres som
værende for langsommelig at opnå, "med mindre
en eller anden katastrofisk/katalyserende hændelse
- i stil med Pearl Harbor - kunne indtræffe".
Ray Griffin nævner flere
lighedstegn mellem 11.september og angrebet på
Pearl Harbor: At USA's militær i begge
tilfælde umiddelbart fik folkelig opbakning til at
træde i aktion; at begge åbnede for
betydelige restriktioner af borgerrettighederne i landet;
at begge opildnede det amerikanske folk til vrede og
sammenhold mod en ydre fjende; at begge, sandsynligvis,
havde "egne pillefingre" med i spillet for deres
gennemførelse. Og citater: Den australianske
journalist, John Pilger: "Angrebet den 11 september
leverede det nye Pearl Harbor"; Henry Kissinger
håber i en artikel, direkte efter Bush's tale til
nationen 11/9, at "det vil ende, ligesom angrebet
på Pearl Harbor, med ødelæggelsen af
det system der bærer ansvaret for det"; et medlem
af USA's institut for våben- og strategiske studier
rapporterede efter 11/9: "Den folkelige støtte til
militær handling er på niveau med den
folkelige reaktion der var på angrebet på
Pearl Harbor".
I sin bog gennemgår Griffin
andres undersøgelser. Han vender og drejer de
fakta, kompetente forskere har trukket frem i lyset om
terroraktionen mod World Trade Center og Pentagon i 2001,
dette "verdens vendepunkt" som har gjort skråplanet
for menneskeheden endnu stejlere end det syntes
tidligere. Han stiller disse fakta op i forhold til
forskellige måder at se og tolke dem, og han
sammenligner dem med den officielle historie. Han
understreger, at hverken han eller de personer hvis
tekster han gengiver, påstår at de har
eksakte beviser på én sandhed; men han
kommer langsomt og sikkert frem til en uafviselig
sandsynlighed for, at det der skete 11/9 - 2001 i New
York og Washington ikke kunne være sket uden
medvirken af flere instanser indenfor den amerikanske
ledelse, muligvis inklusive den øverste top.
Og målet med hele hans
arbejde er at få autoriseret en rigtig
undersøgelse, én der stiller de
spørgsmål, den tidligere "11/9
Uafhængige Kommission" (af kritikere kaldet
"Den
11/9 Overdækkende
Kommission") er veget
udenom eller har fået overordnet forbud mod at
stille, én der søger de svar, der er
nødvendige for at komme frem til sandheden om
tragedien 11/9-2001.
Der er i Griffins opfordring til
amerikanerne, om at vågne op til handling, en
kraftig appel til pressen og journalisterne. Gode
forbilleder indenfor alle medier nævnes og roses,
men de er ikke mange.
Bogen "Det Nye Pearl
Harbor", med undertitlen "foruroligende
spørgsmål om Bush-administrationen og
11.september", er delt op i tre dele.
Del I behandler, hvad der faktisk
skete d.11.september. Besynderlighederne ved forsvarets
manglende aktion, ved forskellen mellem private
fotografier og det officielle billede, ved "flyet der
forsvandt", ved den uventet hastige fjernelse af
stålet fra WTC's ruiner, ved
spørgsmålet om hvilke fly - hvilke ikke -
der blev skudt ned, ved Præsident George W.Bush's
ejendommelige opførsel m.m.
Del II handler om det større
sammenhæng - det vil sige om oplysninger om
forberedelse af terrorhandlinger som USA's forskellige
efterretningstjenester har negligeret, bevidst eller
på grund af manglende kompetence. De mange
kæppe i hjulet imod undersøgelser som
kompetente efterretningsfolk gjorde i tiden op til 11/9.
De mange vidnesbyrd og de ikke officielle
undersøgelser, efter 11/9, der blev spændt
ben for. Granskning af de fordele den amerikanske ledelse
har haft af (måske) at tillade11.september.
Del III præsenterer
konklusionerne. Her er det Griffin selv der analyserer
spørgsmålet: Hvilken er den bedste
forklaring på at 11.september kunne ske?
Behovet
for en rigtig undersøgelse
David Ray Griffin afslutter et
efterskrift med nok en pointering af behovet for en reel
undersøgelse, og han præsenterer
40 meget
alvorlige spørgsmål,
sammenfattet af det der står i de tre nævnte
afsnit. Med dem retter han en "rygende pistol" - "smoking
gun" - imod USA's øverste ledelse:
1. De bristende standardprocedurer
til at standse Fly 11.
2. De bristende standardprocedurer
til at standse Fly 175.
3. De bristende standardprocedurer
til at standse Fly 77.
4. Det faktum at den officielle
historie om disse fejl blev ændret få dage
efter 11/9.
5. Det faktum at der, ifølge
den anden version af den officielle historie, gik ordrer
til luftbasen Otis Air om at sende jetkampfly op for at
standse Fly 11 og 175, i stedet for til den nærmere
base, McGuire.
6. Det faktum at ordren om at sende
jetkampfly op for at beskytte Washington gik til Langley
Air basen, i stedet for til den nærmere base,
Andrews.
7. Det faktum at, selv med NORADs
(North American Aerospace Defense Command) tidsangivelse
og den længere afstand fra Otis og Langley, burde
kampflyene på højeste fartniveau være
nået frem i tide til at forhindre angrebene
på Sydtårnet (17 min. efter Nordtårnet)
og Pentagon (35 min. efter Sydtårnet)..
8. Det faktum at de kampfly, der
kom for sent til at forhindre Fly 11 og 175, ikke blev
beordret videre til Washington, selv om man på det
tidspunkt vidste, at Fly 77 var blevet kapret og havde
vendt næsen mod Washington.
9. Transportminister Minetas
rapport af en samtale hvor en ordre fra
Vicepræsident Cheney om at "holde stille"
fremgår.
10. Det faktum at tre
stålkonstruerede højhuse for første
gang i historien kollapser (i New York 11/9-2001)
på grund af ildebrand - endda ganske
begrænsede sådanne, især i
Sydtårnet og Bygning 7.
11. Det faktum at Sydtårnet
faldt først, på trods af at dette tårn
- fordi det blev ramt senere og brændte mindst, -
ikke kunne være faldet først, hvis
man ellers antager den officielle hypotese, om at
bygningerne kollapsede på grund af
ildebrand.
12. De mange forskellige fysiske
beviser på at Tvillingetårnene og Bygning 7
kollapsede ved kontrolleret sprængning. (Fordi der
er så mange forskelligartede beviser herpå, -
ét er det faktum at alle stålbjælker
og dito søjler blev brudt i størrelser, der
lige får plads i en lastbil, - ville dette punkt
kunne deles op i mange "rygende pistoler".)
13. Larry Silversteins udtalelse om
at han og brandvæsenet besluttede at "hive" (jargon
for at trykke på dynamitknappen) World Trade Center
7. Dette i kombination med at brandvæsenet
beviseligt vidste, at bygning 7 skulle kollapse, på
trods af at der ikke var mindste fysiske tegn på,
at det var nært forestående.
14. Borgmester Giulianis udtalelse
om at han i forvejen vidste at Tvillingetårnene
ville kollapse.
15. Hastigheden hvormed alt
stål fra alle tre bygninger blev fjernet, -
mærkeligt især i forbindelse med bygning 7
hvor der ingen ofre var - og således ikke blev
undersøgt.
16. Det faktum at fotografier
viser, at hullet der opstod i Pentagon er langt mindre
end det, der kunne være skabt af en Boeing
757.
17. Det faktum at fotografier
viser, at der ikke fandtes nogen rester af et stort fly
udenfor den hullede mur, til trods for at hullet var for
lille til at et stort kunne komme igennem.
18. Det faktum at øjenvidner
inde i Pentagon tilkendegav, at de ikke havde set noget
der lignede en flyvemaskine der.
19. Det faktum at
vestfløjen, langt fra at være den del af
Pentagon som terrorister med rimelighed ville udse som
mål, også er det sted der er teknisk
sværest at ramme.
20. Det faktum at ethvert fly, som
ikke er blevet udstyret med mekanismen "venligsindet"
signalering, automatisk ville blive skudt ned af
Pentagons missiler.
21. Den ekstreme usandsynlighed for
at et kapret 757 fly, især et der peger mod
Pentagon, kunne have fløjet rundt i USA's luftrum
i omkring 40 minuter.
22. Beviserne for at
Bush-regeringen løj, når den påstod at
Fly 93 ikke blev skudt ned.
23. Det faktum at Præsident
Bush ved ankomsten til Sarasota-skolen, efter at have
talt i telefon med Condoleezza Rice, gav indtryk af at
være uvidende om at yderligere to flyvemaskiner var
blevet kapret (efter det der allerede havde ramt WTC's
Nordtårn).
24. Det faktum at Bush, efter at
have fået at vide at også Sydtårnet var
blevet ramt, ikke agerede som sit lands
øvertkommanderende, ikke udviste nogen logisk
reaktion i forhold til nyheden om at USA var udsat for
det største terroristangreb nogensinde.
25. Det faktum at Bush og hans
følge, inklusive hans egen efterretningsafdeling,
ikke udviste nogen tegn på frygt for at blive
angrebet, mens de var i Florida. Dét skønt
de på dette tidspunkt umuligt kunne vide, hvor
mange fly der kunne blive kapret, eller hvilke
terroristernes mål kunne være, - hvis man
ellers antager at den officielle version er
sand.
26. De mangfoldige
benægtelser fra Bush-regeringsmedlemmers side om at
de skulle have nogen anelse om, at flyvemaskiner kunne
anvendes som våben i et terrorangreb mod USA.
Dét til trods for at sådan viden var vidt
spredt, delvis gennem at regeringen selv havde modtaget
advarsler om terroristers planlægning af netop den
slags angreb.
27. Det faktum at FBI måtte
have haft specifik forhåndskendskab til angrebet,
givet (a) deres konfiskering af en film med angrebet
på Pentagon bare 5 minuter efter, (b) deres
konfiskering af lister på studerende fra alle
Floridas flyveskoler i løbet af 18 timer, og (c)
vidnesudsagnet fra FBI-agenter (til David Schippers og
"The New American") om at de kendte til datoer og
mål for et angreb på New York flere
måneder før 11/9.
28. De gentagne benægtelser
fra Bush-regeringsmedlemmers side om at de skulle have
modtaget nogen som helst forhåndsinformation om
11/9, noget som stærke beviser modsiger.
Bl.a.dét at en vældig mængde
put-optioner på United Airlines, American Airlines
og Morgan Stanley Dean Witter var blevet opkøbt.
(I en lang note til dette spørgsmål
nævnes en professor i finanser ved Illinois
universitet og hans strikt tekniske forklaring på,
hvordan terrorister og deres medsvorne, ved anormal lang
put-volumen, let har kunnet profitere på
forkundskab om angrebet 11/9.)
29. Beviserne på at Osama bin
Laden, skønt i årevis officielt
udnævnt til den "mest efterlyste forbryder" i USA,
bare to måneder inden 11.september blev behandlet
af en amerikansk kirurg og besøgt af en CIA-agent
på et amerikansk hospital i Dubai.
30. Beviserne på at lokale
FBI-agenter i Minnesota, New York og Chicago blev
forhindret i at fortsætte undersøgelser, der
kunne have opklaret komplottet.
31. Trakasserierne og
nedrangeringen af DIA-efterretningsagenten Julie Sirrs
efter at hun rapporterede om et planlagt snigmord
på Ahmad Massood i Afghanistan.
32. Beviserne på at
Bush-administrationen allerede i juli 2001 havde
besluttet, at man skulle angribe Afghanistan "senest
omkring midten af oktober", kombineret med det faktum at
11/9-angrebet, ved at ske netop da, gav USA's
militær tilstrækkelig forberedelsestid til at
starte sit overfald på Afghanistan den 7.
oktober.
33. Beviserne for at det, efter
11/9 og i løbet af "jagten på bin Laden", op
til flere gange er sket, at han og hans Al Qaeda-styrker
uhindret kunne forsvinde.
34. Beviserne for at
Bush-regeringen på utallige måder
søgte at skjule forbindelsen mellem 11/9 og den
pakistanske efterretningstjeneste ISI.
35. Det faktum at FBI,
Justitsministeriet og Flyvevåbenet alle
nægtede at svare på spørgsmål
vedrørende rapporten om, at mange af de
(påståede) flykaprere havde modtaget
træning på amerikanske
flyveskoler.
36. De mange grunde til at tvivle
på historien om arabisk-muslimske flykaprere, som
den officielle konspirationsteori leverer.
37. Fyringen af, og den
efterfølgende "mundkurv" på,
FBI-"whistleblower" Sibel Edmonds, efter hendes rapport
om at 11/9-relaterede undersøgelser var blevet
saboteret af en spion.
38. Det faktum at folk som Julie
Sirrs og Sibel Edminds er blevet straffet, mens der ikke
foreligger noget om straf for nogen af alle dem, der
handlede inkompetent og tillod terrorangrebet d.11/9 at
ske. Ikke i FFA, i FBI, i CIA, i DIA, i NSA, i
Justitsministeriet, i Det Hvide Hus, i NORAD, i Pentagon
og i USA's militær generelt.
39. Det faktum at Bush-regeringen
har nægtet at afsløre identiteten på
dem, der købte put-optionerne til United Airlines,
American Airlines og Morgan Stanley Dean
Witter.
40. Det faktum at Det Hvide Hus
hele tiden har obstrueret de forsøg der blev gjort
- fra den i forvejen meget svage 11/9-kommissions side -
på at forstå, hvordan det var muligt at
terrorangrebene d.11.september kunne lykkes.
"Disse rygende pistoler", afslutter
David Ray Griffin, "kunne udgøre et godt grundlag
for en rigtig undersøgelse, - hvis og
når en sådan vil blive
autoriseret."
For dem der ønsker dette
bekræftet, vil jeg anbefale vejen som David Ray
Griffin selv gik skrivende. Altså: Læs bogen,
den er ukompliceret, velskrevet og enormt informativ med
et digert opbud af notater, opstillet på en
overskuelig måde. Dens mål er at inspirere
den amerikanske borger til at stå frem og
kræve opklaring af de tragiske begivenheder, der
har tilladt en afdemokratisering og opmilitarisering af
deres land på ganske få år. Og vi andre
folk i verden burde gøre det samme, for vi er
under samme åg. Det haster!
Doris Kruckenberg
Da bogen udkom i 2004 satte vi
TFF-Associerede Richard Falk's forord til den på
vores hjemmeside. Det finder du her.
Get
free articles &
updates
©
TFF & the author 2005
Bogen kan
købes flere steder og til lidt forskellige
priser
CensurNyt
Bogklubben
Dansk Undergrund
Saxo.com
e-boghandel
Og
hér den engelske udgave
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|