|
Fremmer EU
freden?
Analyse, kritik og alternativer
Lille bog fra Ny Agenda
Af Jan
Oberg
Kommentarer direkte til
oberg@transnational.org
Lund, Sverige, 5. august 2005
Originalversionen,
der er mere detaljeret end den version NyAgenda har udgivet, downloades
her.
NyAgendas
trykte, kortere, version.
ANMELDELSER & OMTALE
Poul
Smidt i Information 5. september 2005
Staffan
Dahllöf i Notat 19. august 2005
Resumé af udredningens
hovedkonklusioner
Denne enmands-udredning indeholder en makroanalyse
af områderne forsvar, sikkerhed, udenrigspolitik, konflikthåndtering
og fred i EU's politik og i forslaget til forfatning. Den går bevidst
ikke i detaljer med enkelte lande eller enkeltstående problemområder,
men ser på begreber, værdier og målsætninger på
det overordnede plan.
Den opstiller først et teori og analyseapparat.
Derefter analyserer den hvad der faktisk siges og gøres i EU-regi
og kritiserer det ud fra et antal eksplicitte kriterier. Den gennemgår
tillige hvad der ikke står men kunne have stået i forfatningsforslaget.
Udredningen arbejder på EU's egne præmisser i den forstand
at den tage tre vigtige fakta om EU alvorligt: at Unionens ledere opfatter
sig som fredens forkæmpere, at forfatningen nævner freden
som Unionens første mål samt at EU udtrykkeligt ikke kun
er et fredsprojekt inden for Europa men også skal skabe en bedre
verden for alle, det vil sige også for de 92 procent af menneskeheden,
der lever uden for Unionen.
Der findes i hovedsagen to opfattelser af hvorledes
man kan skabe mere fred i verden. Den ene giver udtryk for at hver stat
og overstatslige enheder først og fremmest har brug for en militært
baseret forsvar og sikkerhed; den accepterer således, at der findes
en god vold, der i et vist omfang skal balancere eller udrydde en ond
vold. Den anden hovedopfattelse hævder at det, der skal til, er
mere konfliktkundskab, mere professionel konflikthåndtering og en
principiel problematisering af volden som sådan samt at når
vi har opnået dét, så vil der være mindre brug
for våbenmagt.
I udredningen opereres der med de to nævnte
fredsopfattelsers relationer til fire dimensioner, nemlig direkte vold,
strukturel vold, kulturel vold og miljømæssig vold. Analysen,
kritikken og alternativerne foregår således over otte hovedafsnit.
EU betegnes ofte som et fredsprojekt, dog uden at
det klargøres hvad der menes med ordet fred. Denne udredning viser
imidlertid entydigt, at forfatningsforslaget og Unionens allerede vedtagne
politik og institutioner kun er udtryk for fred i førstnævnte
forstand, altså militært domineret forsvar og sikkerhed. Intet
tyder på at EU vil bidrage til at den direkte vold i verden reduceres.
Forfatningen, der intet siger om nedrustning, menneskelig sikkerhed, dialog
eller udfordrer eksistensen af kærnevåben, forpligter direkte
medlemsstaterne til at opruste fremover. Meget tyder på at øget
våbenmagt og militarisering af politikken kan blive en central del
af EU's fremtid, i øvrigt også selvom Unionen hverken har
en gennemarbejdet trusselsanalyse eller europæisk sikkerhedsdoktrin.
Udredningen viser også at EU som fredsprojekt
ikke tilnærmelsesvis er så intellektuelt konsistent eller
visionært som FN-pagten. Det konstateres faktisk at udkastet til
Forfatningen må ses som et alvorligt tilbageskridt i forhold til
FN-pagtens normer og værdier.
Under de få temmelig uforpligtende formuleringer
om at fred i verden er ønskværdig er det ikke muligt at finde
konkrete målsætninger om almindelig voldsreduktion i Europa
eller verden, en gennemtænkt principfast og professionel konflikthåndtering
med vægt på civile midler eller almen nedrustning - herunder
atomnedrustning.
Hvad gælder den strukturelle vold konkluderer
udredningen at der i forslaget til EU-Forfatning - udover henvisninger
til holdbar udvikling, ulandsbistand, humanitær bistand, handel
og markedsmekanismer samt normen om ligestilling for kvinder - ikke synes
at være nogen videre forståelse for omfanget af det globale
underudviklings- og fattigdomsproblem. Der findes ingen nye normer og
tilstræbes ingen politisk kraftanstrengelse, der står i proportion
til de globale problemers størrelse og den hurtighed hvormed det
burde afhjælpes.
I EU synes man at være ubevidst om Europas egen
kolonialistiske og krigeriske historie set gennem andres øjne.
Det er ikke faldet forfatterne af Forfatningen ind at Unionen kunne have
et historisk medansvar for i det mindste nogle af verdens nødlidende,
ikke mindst i Afrika.
Skønt den internationale terrorisme gøres
til en hovedtrussel mod EU leder man forgæves efter en overvejelse
af den mulighed, at nød og følelsen af magtesløshed
kunne være én blandt årsagerne til den terrortrussel,
der nu rettes mod vestlige mål. Det er således et usædvanligt
traditionelt og uproblematiserende verdensbillede, der træder frem
i Forfatningen.
Dernæst analyseres hvad EU's bidrag til at reducere
den kulturelle vold i verden er. Når man betænker i hvor høj
grad Europa i dag står over for inter-kulturelle forståelsesproblemer,
og betænker at Forfatningsforslaget kommer til beslutning i en periode
med voksende potentiale for kulturkonflikter især mellem dele af
det kristne vest og dele af den muslimske verden, må hele behandlingen
af andre kulturer og EU's rolle i forhold til dem siges at være
passé - ja, som skrevet med en missionerende "colonial mind."
Det er så meget mere beklageligt som EU har
som målsætning at bidrage til fred i verden som helhed og
ikke bare i Europa. Uden dialog, respekt for andres måder at definere
grundværdier på og uden eksplicit vilje til at lære
af hinanden, er det vanskeligt at se hvorledes EU skulle kunne bidrage
til at mindske den kulturelle vold i verden.
Endelig er der den miljømæssige vold.
Taget for pålydende giver forslaget til EU-forfatning intet håb
om en global miljømæssig regenerering og fremtidig bæredygtig
udvikling. Den savner en helhedstænkning om forholdet mellem menneske,
produktion, forbrug og natur. Forfatningens indbyggede tro på at
evig økonomisk vækst og markedsøkonomi automatisk
er forenelig med både en reduktion af volden mod naturen og løsning
af fattigdomsproblemet modsiges af en lang række seriøse
undersøgelser, analyser af det globale systems økonomiske
historie samt af scenarier som f.eks. Romklubbens seneste rapport.
Vægtningen mellem de mange sider om markedets
funktioner og de yderst beskedne to sider om miljøet, der vel at
mærke ikke forpligter medlemsstater til nye tiltag men kun udtrykker
bestræbelser, taler sit eget tydelige sprog.
Dette sammenfatter indholdet af de indledende afklaringer
og afsnittene 1-4. Derefter følger 25 store og mindre forslag i
afsnit 5-8 til hvad EU kunne gøre for at fremme freden i den anden
betydning, altså gennem konflikthåndtering og reduktionen
af vold, den direkte, den strukturelle, den kulturelle og den miljømæssige.
De er hverken et program eller udtømmende men fremsættes
som konstruktive illustrationer og støttepunkter for den nødvendige
videre folkelige debat.
Udredningen afsluttes med en kort efterskrift og en
vejledning til de vigtigste dokumenter og hjemmesider om disse spørgsmål.
Download originalversionen.
NyAgendas
trykte, kortere, version.
Get
free articles & updates
© TFF & the
author 2005
Tell a friend about this TFF
article
Send to:
From:
Message and your name
Get
free TFF articles & updates
|