Jan
Øberg
Hvorfor bærer
B.T.'s Meier
Carlsen den hvide mands byrde?
Den 6. juni,
2004
LUND - Den 23. maj
havde chefredaktør Erik Meier Carlsen en leder om
at "Fangemishandling deler danskerne" hvori han tager
afstand fra mishandlingen men forsvarer krigen mod Irak.
Dén holder ikke.
"De amerikanske tab
er betydelige og med den voldsomme internationale kritik
af den amerikanske krigsførelse, er det en
nærliggende mulighed, at USA må trække
sig ud af Irak, før der er et sundt demokrati
under udvikling. Det vil være meget, meget
ulykkeligt."
Det er ikke kun
krigens førelse men hele foretagendet den er gal
med. Ulykkeligt for hvem, Carlsen? Hvad med
ikke-amerikanske tab? Først bukkede mellem en halv
og en hel million sagesløse irakere under for vore
bestialske sanktioner, siden er titusinder blevet
dræbt og såret og sygehuse, skoler,
arbejdspladser og boliger ødelagt. Mindst 300.000
børn og unge er klinisk traumatiserede i dagens
Irak, ifølge Unicef.
Ja, Saddam var en
forbryder og det er godt han er væk. Men vi har
flere liv på samvittigheden end han. Og han gjorde
også noget godt for Irak.
Og håb om
demokrati i Irak! - styret af et USA hvis præsident
ikke er valgt, som har insisteret på den politik
der skabte ovenstående folkemord, sendt sine
dårligste diplomater og lyssky elementer til Irak
og vist enestående foragt for folkeretten og
FN?
Her er en anden
spidsfindig formulering: "Præsident Bush og
hans
administration har
begået masser af fejl, flere af dem dybt
alvorlige." Hvor mange fejl kan man begå i hvor
mange årtier før der er tale om en
systemfejl?
"Det er uendeligt
meget lettere fra sidelinjen at fortælle en
krigsførende magt, hvordan den burde have
gjort
" Ja, det ER sørme også blevet
for let at kritisere krig og tortur! Læs i så
fald min bog om hele forløbet, "Forudsigelig
fiasko," der udkom 4. juni. Krigens fundament var
informationsmørke, kulturarrogance/racisme,
fejlberegninger, militarisme og propaganda - deraf
titlen.
Trods sin
afstandstagen fra ondskaben i Abu Ghraib-fængslet
forsvarer Meier Carlsen den krig, som torturen er en
allestedsnærværende nødvendig
konsekvens af. Det er uselvstændigt
pro-amerikanisme. Vi skal gøre op med alle
systemer, der bruger tortur - ikke forsvare
dem.
Chefredaktøren
har påtaget sig den hvide amerikanske mands byrde.
Den vil bare blive større fremover.

Skicka till en vän
Till:
Ifrån:
Meddelende och ditt namn
|