Et
FN mandat gør ikke en krig
mod
Irak mere rigtig
PressInfo #
168
17
januari 2003
Av
Jørgen
Johansen,
Direktør, Center for Fredsstudier ved
Tromsø Universitet og
TFF-associeret
og
Jan
Øberg,
TFF direktör
Et FN mandat laver ikke krig
til fred.
Regeringer, journalister og kommentatorer, ja selv
FN-sympatisører udtrykker for tiden den opfattelse
at en krig mod Irak er eller vil være acceptabel,
hvis USA og andre "går tilbage" til
Sikkerhedsrådet og får et "FN-mandat"
før man går til angreb på Irak.
Men det er en vildfarelse, der kunne indebære
enden på FN som en fredsorganisation. Hvis man har
den opfattelse, at krigen er eller medfører et
brud på international ret, så gør et
sådant mandat den ikke mere lovlig. Hvis man mener,
at krigen er moralsk forkert eller urimelig, så
gør et sådant mandat den ikke mere rigtig
eller rimelig. Hvis man mener, at krig ikke har noget at
skaffe med konfliktløsning, men udgør en
aggression, så vil en resolution - der
uundgåeligt vil være et resultat af en
studehandel mellem de fem permanente
sikkerhedsrådsmedlemmer (kernevåbenmagter) og
de øvrige 10 medlemmer - ikke gøre krigen
til klog politik.
Sikkerhedsrådet har ingen magisk formel eller
tryllestav at vifte med for at gøre krig til fred
eller menneskelig dårskab til visdom.
En sikkerhedsrådsresolution som godkender krigen
er ikke det samme som et "FN-mandat". Det er svært
at tro, at noget der ligner en afstemning i
Generalforsamlingen ville resultere i grønt lys
for en krig mod Irak. Der er kun en meget begrænset
begejstring for denne krig blandt "os, folkene" i verden.
Selvom Sikkerhedsrådet selvsikkert skulle beslutte,
at det er Højeste Dommer og at Dommens Dag er
inde, så vil enhver tale om at "det internationale
samfund" står bag krigen med Irak være groft
misvisende.
Et mandat er ingen
trøst. Hvis der skal være krig vil det
være at foretrække, at der ikke findes noget
som helst FN-mandat.
Det er som om tanken om et "FN-mandat" får nogen
mennesker til at føle sig bedre tilpas med denne
krig. Den svenske regering - som eksempel på et
land hvis solidaritet med FN, der aldrig har været
sat spørgsmålstegn ved - synes at
håbe, at den ikke vil blive tvunget til at
kritisere USA. Således ville det, hvis der var et
sådant FN-mandat, være muligt for Sverige at
sige "ja, vi kan ikke lide krig, men denne krig har et
FN-mandat, derfor kan vi acceptere den". Den danske
regering, der indtil nytår var formand for EU, har
erklæret, at den er parat til at deltage direkte i
krigen, hvis der kommer et sådant
Sikkerhedsråds-mandat.
Der er to væsentlige argumenter mod et
FN-mandat. For det første, uden et sådant
mandat vil det være væsentligt sværere
for mange medlemsstater at acceptere krigen eller deltage
i den. USA vil stå temmelig alene og alene
bære det fulde ansvar for en politisk, juridisk og
moralsk katastrofe. For det andet vil det redde FN fra at
blive trukket ned i det hængedynd, der hedder
bombninger, invasion, besættelse og kontrol med
Irak, der ikke kan udføres uden brud på
folkeretten - for slet ikke at nævne de
humanitære følger og resurserne til at
genopbygge landet fysisk og psykologisk. Uden et
FN-mandat, kan FN sige "ikke i vores navn" og forblive en
gyldig fredsorganisation, tro mod ord og ånd i FNs
Charter.
For at sige det enkelt, hvis George W. Bush og folkene
omkring ham vil ødelægge Irak, må de
være alene om det. FN må aldrig lade sig
misbruge til at legitimere en medlemsstats krigeriske
politik. FN kan næppe overleve flere ydmygelser som
dem i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Makedonien,
Somalia og Afghanistan.
Den planlagte krig
øver vold mod FNcharterets ord og
ånd.
Lad os håbe, at krigen mod Irak aldrig får
en FN godkendelse. FNs Charter er klart; organisationens
højeste formål er at "redde fremtidige
generationer fra krigens svøbe". Og "væbnet
magt skal ikke anvendes, undtagen i fælles
interesse". Der er ingen fælles interesse i at
gøre, hvad der nu planlægges mod Irak.
Krigen mod Irak har nu varet i 11 år. Siden den
11. september 2001, har Sikkerhedsrådet tabt
utroligt i legitimitet på grund af et antal
resolutioner, det har vedtaget. Den tragiske nye
fortolkning af folkeretten og den måde denne
fortolkning føres ud i livet på, har
alvorligt undermineret grundlaget for det system, der var
skabt til håndtering af internationale konflikter.
De principper og konventioner, der var udviklet efter den
Westfalske Fred er blevet ødelagt på grund
af en paranoid hævnpolitik efter angrebene på
Pentagon og World Trade Center.
Siden den 11. september har
FN lidt flere skader
Dette tab af legitimitet er naturligvis mere synligt
for de 1300 millioner muslimer i verden end for de fleste
andre. De er ved at tabe tilliden til en organisation,
hvor 80 % af de permanente medlemmer i det højeste
organ er kristne lande. Set fra deres udsigtspunkt har 4
af de 5 permanente medlemmer - hvis man skal udtrykke det
sådan - kristne bomber og deler det
grundlæggende gammeltestamentlige verdensbillede,
at "de andre" enten er med os eller imod os og at
sidstnævnte kategori skal udryddes, altså et
kristent fundamentalistisk korstogs-verdensbillede.
Da FN accepterede at bruge folkeretten og ikke
kriminalretten i reaktionerne på 11 september
begivenhederne, åbnede organisationen døre,
som vil blive (mis)brugt af mange aktører i
fremtiden. Op til da blev politiske og voldelige
forbrydelser behandlet af politiet og ikke af
militæret. Dette skift er meget farligt. USA
besluttede og FN accepterede at bruge princippet om
"selvforsvar" endda med en forsinkelse på
næsten en måned (fra 11 september til 7.
oktober). På kriminalrettens område ville
dét svare til, at den angrebne undslipper
angriberen, finder ham en måned senere og (med en
samling venner) udøver sin "selvforsvarsret" helt
ude af proportioner med den først begåede
forbrydelse.
Bush styret bevæger sig
fra MAD til NUTS
("Mad" = gal, nuts = skør)
FNs sikkerhedsrådsresolutioner om Irak er en
endnu mere listig ny fortolkning. Denne gang vil
selvforsvarshandlingen blive udført flere år
før den angrebne vurderer, at han måske
kunne blive ramt - altså forebyggende. Uheldigvis
for den filosofi indeholder folkeretten ingen bestemmelse
om sådanne forebyggende politikker eller krige. De
findes kun i nye strategiske dokumenter fra Bush-regimet.
Værre endnu, de indebærer en filosofisk
demolering af principperne om afskrækkelse, som
sætter USA i stand til at bruge
masseødelæggelsesvåben mod lande, som
ikke vides at have den slags våben, men som man
vurderer kunne komme til at besidde dem en gang i
fremtiden.
Kort sagt i stedet for at bevæge os mod en
almindelig og fuldstændig afrustning verden over
eller afviklingen af alle
masseødelæggelsesvåben så
bevæger vi os fra Mutualley Assured Destruction
(MAD) - gensidig sikret tilintetgørelse - til helt
grundlæggende umoralske og destabiliserende Nuclear
Use Theories (NUTS) - teorier om anvendelse af
kernevåben.
Kidnapningen af Iraks rapport
og USAs stadige snusen i Iraks militære
hemmeligheder
Trods dens virkelige nytte så udnyttes
våbeninspektionsprocessen som et spil af USA. USAs
repræsentanter har gjort deres bedste for at
provokere og for at finde irakiske brud på
Sikkerhedsrådets resolutioner, inklusive resolution
1441. Den nylige amerikanske kidnapning af den 12000
siders rapport, Irak leverede til tiden, er den
alvorligste af en lang række aggressive
handlinger.
USA kræver at få alt at vide om irakiske
militærprogrammer, dog selvfølgelig ikke
hvilke amerikanske eller øvrige vestlige
foretagender, der har gjort dem mulige. Penge lugter
naturligvis ikke, før det kommer åbent frem.
I stedet for at demonstrere et raseri, der tvang
Bush-regimet på tilbagetog, har de fleste medlemmer
accepteret denne grove vold mod FNs anstændighed og
integritet.
Colin Powell kom tilbage fra et kort visit i Bogota 4.
december, hvor han havde annonceret en kraftig
øgning i den amerikanske militærhjælp
til Colombia. Colombia var formand i
Sikkerhedsrådet i december. Som tak for
militærhjælpen lovede Colombia formentlig at
lade USA stjæle rapporten og redigere i den, d.v.s.
at censurere den.
Kofi Annan kan bruge Artikel
99 og 100 til at redde FN
Trods den alvorlige skade, der allerede er
tilføjet FN, er der ingen anden organisation, der
kan påtage sig globalt ansvar i den situation vi
står i i dag. Irakerne vil ikke lide mindre fordi
"der var et FN-mandat". Et FN-mandat vil kun betyde at FN
også vil lide skade, formentlig i en grad så
det er uopretteligt. Vestlige lande som bomber muslimske
vil kun forstørre hadet til Vesten. Antallet af
potentielle selvmordsbombere og terrorangreb må
forventes at øges med et hvert militært
angreb på uskyldige muslimer. De kan umuligt se FN
som en troværdig verdensorganisation.
Giv FN dets status som legitim aktør for "fred
med fredelige midler" tilbage. Lad USAs establishment
stå alene tilbage som aggressor. FN er allerede
blevet tvunget til at lægge navn til og
administrere et folkemord på op mod 1 million
irakere gennem et sanktionsstyre, som kun USA insisterer
på at opretholde.
Vi foretrækker at vor verden køres i
overensstemmelse med FNs normer, ikke USAs. Artikel 99 i
FNs Charter slår fast, at generalsekretæren
kan forelægge Sikkerhedsrådet ethvert emne,
som han finder truer opretholdelsen af international
sikkerhed og fred. Således står han
højt over medlemsregeringerne. Hvis han mener, at
en USA-ledet krig mod Irak er en trussel mod
verdensfreden, så har han ret til at
forelægge det for Sikkerhedsrådet. Artikel
100 slår fast, at generalsekretæren og hans
stab ikke skal søge eller modtage instruktioner
fra nogen anden autoritet udenfor organisationen.
Hvis generalsekretær Kofi Annan anvender
artiklerne 99 og 100 i Charteret vil krigen mod Irak ikke
komme. Vil han?
Den amerikanske hale må
ikke få lov til at logre med FN
hunden
At lade halen (USA) logre med hunden (FN) er moralsk
uacceptabelt og strider mod charteret. USA har
prøvet og vil igen prøve. Nu er tiden
kommet, hvor FN må rejse sig, for det virkeligt
internationale samfunds skyld.
Eller vil 2003 i fremtidige generationer huskes som
det år, hvor få medlemmer mod det store
flertals vilje besluttede at ødelægge FN som
en fredsorganisation? Og at de slap fra det, fordi
generalsekretæren og de medlemsstater, der ikke
ønskede krigen, manglede mod og mandshjerte og
gemte sig bag - just det - et FN-mandat?
Oversættelse fra engelsk ved Orla
Jordal.
© TFF 2003

Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
You are welcome to
reprint, copy, archive, quote or re-post this item, but
please retain the source.
Would
you - or a friend - like to receive TFF PressInfo by
email?

|