|
Man
må forstå terrorismen for at kunne
bekæmpe den
Af
Claus
Kold
TFF
associate
5 juni, 2004
Forsvarspolitikken stilles over for helt nye
udfordinger. Claus Kold, der for nylig slog igennem vore
medier med sin analyse af danske soldaters adfærd i
Kosovo, skriver hér om hvor vigtigt det er at
forstå at traditionel krig mod terrorismen er er
intellektuel fejltagelse.
Forsvar mod
terrorisme
Det høres alt oftere: Forsvaret skal
kæmpe, og gå i krig mod terrorismen, denne
kamp kan endog udvides til et opsøgende og
forebyggende angreb. Disse udsagn er pro-blematiske. For
det første kan de føre til undermineringen
af FN, menneskerettighederne og folkeretten, og
føre det globale sam-fund ud yderligere
retsløshed. For det andet er en krig kende-tegnet
ved flere for-hold: to eller flere aktører, som
kan starte og af-slutte krigshandlingerne, et territorium
som kan erobres eller pas-siv-is-eres, kampmidler som kan
uskade-liggøres så krigs-hand-lingerne kan
bringes til ophør og fjenden tvinges til
overgivelse.
I forhold til terrorisme er disse faktorer radikalt
forandrede. Krig-ens definition, teori og love
overhold-es ikke. Den nye krig er asym-metrisk og
uafgrænset. En krig mod terrorisme kan ikke vindes
og afsluttes i klassisk forstand. Der-for er For-svar-ets
doktriner for ind-sæt-telse og kamp
utilstrække-lige. Det samme gæld-er for
krigens teori, som den er udviklet til symmetrisk
krigs-før-else.
Krigens
Schwerpunkt
Carl von Clausewitz var manden, der sagde at krig er
politikkens fortsættelse med andre midler. Det
sagde han på baggrund af Napoleonskrigene, som
lagde grunden til den moderne teori om den krig, som de
dengang nye nationalstater ville skulle føre.
Imid-lertid glemmer mange at fortsætte deres
læsning, for han sagde videre, at der er altid tale
om "Zweck", "Ziel" og "Schwerpunkt" i en krig og i en
kamp. Disse var hans krigsteoretiske begreber, som megen
krigstænkning, strategi og taktik siden i Europa
blev bygget op omkring. Opfattelsen er altså i dag
at krigen kæmp-es med militære midler
(mål), Ziel i forhold til politisk opstillede
formål, Zweck, men i kampen er det hverken Ziel
eller Zweck, der kæmpes om men krigens tyngdepunkt,
Schwerpunkt.
Hver part i kampen har altid et eller flere
schwerpunkt'er, og kampen drejer sig om bevidst eller
in-tel-ligent at for-søge at flytte egne og
fjendens schwerpunkt, for at skabe egen fordel,
tænk f.eks. på to brydere, der flytter rundt
på hin-anden, indtil en af dem mister balancen, og
bliver kastet om-kuld.
Krigen starter derfor før kampen. Og
schwerpunkt er interessant, for det kan læses som
opmarch-erede våbensystemer, kampvogne, etc. men
det kan også læses og forstås mere
politisk som de mo-ti-va-tionsfaktorer, der får
soldater til at kæmpe.
Disse schwerpunkter rummer derfor både politiske
og militære be-slut----ning-er hos begge parter.
Det er således en afgørende og vigtig del af
krigen, hvor-dan vesten opfatter sig selv, handler
politisk og militært, opfatter terrorismen og
går i konkret kamp med den, for i denne kamp
flyttes både vores egne og terrorismens
schwer-punkt'er, der sætter såvel os som ham
i stand til at kæmpe; og begå mere eller
mindre krig og terror.
Symmetrisk krig og
asymmetrisk krig
Stater fører symmetriske krige. Det har de
råd til, og det har de forpligtet sig til gennem
inter-natio-nal lovgivning. Denne lovgivning er i dag
så sammenfiltret med øvrig international
lovgivning, handel og politik at den statslige krig
frem-over bliver mindre sandsynlig. I lang tid fremover
vil krigen eller krigslignende kamphandlinger derfor
finde sted i et asym-met-risk scenarie.
I et symmetrisk kampscenarie vil billedet af fjenden,
hans bevægelser og motiver være langt lettere
at identificere, mens derimod en fjende i en asymmetrisk
krig stort set vil være umulig at identi-fic-e-re.
En symmetrisk konflikt vil typisk udspille sig tydeligt
og politisk i TV før den militære kamp
kommer, mens den asymmetriske kamp vil udspille sig
skjult som økonomiske, kul-turelle og socia-le
skævheder og spændinger før
terrorangrebet.
Hvor den symmetriske krig er krig mellem politiske og
militære hierarkiske systemer, der er etable-r-et
under en stat, er professionaliseret, og derfor
optræder som politikkens forlængelse - -
altså som et viljesløst redskab; så er
den asymmetriske krig ikke en krig mel-lem to staters
militære system-er, men mellem én stats
militære system og en gruppe i et samfund. Denne
samfundsgruppe definer-er selv mål, organiserer sig
selv og handler selv. Jo mere en sådan gruppe
bliver presset tilbage på midler, jo mere
bekræftes den i sine synspunkter og jo
stærkere vil dens vilje bli-ve.
Det viljesløse militære system
møder således den viljesbesiddende gruppe,
og krigens dynamik æn-d---r-er karakter, den bliver
"personlig". Personen og gruppen er konflikten, lever med
og i den og udlever den. Med skiftet fra symmetrisk krig
til asymmetrisk krig følger dermed også et
skifte i fo-k-us fra politik og militær til samfund
og kultur. Dette nødvendiggør en ud-vikling
af krigens teori i retning af moderne
samfunds-viden-ska-be--lige teorier, der kan
håndtere moder-nitet og global-is-ering.
Terrorismens
Schwerpunkt
Når terroren slår til mod bløde
mål, så er det bl.a. udtryk for at moderne og
traditionelle samfund og mennesk-er begrunder deres
handlinger i forskellige rationaler eller motiver. To
centrale typer ad-færd er den mål- og den
værdirationelle handlen. Den målrationelle
handlen udfolder sig verds-ligt demokratisk,
økonomisk og bureaukratisk, mens den
værdirationelle er religiøst be-grundet.
Ter-rorismen har derudover et afsæt i traditionelt
og affektivt begrundede handlinger, og opfatter den
målrationelle hand-len som dybt uetisk.
Fundamentalisme begrundet i Islam, den vester-landske
verds-lige modernisme og global-iser-ingen er
således grundlæggende Schwerpunkter i denne
kon-flikt, og indgår i den asymmetriske krig.
Hvor kommer terroristen så fra?
Foreløbige undersøgelser af Olivier Roy, en
anerkendt forsker i funda-mentalisme, peger i retning af
at, den unge terrorisk er vokset op i Europa, men ikke
oplev-er sig som europæer. Han er heller ikke
afghaner, paki-stan-er, etc. hvor han aldrig har boet.
Han afvis-er traditionel Islam, og han har typisk brudt
med sin familie. Han føler sig uforstået af
egen indvandrerkultur, og af det frem-mede samfund
føler han sig udelukket.
Denne rodløse unge bliver via medier informeret
om en verdens-ord-en, der bliver økonomisk og
kulturelt stadig mere skæv. Og han bestyrkes i sin
opfattelse af USA's militære mål-ration-elle
ad-færd i verden. En målrationel
adfærd, han ser som uetisk.
Han bliver så tilbudt et fællesskab i et
religiøst be--grund-et funda-mentalistiske
terror-netværk, hvor han kan opleve at få
id-en-titet, mening og op-gave. En moderne
fundamentalist.
Vestens
Schwerpunkter
Det vestlige moderne menneske kræver i
dagligdagen bedre liv og mere sikkerhed for sig og sin
familie - hvad der er rimeligt nok - men hvad vi ikke
ser, er kon-sekvens-er-ne i et inter-nation-alt
perspektiv. Den enkelte måler sit liv lokalt - i
forhold til naboen eller ar-bejds--kammer-at-en, og i
forhold til et kulturelt, socio-logisk og psy-kologisk
funderet be-grebs-apparat, som fortæller ham, om
han har succes. Han måler sig ikke i forhold til en
Guddommelig etik.
Menneskets behov er dybest set biologiske, men over
disse biologiske be-hov lejrer sig histor-i---ske lag af
psykologi, sociologi og filosofi. I den rige del af
verden er den bio-logi-ske over-lev-el-se for
længst overstået. Vores behov er blevet til
mode og identitet.
Modernitetens behov handler derfor i dag mere om
sociologisk og psykologisk overlevelse og suc-ces end om
fysisk overlevelse. For-bruget til opretholdelsen af
kroppen, er på den måde hinsides krop--pen -
og dermed er behov og begær uden øvre
mæthedsgrænse.
Kløften mellem de rige og de fattige landes
gennem-snits-ind-komst-er blev dobbelt så dyb
mellem 1960 og 1980, og den vokser stadig. Det synlige
resultat i den 3. og 4. verden er at et sted mellem
60.000 og 80.000 mennesker dagligt dør af mangel
på helt basale livsfornødenheder. De
ekstremt dyre våbensys-tem--er USA og NATO
ved-varende anskaffer, bidrager til denne
skæv-vrid-ning, og bi-drager derved samtidig
indir-ek--te det, de skal be-kæmpe: de sociale og
kulturelle skævheder og spænd--ing-er, som
igen producerer det ideologiske grundlag for terrorismen.
Dette kaldes blandt freds- og kon-flikt-forskere
struktur-el vold.
Det er i disse temaer at vestens Schwerpunkt'er
ligger. Hvis terrorismen skal be-kæmp---es, skal
den ny sikkerhedspolitik udvikle definitioner,
organisationer og kamp-former, der inklud-e-r-er
strukturel vold.
Den intelligente krig og
kamp
En verd-en, der bygger på polit-isk og
økonomisk ulighed kan dybest set aldrig blive et
fredeligt sam--fund, som løser sine konflikter
kon-struktivt. Den intelligente krig kræver, hvis
dens resultater skal være effektive, levedygtige og
konstruktive, at der tages stilling til den strukturelle
vold, og at hele sættet af værdier i den
sikkerhedspolitiske debat tages op, så der kan
frembringes en sikker og tryg fremtid for os alle - dvs.
globalt.
Der er altså alternativer, men ingen lette
løsninger, overfor terror. Og de lette
løsninger er de en-si-dige løsninger, der
glem-mer krigens samfundsmæssige og kulturelle
Schwer-punkt. Og det kan styrke mod-standernes vilje og
legimitet til mere krig og terror. Alternativet er, hvis
vi vil have fred og sikkerhed, at mestre kampen. Og at
mestre kampen betyder i yderste kon-se-kvens, at kunne
kæmpe således at fjenden ikke mere
ønsker eller behøver at kæmpe, at
fjenden har mistet for-mål-et med kampen. Blot at
afværge eller nedkæmpe et an-greb betyder at
angriberen måske kom-mer igen. At slå
angrib-er-en ihjel betyder at hans trosfælle,
landsmand eller bror kom-mer igen.
Så hvor frastødende og uforståeligt
det end måtte være, er det Forsvarets,
sikkerheds-analytikeres og de politiske partiers
sikker-heds-politiske ordføreres opgave,
ansvarligt at lytte til, prøve at for-stå
terroren, sæt-tes sig i dens sted, finde terrorens
Schwer--punkt'er, for kun derved vil vi intel-ligent
sætte os selv i stand til at bekæmpe
ter-roristens Schwerpunkt, eller svække hans had og
grundene til hans had så meget, at hans sag mister
tyngde.
Fjendebilleder, kortsigtede politiske udtalelser,
blind oprustning og våbenanskaffelser vil blot
styrke terrorismens Schwerpunkter. Og hvor meget
terrorhandlinger end er forfærdende og
afskyvækken-de, må vi lytte til de
polit-i-ske budskaber, for de er der, under
meningsløsheden, vreden og destruk-tionen. Vi
må lære at føre den intelligente
konstruktive og omsorgsfulde krig -uden dog at vige, og
til tider måske med våben, hvor det er
nødvendigt.
Ovenstående er ikke udtryk for naiv
blødsødenhed, misforstået
eftergivenhed og passivitet, men er tværtimod
udtryk for et fagligt begrundet synspunkt, at mod
terrorisme er det nødvendigt at hele krigen
defineres, og de midler an-vendes, som når
målet. Og målene er international ret,
demokrati, politisk og reli-gi-øs frihed, etc.
En ny
sikkerhedspolitik
Det samlede billede er, at terrorisme og
globaliseringen af sikkerheds-politik-ken stiller
Forsvaret over for nye internationale opgaver med nye
be-lastningstyper, der kræver udvikling af nye
begreb-er, nye redskaber og nye organisations- og
ledelsesformer.
Den nye sikkerhedspolitiske situation er med til at
redefinere sikkerheds-poli-tik-ken og Forsvaret på
en række områder, som
nødvendiggør udviklingen af nye kultur- og
værdibaserede, demokratiske og kommunikative
kampformer. Dvs. udviklingen af nye fagligheder, der i
langt højere grad vil definere, italesætte,
inddrage, lytte til og derefter håndtere
konflikt-en på et givet krise- eller
kon-fliktniveau.
Et sådant Forsvar skal ikke primært kunne
kæmpe, men producere sikkerhed. I den
asymme-tri-ske krig, vil realistisk set indgå
væbnede kampe, og et sådant For-svar skal
selvfølgelig derfor have en materiel kapacitet til
at kæmpe, men på den anden side må den
ma-te-rielle kapacitet og den deraf nødvendige
organisation, faglighed og begrebslige kapacitet ikke
be-grænse eller hindre For-svaret i at opdage,
forstå og møde fjenden, der hvor angrebet
sætter ind.
Hvis en ny sikkerhedspolitik skal være virkelig
forebyggende, skal den kunne ramme fjendens
tyng-depunkter som er uvid--enhed, fattigdom,
intollerance, had, fordomme, fanatisme, kynisme,
ensretning, fejl-ud-vik-ling og frustra-tion. En ny
sikkerhedspolitik rækker dermed langt ud over sit
hidtid-ige område og ind i inte-gra-tions-,
udviklings- og bistands-politik-ken.
©
TFF & the author 2004
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|