Med
militær præcision...
Af
Ph.D
Claus
Kold
TFF
Associeret &
militærsociolog
Claus Kold har
netop udgivet en sammenfatning af sin banebrydende
PhD-afhandling, Krigen
er slut - konflikterne
fortsætter
på Frydenlunds forlag.
Få
udenforstående er kommet så tæt ind
på livet af den danske soldat på
international mission; hans undersøgelse bygger
på feltstudier i Kosovo og på enorme
mængder af litteratur, teoriudvikling, forskning og
undervisning i de seneste 25 år.
Herunder gengives
en af hans kronikker for nyligt offentliggjort i
Politiken. I den viser Kold hvor dårligt det danske
forsvar er klædt på til de fredsskabende
opgaver det fører sig frem som eksperter i.
22. marts, 2006
Hvis en slagteriarbejder besluttede
sig for at blive hjertekirurg, vil vi nok forvente, at
han gennemgik en uddannelse og i øvrigt anskaffede
nye redskaber.
Når forsvaret får den
nye opgave at skulle skabe fred i stedet for at gå
i krig, kunne samme forventning opstå. Men
sådan er det ikke for forsvaret, når det
overgår fra at skulle føre krig til at
skulle skabe fred, for fredsskabelse er jo bare et andet
ord for krig, som forsvarsministeren udtaler i programmet
Dahl´s duel. Forsvarets øverste person
sammenblander imidlertid to vidt forskellige
fagligheder.
Er
Danmark i krig?
Danmark er altså i krig?
Problemet ser ud til at bestå i, at vi kalder
krigsførelse for fredsskabelse! Denne manglende
forståelse af for-skellen mellem krig og
fredsskabelse skaber problemer i forhold til
befolkningens oplevelse af opgaverne som legitime, i
forhold til politikernes beslutninger og ikke mindst i
forsvarets håndtering af opgaverne.
Og soldaterne bliver forvirrede,
når de skiftevis skal tjene både i FN
sank-tion-erede, fredsskabende operationer og i en i
begyndelsen ulovlig krigsoperation i Irak. I forhold til
de nye opgaver oplever soldaterne nemlig samme
rekruttering, samme kontrakt, samme ud-dannelse, samme
våben, samme organisation, samme ledelse. Ligeledes
må man spørge, hvordan de mennesker, som
forsvarets soldater skal beskytte og hjælpe, skal
reagere, når de ikke kan kende forskel på
hverken uniform, adfærd, udrustning eller
organisation? Dette vil skabe meget usikre relationer
mellem civilbefolkning og soldater, hvilket er med til at
gøre en i forvejen særdeles svær
opgave endnu sværere. Er soldaterne part i
konflikten eller er de mæglere?
Er der noget at sige til soldaterne
er forvirrede i forhold til opgaven, og ikke kan kende
forskel, hvis ikke engang ministeren og de
forsvarspolitiske ordførere kan...? Måske er
den faglige forvirring blandt årsagerne til, at
udenrigsminister Per Stig Møller kan konstatere,
at kun ca. halvdelen af alle UN's fredsskabende
operationer lykkes?
Rå
opgaver - rå tone
Når nye opgaver
pålægges forsvaret, bør det samtidig
medføre en fornyet op-mærk-somhed på
hele organisationens rekruttering, uddannelse,
udrustning, adfærd, ledelse og organisation. En ny
faglighed og nye begreber bliver igen afgørende,
da mennesker oplever verden gennem de begreber, de har
for den. Dette gælder for såvel politikere,
officerer og for menige soldater. En sådan fornyet
opmærksomhed medfører ofte faglig debat,
kritik og konflikter. Denne kritik bør forsvarets
ledelse møde med åbenhed, da den er en
central del af en organisatorisk
læreproces.
Jeg har været i felten med
danske soldater i Kosovo/a. Hvor de var uddannede til
krig, var jeg uddannet militærsociolog. Vi havde
således forskellige begreber til at forstå
vores omgivelser igennem.
I forbindelse med min forskning
iagttog jeg adfærd, ledelse og organisation, som
sikkert ville være nødvendig og effektiv i
forbindelse med krig og kamphandlinger, men som bliver
problematiske, hvis man ser på dem med begreber
hentet fra de nye fredsskabende opgaver.
Jeg overværede og fokuserede
ikke på militære hemmeligheder. Det, jeg
bl.a. fulgte, var den led-elsesmæssige
kommunikationsproces, de ledelsesmæssige
beslutninger og organisationskulturen. Mit fokus var
således, hvordan lederne nåede fra
formulering af overordnede hensigter (værdier),
formål til mål og videre til konkrete
opgaver. I en operation er det afgørende vigtigt
at vide, hvordan de forskellige underafdelinger
forstår deres respektive opgaver, så der kan
opstå et gensidigt kendskab og samarbejde i
forbindelse med de forskellige opgaver, og ikke intern
forvirring, rivalisering og brok.
Det, jeg oplevede, var stive
næsten mekaniske fremstillinger af dagens opgaver.
De ledelsesmæssige beslutningsprocesser havde
snarere ritualets karakter end en reflekteret faglighed i
brug. Der udspandt sig således sjældent
dialoger, diskussioner, usikkerhed, tvivl, kritik,
alternativer, modforslag eller lignende, som man ellers
vil finde i et ledelsesmæssigt forum, hvor opgaver
og situationer blev drøftet.
Det, jeg iagttog, var, at de
forskellige informationer, som blev gennemgået
på de forskellige briefinger stort set var kopier
af hinanden. Således at det, der blev sagt på
bataljonsbriefingerne, blev sagt på
kompagnibriefingerne og videre ud i de enkelte delinger
til den enkelte soldat. Informationer af
commonsense-karakter flød ubeskåret fra
bataljon til den enkelte soldat, kun behæftet med
de hukommelses- og forståelsesfejl, der måtte
dukke op som følge af den menige soldats lavere
alder og lavere indsigt og forvirring.
Alligevel var bataljonsbriefingen
et lukket forum uden dialoger, spørgsmål og
forslag. Der var ikke nogen tydelige faglige begrundelser
for beslutningerne, der kunne være belyst af
konfliktanalyser, kulturanalyser, eller lign. Der var dog
en forskel i magt og indforståethed.
Jeg overværede således
på intet tidspunkt en ledelsesmæssig
konfliktanalyse, trusselsanalyse, aktionsanalyse,
kulturanalyse, handlingsanalyse eller konsekvensanalyse,
blive gennemgået, drøftet og forstået
i dette ledelsesforum, som efterfølgende blev
tilpasset det efterfølgende led i organisationen -
mht. informationer, viden, forståelse og
motivation, gennemførelse i handlinger og
efterfølgende feedback. Det jeg iagttog på
disse briefinger, var, hvad jeg vil beskrive som
common-sense analyser, en vilkårlig brug af
almindelig information om konfliktsituationen, og en lige
så vilkårlig håndtering i adgangen til
denne information for de lavest rangerende soldater.
Den konfliktfaglige og kulturelle
tilgang til centrale problemstillinger og opgaver var
således stort set fraværende fra
organisationens top, hvilket nødvendigvis
påvirkede organisationens bund.
Blandt de menige soldater i dansk
KFOR, oplevede jeg, at soldaterne så fjender, hvor
jeg så vrede frustrerede mennesker; at de så
kommandocentraler, hvor jeg så et bryllup; at de
så svineri, hvor jeg så en fraværende
stat og manglende infrastruktur, etc. Med andre ord,
så følte soldaterne sig ubetinget mere
udsatte og truede end jeg gjorde. Vi var i det samme
område, men så ganske forskellige
situationer.
Og derfor så vi også
ganske forskellige konkrete opgaver, og havde ganske
forskellige krav til den adfærd, som der var brug
for i indsatsområdet, hvis befolkningens konflikter
skulle dæmpes og med tiden løses.
Jeg så således
soldater, der betonede forsvaret, krigen, kampen mod
fjender, og som betjente sig af en traditionsrig rå
jargon, der kun rummede få begreber og en faglig
indstilling i forhold til de opgaver, jeg som
militærsociolog så.
Hvis man sammen med soldaterne
bevæger sig rundt i forsvarets
indsatsområder, er det ikke fjender man
møder, men hovedsagelig civile mennesker, der er
lemlæstede og sårede på krop og
sjæl, og som har brug for kompetente indlevende
mennesker, med høj grad af forskellige kompetencer
i forhold til kommunikation, empati, konflikt, kultur,
etc.
At have kompetencer på disse
områder er ikke lig at være
blødsøden eller naiv, men slet og ret at
være kompetent i forhold til opgaven. De
fagområder udgør nemlig konflikters
grund-stoffer. Ved man ikke det, kan man ikke stille
meget andet op end at skyde - vel at mærke
når det er for sent, og konflikterne allerede er
eskaleret.
En af mine observationer var
således under mine mange interviews, at soldaterne
tilbagevendende beskrev befolkningerne som ustabile,
vilkårlige og opfarende, at konfrontationer kom som
lynet fra en klar himmel. Dette tilskrev soldaterne "at
de jo var på Balkan", ikke at de manglede redskaber
til at forstå konflikterne og disses dynamikker i
området.
Jeg observerede således mange
unødvendige konflikter, som ikke behøvede
at have udviklet sig, som de gjorde, men som soldaterne
ikke havde forudsætninger til at forudse og til at
dæmpe. Jeg beskriver dem som unødvendige,
fordi de snarere bestod af praktiske problemer, og ikke
havde dybe rødder i de problemer, som konflikterne
drejer sig om.
Mange praktiske problemer blev
desuden brugt til at "opdrage" på befolkningen med.
I form af at bataljonen nogle gange ikke hjalp, mens den
andre gange hjalp hurtigt. Denne forskel virkede
tilsyneladende forvirrende og konfliktskabende på
befolkningen. Hvad værre var, var at de praktiske
problemer på den måde fik tildelt betydning
af bataljonen, som de ikke havde tidligere, så de
på den måde overgik fra at være
praktiske problemer til nu at være konflikter og
dermed tilføre energi til det
konfliktmønster, som bataljonen ellers var sat til
at dæmpe. Jeg opfattede dette som udtryk for
manglende konfliktforståelse og
konfliktkompetence.
En anden side af denne manglende
konfliktkompetence, var den sociale og kulturelle
kompetence. Der var overvejende, hvad jeg vil kalde et
fokus på overflade og det ydre: både i
organisationens indre og ydre liv. Indadtil var blikket
rettet mod panser og plade, uniformer, daglige ritualer,
historiske traditioner og symboler. Det ydre fokus kom
også til udtryk i forhold til organisationens ydre
opgaver: hvordan ser lokalområdets huse ud, hvordan
ser vejene ud, etc.
Danske soldater har gode og store
hjerter og ser praktiske opgaver, og vil
forståeligt nok gerne hjælpe og udøve
deres håndværk og afhjælpe praktiske
problemer, og der er brug for det. Men det var jo ikke
derfor, de er der. De skal ikke være
håndværkere, de skal være fredsskabere
med de opgaver og den faglighed, der hører hertil.
Men da de ikke har en faglighed og redskaber hertil, kan
de ikke se konflikterne som opgaver.
Fordi soldaterne ikke kan skelne
mellem konflikter og praktiske problemer, kan de heller
ikke forholde sig til de centrale konflikter i
området, og se hvad det egentlig er, parterne
dybest set er uenige om, og hvor de skal lægge
deres hovedindsats. Samlet set resulterede det i at
soldaterne på en gang er både overbelastede,
frustrerede og samtidig ikke har meget at lave andet end
at vente på kampen.
Forsvarets traditionelle begreber
kommer på den måde til at stå i vejen
for konflikternes løsning, og bevirker snarere at
konflikterne låses.
Krigsførelse
er ikke fredskabelse
Som det fremgår, befinder
forsvaret sig for tiden i et fagligt vadested mellem krig
og fred, og det ser ud til at hverken forsvaret eller
dets politikere kan finde fodfæste. Den manglende
faglighed udvikles imidlertid ikke i en retssal, men i
forsvaret. Hvis det da erkendes, at den mangler, og det
ser det ikke ud til.
For til min undren finder der ikke
den store faglige udvikling sted i forsvaret i relation
til netop de nye opgaver, men der udvikles fortsat i
forhold til forsvarets traditionelle krigsmæssige
opgave. Når forsvaret tager nye skridt i forhold
til den forsvarspolitiske udvikling ser det ud til at det
i høj grad fortsat handler om kamp: soldaterne
skal trænes bedre fysisk, kunne løbe
hurtigere, skyde bedre, have bedre mandskabsvogne, have
bedre kampudstyr, bedre kunne modstå gidseltagning,
trusler og evt. tortur. Og det er på mange
måder udmærket. Disse redskaber og denne
træning er nødvendig i forbindelse med krig
og kamp. Det er ikke der min kritik ligger.
Min kritik går på, at
fred aldrig kan etableres med den faglighed, den
adfærd og de midler, som forsvaret træner,
anskaffer og bruger. Det er konfliktpartens redskaber og
faglighed. Der mangler simpelthen en faglig dimension for
fred.
At
vinde krigen
Krig handler om staters destruktion
og nye staters skabelse. Krig er et barsk
håndværk. Krig handler om at vinde ved at
undertvinge modstanderen med alle til rådighed
stående midler og opbygge noget andet.
Der er, hvis vi tager udgangspunkt
i krigsteoretikeren Clausewitz, forskel mellem kamp og
krig. Krigen kommer længe før selve kampen.
Krigen begynder på det tidspunkt, hvor politikken
(forhandlinger) så at sige holder op og
overgår til det mål at undertvinge eller
ødelægge modstanderen. Midlet hertil er
både indirekte vold (blokade) og direkte vold
(kamp). Kamp begynder, hvor direkte voldsanvendelse
sætter ind. Krigen kan således eksistere
både med og uden kamphandlinger. Krig handler om at
vinde, og den udkæmpes oftest af konfliktens parter
selv.
At
vinde freden
Modsat krigsførelse handler
fredsskabelse ikke om at vinde, og
tredjepartsinterventionen udøves aldrig af
parterne selv. Fredsskabelse hviler på
tredjepartens neutralitet og konfliktparternes egen
konstruktion af fred. Hvis tredjeparten har en dagsorden
med sin intervention ødelægges tilliden.
Fredsskabelse og fredsbevarelse består derfor af en
lang række situationer, der radikalt adskiller sig
fra krig, og derfor adskiller fredsskabelse sig samtidig
på en lang række faglige områder fra
krigsførelse.
At vinde freden er dybest set noget
logisk vrøvl. Fred kan ikke vindes. At vinde
forudsætter en taber, der tvinges, og så er
der ikke tale om fred. Fred forudsætter
ligeværdighed, gensidighed, åbenhed og
respekt. Fred opnås altså gennem helt andre
kompetencer, end dem forsvaret træner til
fredsskabende operationer. Kompetencen til fred er
konfliktløsning, og fredsskabelse
forudsætter dia-log, gen-sidig-hed, empati,
gennemskuelighed, kulturkompetence, konfliktkompetence,
forhandlingskompetence.
Dette forudsætter soldater
med bred og dyb faglig baggrund, som har nået en
modenhed, der giver dem den fornødne menneskelige
ballast, der bygger på indsigt i
samfundsmæssige konflikter og personlige empati.
Alt sammen kompetencer som forhindres af
opgaveforståelsen, rekrutteringen, forsvarets
traditionelt, hierarkiske organisatoriske opbygning og af
den ledelse, der traditionelt har udviklet sig i
forsvaret.
Man lærer hverken
kulturkompetence, kontaktfærdighed eller
konfliktforståelse af at opbygge større
overarme, løbe hurtigere, skyde bedre, kunne
modstå tortur eller være bedre pansret. Man
lærer heller ikke at forstå individer,
organisationer eller kulturer ved at blive uniformeret og
sløret til ukendelighed, stå ret og
rør foran det danske flag, afkrævet lydighed
og forholdt information, viden og deltagelse i
beslutningsprocesser.
Nye
opgaver - et nyt forsvar
Verden består af en
mangfoldighed af kulturer, religioner og stater, der alle
har det til fælles at de ser verden gennem egne ord
og begreber. Samtidig er verden økonomisk og
teknologiske blevet globaliseret. Denne verden af mange
kulturelle selvreferencer er ude af trit med den
teknologiske udvikling, der gør kommunikation
global. I dag lever vi således alle i en verden,
hvor lokale ytringer kan få globale konsekvenser.
Denne globalisering har samtidig den konsekvens at
absolutte henvisninger til faste autoriteter eller
grundlæggende sandheder samtidig er bortfaldet som
brugbar. Med dette bortfald falder samtidig henvisningen
til en entydig legitimitets placering og fore-stillingen
om ret og uret væk. Der må derfor peges
på tolerance, konfliktløsning og
mægling snarere end krig som konsekvens af denne
udvikling.
Krigen er således slut, men
konflikterne vil fortsætte. Derfor er de globale
fredsskabende operationer fortsat nødvendige, men
de må finde ind i globale former og stå
på neutral grund i sine symboler, traditioner,
rutiner, uniformer, etc. hvis fredsskabelsen skal lykkes.
Der mangler imidlertid i dag en fundamental global
tråd i sikkerhedspolitikken, forsvarspolitikken, de
fredsskabende operationer og en udviklet faglighed i,
hvordan globale konflikter håndteres.
Stillet over for så store
opgaveforandringer er det nødvendigt at forsvaret
pålægges eller bedre endnu selv påtager
sig en sådan faglig udvikling og organisatorisk
fornyelse. Forsvaret er ikke længere
nationalt.
Se
mere om bogen og bestil den her
Krigen er slut - konflikterne
fortsætter
Frydenlunds forlag
København 2006
452 sider, 299 kr
Get
free articles &
updates
©
TFF & the author 2006
Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
|