|
|
|
Nr 65
Nåh, hvad skal DU egentlig lave nytårsaften? Det ER jo ikke noget der sker sådan lige med det samme igen, vel! Vé den der ikke har svar på rede hånd. Som jeg. Overalt hører man at "nu hvor vi er på vej mod et nyt århundrede, så må vi lige have ordnet..." eller at "her ved indgangen til et nyt årtusind" bør vi sætte os for at..og "af begivenhederne i det her århundrede bør vi lære...". På vej ind i "den nye tid" hvad tror man så at vore efterkommere vil sige, når de ser tilbage om et årti, århundrede, årtusind på 1900-tallet? Vil de fremhæve det som teknikens, krigenes, vækstens, den kolde krigs, eller globaliseringens århundrede? Kendetegnes "vor tid" af liberalismens sejr over fascismen og kommunismen? Eller lidt af hvert? Fascinerende, ikke! Nogle planlægger at befinde sig på bestemte, mere eller mindre mærkelige, steder, nytårsaften, f.eks. på en luksustagrestaurant i New York hvor de reserverede et vinduesbord for år tilbage. Formodede computerproblemer får andre at tro at oliefyret sætter ud nytårsaften og resten af verden derpå går under. Tonsvis af festtalere vil udgyde sig om de storslagne nye bedrifter menneskeheden er "på vej" til og om de farer, der "lurer" og nye udfordringer, der "venter." Vi vil blive opfordret til at "lære af historien." Jeg synes det er en vigtig stund, når vi påbegynder en ny omgang 365 dage med os selv, vore nærmeste og med denne verden på godt og ondt. Men jeg er begyndt at tro at selve dette 2000-fænomen er dette årtis eller århundredes pseudobegivenhed. Det siger mig ikke en pind og jeg har ikke tænkt mig at fejre nytårsaften på anden måde end jeg plejer - på grund af: • Kommercialiseringen. Årtusindskiftet betyder penge - som japanerne bruger vores jul til et køberæs uden lige, skønt vel kun godt en procent er kristne. • Monopoliseringen og kolonisering af synet på vor for- og fremtid. En elite vil få - eller tilrane sig - det ærefulde hverv at tolke tiden og "vejen frem" for os andre. Vi går ind i det nye og ubekendte. Vi går først, vi baner vej, når nye grænser. • Den manglende bevidsthed om i hvor høj grad den tidsregning som gør 2000 til verdens vendepunkt er et mekaniskt, vestligt fænomen. Det er år 3025 for kineserne, år 5760 for jøderne og år 1420 for muslimer, hvis jeg har forstået det ret. Og det ortodokse nytår ligger et par uger senere. Så hvem tilhører den nye tid? Vi skulle næppe fejre kinesernes, jødernes og muslimernes "nye tider" ligeså intensivt, skønt vi nu er så internationaliserede i én verden og én økonomi. • Det der skal fejres er en mekanisk, linær tid, bogstaveligeligt klokketid - ikke at vi som menneskehed faktisk har klaret et eller andet stort, som vi engang satte os for, Vi fejrer ikke et øjeblik i samhørighed med den store organisme, vi mennesker bare er en lille del af - nemlig Skabelsen, Jorden, Sameksistensen eller Permanensen. • Entrepreneurismen i det hele. Folk skal nå alt muligt inden år 2000 og livstempoet skrues yderligere op, så vi kommer at gå trætte ind idet ny år. Verdens store problemer - atomvåbnene, krigene, menneskerettighederne, verdens nød, arbejdsløsheden, diskriminering - BØR nu finde en løsning. Som man spiser fordi klokken er 12 og ikke fordi man er sulten, skal vi nu sætte os nye djærve mål fordi det er år 2000. Mon dog mulighederne for at indhente det forsømte er så meget bedre den 1.1. 2000 end en hvilken som helst dag hidtil? • Den kække voluntarisme - vi kan hvis vi bare vil - knips, knips - en slags globalt hoppe-ned-fra-stolen med et nytårsfortsæt. Som om det stod i vor magt at ændre verden per kollektiv beslutning. Verden er mere kompleks. Den består f.eks. af magtrelationer, af strukturer, af mange forskellige "sektorer" såsom økonomi, politik, kultur, rutiner, traditioner, bureaukratier og regelret bedrag - der danner bolværk mod menneskers ønsker og beslutninger om at ændre verden over en nat.
Gad vide om vi ikke taler så meget om det næste århundrede, fordi vi ubevidst netop føler at der tænkes mere og mere kortsigtet, at visionen og drømmene egentlig er forsvundet fra den offentlige samtale? Teknikken tillader os at udveksle information stedse hurtigere. Fint nok! Men det indebærer stadigt mindre TID til at vurdere, se ting fra flere sider, veje kriterier - hvad der er utroligt vigtigt i og med at alt her blir mere komplekst. Information er ikke kundskab og kundskab er ikke visdom. Globalt kendetegnes de sidste ti år af fremfor alt fem ting: 1) Vi er på vej ud af dette det mest voldelige århundrede i menneskehedens historie med en 30-40 krige gående, stort set alle med det tilfælles at et eller flere "civiliserede" lande har været eller er medvirkende til at de opstod og fortsætter; 2) humanismens støvletramp, dette at vi specielt energiskt intervenerer når det kan gøres med voldelige midler og på bekostning af FN og regionale, civile organisationer, 3) voksende relativ underudvikling, nød og elendighed for hundreder af millioner af medmennesker, skønt ikke ét menneske behøver at gå sultent i seng nogetsted; læs blot den seneste Human Development Report fra UNDP - og 4) en voldelig, antropocentrisk og autoritær praksis vis-a-vis andre mennesker, Naturen og andre kulturer (de svagere), samt 5) Vests spildte muligheder for at skabe noget nyt MED og ikke IMOD resten af verden efter den kolde krigs ophør, dens triumfalisme og fatale mangel på selvkritik. Den 1. januar 2000 vil verden være mindst ligeså skidt og ligeså god som den er nu. Det er nok for mig at gå ind i ét nyt år. Det er det, der skal gå godt, hvis fremtiden skal blive bedre. Selvhøjtidelige forenklinger om "vor" for- og fremtid vil påvirke mit ellers gode humør den aften. Resten af året - og derefter - håber og ber jeg til at humanister vil gøre det, vi har dem til: at kritisere dem og det, der ødelægger mulighederne for en menneskeværdig tilværelse for alle - og drøfte realistiske utopier, sociale fremtidsvisioner og aktivt fremme helhedens og tolerancens værdier, som vi må op- og genfinde hvis vi skal overleve. Uden disse værdier tror jeg dette blir det sidste århundredskifte. Med dem kan vi i det mindste håbe - og globalt føle en stunds samhørighed - om et: Godt Nytår!
22. juli 1999 © Jan Øberg
  |
