Muhammed-karikaturerne
(1):
Undertrykkelsesfrihed
PressInfo #
232
8.
februar, 2006
Af
Jan
Øberg,
TFF direktør
Engelsk
version
Svensk
version
Muhammed-karikaturerne
(1): Undertrykkelsesfrihed
Muhammed-karikaturerne
(2): Men der er jo en større
sammenhæng
Muhammed-karikaturerne
(3): Vi må lære at se vor egen kulturelle
blindhed
Jylland-Postens tegninger er
karikaturer med en klar tendens. De forbinder Profeten
med terrorisme, kriminalitet og undertrykkelse af
kvinder. Ingen af dem kan på nogen måde tjene
til at fremme dialog, fælles forståelse eller
en nok så nødvendig udveksling af almenviden
mellem danskere og muslimer overalt. I deres ensidighed
må de opfattes som krænkende.
Måske kan intensiteten i de
negative reaktioner overraske. Men betragtet i konteksten
af vor samtidshistorie og globaliseringen bliver
offentliggørelsen af dem både
tankeløs og formålsløs. Den
afslører en forbløffende mangel på
almendannelse og journalistisk kvalitetssans.
Den
danske regering har tabt sagen på
gulvet
Værre er, at regeringen
hverken synes at have forstået selve sagen eller
behovet for tidlig skade-minimering. Statsminister Fogh
Rasmussen afviste appeller om dialog og fulgte dermed et
etableret mønster der genfindes fra
Irak-politikken og indvandrerdebatten: vi gør per
definition intet forkert og vi har derfor intet at
lære af nogen.
Hvis regeringen havde haft en slags
globalforståelse kunne den have understreget
Jyllands-Postens ret til at publicere
karikatur-tegningerne men brugt lejligheden til at tage
kraftig afstand fra den slags modproduktive,
krænkende aktivitet.
Stats- og Udenrigsministerens
pressekonference om eftermiddagen den 7. februar blev
desværre heller ikke til meget andet end en
gennemgang af hvor fortræffeligt Danmark er
på andre områder, uden en antydning af
beklagelse, undskyldning eller forsoning.
Statsministerens understregning af at han har George W.
Bush's fulde støtte - i en tale, der især
rettede sig til verdens muslimer - afslører at han
forstår sørgeligt lidt af verden og den
aktuelle situation.
Hvorfor
er dette undertrykkelsesfrihed og ikke
ytringsfrihed?
Man må hilse det velkomment
at Jyllands-Postens chefredaktør har undskyldt at
tegningerne har provokeret og krænket så
mange; det var ikke hensigten siger han i Jyllands-Posten
den 30. januar. Han henviser til at de blev publiceret
som led i en løbende debat om ytringsfrihed "som
vi sætter meget højt." Det er helt fint -
men hvor er det dog alligevel kulturelt
blindt!
Argumentet om ytringsfrihed er
gennemfalsk. At der eksisterer en virkeligt fri presse er
faktisk en sandhed med betydelige modifikationer. Den
måde hvorpå ledende vestlige medier behandler
visse ting på - såsom deres egne regeringers
deltagelse i krig - er et blandt mange eksempler på
at der bedrives selvcensur og propaganda i magtens
snarere end sandhedens og den frie opinionsdannelses
tjeneste. At være fri presse har også altid
indebåret muligheden for og friheden til at
negligere, marginalisere og fortie - for eksempel den
større sandhed om hvordan og hvorfor milliarder af
mennesker fortsætter med at leve i fattigdom. Og
den har indebåret friheden til systematisk at
fokusere meget mere på regeringer end på det
civile samfund.
For det andet indebærer
ytringsfriheden ansvarlighed. Den er ikke ensbetydende
med en ret til at ydmyge, krænke, dæmonisere,
fortale eller lyve om andre. Personlig modenhed
såvel som kultiveret adfærd handler
også om at gøre brug af sund fornuft og
empati, at vide hvad der kan og ikke kan siges
hvornår og hvorfor. Journalister kan stadig vise
respekt, være høflige, vise empati og
opføre sig sømmeligt i forhold til deres
medmennesker, kan de ikke?
Og for det tredje véd
enhver, der har rejst lidt uden for egen kulturkreds, at
ytrings- og andre friheder må tolkes og praktiseres
i en kontekst. Det er jo dét vi fortæller
vore indvandrere. Den "generaliserede"
vesterlænding - altid verdens læremester,
aldrig den der lærer - vil på det kraftigste
frabede sig at der blev lagt for eksempel en muslimsk
eller hinduisk tolkningsramme ned over hans og hendes
hverdagsliv.
Selvforherligelse
og institutionaliseret racisme
Jeg er dansk statsborger og har
boet 33 år i Sverige. I kortere perioder har jeg
arbejdet i blandt andet Somalia, overalt i det tidligere
Jugoslavien, Japan og Burundi. Hvad der er sket i de
senere år i Danmark finder jeg ubegribeligt
både som dansker og som forsker. Jeg bliver bange -
ja faktisk føler jeg frygt - når jeg
tænker på de langsigtede konsekvenser af det,
man kunne kalde den vestlige verdens selvforherligelse,
civilisatoriske dominans og institutionaliserede
racisme.
Så "naturlig" og så
indgroet er den blevet siden den Kolde Krig sluttede at
hverken danskerne eller andre vesterlændinge i
almindelighed synes at kunne se den. Med krigen mod
terrorismen er vi allerede langt inde i en ny kold krig -
uden nogen som helst god grund men på grund af den
menneskelige dårskab der dannes ved kombinationen
af kulturel arrogance på den ene side og
fraværet af enhver selvkritik og indlevelse i
andres situation (empati) på den anden.
Jeg tror ikke et øjeblik
på at Muhammed-karikaturerne eller
pressefrihedsargumentet er noget andet end dråben,
der får bægeret til at flyde over, en serie
af kulturel blinde ydmygelser af
ikke-vesterlændinge. Der bygges på
århundreder af ydmygelse og ufølsomhed over
for dem der er "anderledes". Med denne kulturelle
blindhed projicerer vi vore egne mørke egenskaber
over på "de andre."
Så befriet fra empati er
dansk politik blevet at den danske udenrigsminister, Per
Stig Møllers, foretrukne og gentagne ord er :
Uacceptabelt! - men ikke om f.eks. hans egen regerings
indvandrerpolitik eller dens deltagelse i folkemord og
massemord på det irakiske folk, men derimod
på - ja, naturligvis - muslimernes reaktion
på denne regerings politik. I stigende omfang
vinkler nu pressen historien som om Danmark var offer og
muslimers reaktioner rundt omkring overdrevne og
iscenesatte. Mens det sidste kan være sandt i visse
tilfælde så er Danmark ikke et offer i denne
sag.
Få danskere og alt for
få danske medier synes villige til at rejse de
bredere kontekstuelle spørgsmål i denne sag.
Det snævre syn forhindrer at man spørger sig
selv om Danmarks politik - Irak, indvandringen,
islamofobien, nærheden til USA's imperialistiske
politik, etc - kunne være den væsentligste
årsag til hele miséren.
De ser
mit land som en bøllestat og jeg kan ikke bebrejde
dem
Lad os antage at danskerne og deres
politikere stadig har almendannelse og menneskelig
modenhed. I så fald ville det stå dem klart,
at der nu er brug for en vis tilbageholdenhed og
selvrefleksion, måske en undskyldning og nogle
forsonende initiativer. En civilisation, der ikke opviser
nogle af disse egenskaber, er en civilisation i forfald,
og i forfaldsprocessen vil den være farlig for
både sig selv og andre. Den bliver en
bøllecivilisation.
I disse dage frygter jeg at den
vestlige civilisation i stigende grad opfattes af andre
som blottet for indlevelse og medfølelse, for
egentlig åben debat og for den civilcourage der er
brug for når man skal sige "Undskyld, vi skulle
have håndteret det hér lidt anderledes."
Det land jeg er født og
opvokset i betragtes nu som en bøllestat af
millioner af medmennesker, vi aldrig burde have
trådt på. Det hér drejer sig ikke om
hvorvidt nogle mennesker dømmer Danmark som helhed
for hårdt; det gør de såmænd
nok. Det helt centrale er at den aktuelle danske politik
er hovedårsagen til at millioner har fået
dette billede af Danmark og danskerne.
Det kan meget vel tænkes at
vi nu er vidner til begyndelse af en udvikling, der
efterhånden vil ende i en katastrofe for os alle.
Get
free articles & updates
Få
gratis artikler og info fra TFF
© TFF and the author 2006

Tell a friend about this article
Send to:
From:
Message and your name
You are welcome to
reprint, copy, archive, quote or re-post this item, but
please retain the source.
Would
you - or a friend - like to receive TFF PressInfo by
email?

|